Kategori: Kogebøger

Bistro - Pryd for øjet og fryd for maven

Bistro - Pryd for øjet og fryd for maven 

Den yderst lækre og rigt illustrerede kogebog giver opskriften på 299 franske specialiteter, som man ikke behøver et Michelin-stjernet gourmetkøkken for at udføre. Læs hele anmeldelsen ...

Titel: BISTRO
Forfatter: Stephane Reynaud
Omfang: 480 sider
Forlag: Lindhardt og Ringhof




Pryd for øjet og fryd for maven
Selv om Stéphane Reynaud er 3. generation i en familie af griseelskere og barnebarn af en landsbyslagter fra Ardechehøjsletten i Frankrig, så er hans seneste kogebog ”Bistro” (Lindhardt og Ringhof) ikke kun en hyldest til det øffende husdyr.
Den yderst lækre og rigt illustrerede kogebog giver opskriften på 299 franske specialiteter, som man ikke behøver et Michelin-stjernet gourmetkøkken for at udføre.

Her er alt fra dejlige omeletter, små toast-hapsere, lækre lammekasseroller, krebsesupper, oksekød i løgsauce, anderagout, frugtrige vandbakkelser og til 292 andre rustikke franske retter med danske mål og råvarer.

Indimellem kan der godt snige sig nogle typiske franske køkkengloser ind, som eksempelvis ”Bouquet Garni” og ”Piment d’Espelette”, men så er der henvisning andetsteds i bogen, som forklarer, at førstnævnte er en suppevisk bestående af bl.a. persille, timian og laurbærblade. Og sidstnævnte er et chilikrydderi fra det sydvestlige Frankrig, som i øvrigt kan erstattes af alm. stødt chili.

Finurlige indlæg og skæve illustrationer
Det som gør ”Bistro” til lidt mere end bare endnu en kogebog er Stéphane Reynauds små finurlige indlæg og persongallerier. Her er det ældre ægtepar Pierette og Claude, som elsker skovduer – og navnlig at tilberede og spise dem. Journalisten Jérôme, der egentligt burde have været kok i stedet, og som øser ud af sin lidenskab og erfaring med snegle. Og Salima, der laver Frankrigs bedste couscous.

Spredt ud med gavmild hånd er også et væld af gastronomiske såvel som vinøse informationer. Eksempelvis udskæringerne på gris, ko, får. Æggeredskaber. Loiredalens fyrsteslotte. Hvor mange flasker champagne er der i en Metusalem (8 flasker). Hvordan hjemmekonserverer man, og hvad er hemmeligheden bag en god confit de canard. Ovennævnte små tips og råd er illustreret med muntre tegninger af José Reis de Matos. Fotografierne af retter og personer er taget af mesterfotografen Marie-Pierre Morel, som formår - med sine smukke baggrunde – at gøre de enkle retter i gryderne til en nærmest illustrativ patos.

”Bistro” er en pryd for øjet på kogebogsreolen og en fryd for maven, når man kaster sig ud i de autentiske og uprætentiøse franske retter.

PS:
Stéhpane ejer Villa 9 Trois, en restaurant med speciale i gris, som ligger i forstadskvarteret Montreuil i det østlige Paris. Der er opskrifter på gris i ”Bistro”, men vil man have udelukkende gris på gaflen, har han begået endnu en bog, som også er udkommet på dansk tidligere i år: ”Gris & Søn”.



Bestil online

Krydderier

Tag på rejse i krydderiernes velsmagende verden med den franske journalist og madanmelder, Blandine Vié . Bliv introduceret til glæden ved at opdage deres duft, deres smag, og fornem begejstringen det volder. Lad dig trække gennem siderne i dette eventyrlige univers med varme farver, foranderlig og…

Læs mere
Knæk sukkertrangen
Knæk sukkertrangen

Hvorfor er det sådan en god ide at give sukkeret pedalen? Og skal det nødvendigvis forstå sådan, at man aldrig mere skal spise sukker?

Læs mere
Køkkenklassikere: God mad til alle tider
Køkkenklassikere: God mad til alle tider

Nostalgisk rejse til bedstemors kvalitetskøkken !

Læs mere
Køkkenkræs og kloge kalorier
Køkkenkræs og kloge kalorier

Kogebog med god køkkenøkonomi ! Spis bedre samtidig med, at du sparer penge. Det er det enkle grundprincip bag denne bog fra Birgitte Escherich …

Læs mere
Verdensmad
Verdensmad

Kulinarisk rundrejse i topklasse !

Læs mere
Mormors mad
Mormors mad

Munter madamme i DRs allerbedste madkøkken ! ...

Læs mere
Slip sukkervanen
Slip sukkervanen

- find balancen og få øget velvære !

Denne bog er til dig, der gerne vil udskifte dine sukkervaner med sunde, stabile kostvaner, der giver dig energi og holder dig slank og sund ...

Læs mere
Gode gedigne grønne godter
Gode gedigne grønne godter

Mere vegetar light: Flere fedtfattige vegetaropskrifter ...

Læs mere
Vegetariske perler
Vegetariske perler

Bliv inspireret af Ester Andersens livslange erfaring i vegetarisk madlavning ...

Læs mere
Skaldyr
Skaldyr

Nemme retter med rejer, muslinger, østers, hummere, jomfruhummere, krebs og krabber af Katrine Klinken ...

Læs mere
PinterestFacebookTwitterRSSInstagram
Nyhedsbrev
Tilmelding til KvindeGuidens nyhedsbrev
Nye Bøger
Shopping
^