Kategori: Kogebøger

Let og lækker lykkemad med Louise

Let og lækker lykkemad med Louise 

"At spise sundt og lækkert med Louise Bruun er på ingen måde lig afsavn og fanatisme. Hvor er det fint, at opleve en opskriftssamling, der forener lækker mad og sund ernæring på så flot vis ...

Anmeldelse og klumme af Nønne Lønne Votborg

Titel: Lykkemad
Forfatter: Louise Brun
Forlag: Gyldendal


Forfatteren og ernæringsterapeuten Louise Bruun, der også ernærer sig som personlig træner og kogekone, er på banen med endnu en skøn kogebog. Hun har tidligere plæderet for 80/20 princippet, der handler om at vi skal leve sundt 80% af tiden, for at kunne nyde de sidste 20%. Også i hendes madlavning bruger hun 80/20 reglen, for at få en balance. Intentionen er ikke at lave slankemad men sund mad, der giver kærlighed og lykke. Den slanke linje skulle eftersigende indfinde sig, når vi finder balance og sundhed igennem en sund kost og levevis.

Indbyrdes påvirkelige faktorer
”Lykkemad” er, som sin forgænger ”Lækkermad”, en kombineret opskriftsbog og guide til, hvordan du lever sundt. Louise Bruun øser flittigt ud af sin viden om naturapoteket og om, hvordan forskellige fødevarer påvirker vores krop ligesom der er enkle tips til øvelser og brug af naturapoteket. Vi bliver bevidstgjort om, hvordan hjerne har brug for vitaminer, fedtstoffer og mineraler for at den kan arbejde optimalt. Stress er et voksende problem og Louise Bruun forklarer, hvordan stress nedsætter vores immunforsvar, som forringer vores søvn og dermed påvirker hele vores indre balance. Også fordøjelse volder kvaler hos mange, og Louise Bruun sætter fokus på ,at hvis vores fordøjelse ikke arbejder, som den skal, vil vi ikke optage livsvigtige mineraler og vitaminer fra kosten. Hver især påvirker hver ting hinanden som domino brikker, der falder. Derfor er det uhyre vigtigt, at have fokus på sund mad og trivsel for at man kan være glad og lykkelig - eller slank for den sags skyld!

Farverig og glad mad
At spise sundt og lækkert med Louise Bruun er på ingen måde lig afsavn og fanatisme. I Louise Bruuns køkken er der både kød, kylling, fisk, oste, smør, flødeskum og hjemmelavede kager! Størstedelen af retterne er karakteriseret ved et sandt farveorgie takket være masser af frugt og grønt. Dertil kommer massevis af friske krydderurter, tørret frugt, nødder, frø og kerner foruden en forkærlighed for bælgfrugter. Retterne er enkle og nemme at lave. Ungerne vil takke ja til det meste med kyshånd! De allerfleste retter vil gøre sig godt til hverdag, men kan naturligvis også bruges til gæstebud. I takt med tidens tendenser disker Louise Bruun også om med et såkaldt rå indspark bestående af retter, der er lavet efter Raw Food principperne, og dermed ikke tilberedt til over 42 grader. Også meget aktuelt vælger Louise Bruun at byde på hele to dessertafsnit: et uden sukker og et med. Sidstnævnte – det uartige – med sukker indeholder desserter med brunt rørsukker og ahornsirup, ligesom melet er fuldkorns. Derimod bruger Louise Bruun glad og gerne smør og fløde.

Madglæde og inspiration
”Lykkemad: mere glæde og energi” er absolut et dejligt og forfriskende gensyn med Louise Bruun og hendes meget personlige madlavningsstil. Madglæden lyser ud af hende! Hvor er det fint, at opleve en opskriftssamling, der forener lækker mad og sund ernæring på så flot vis. Jeg kunne måske savne tip, til hvilke alternative ingredienser, læseren kan bruge de forskellige steder, så bogen får større anvendelsesbredde. På samme vis er tips til brug af rester altid ønskværdigt. Dejligt er det imidlertid, at Louise Bruun har forsynet sin bog med en udførlig ingrediensliste, der hjælper os godt på vej, i forhold til hvad hendes spisekammer indeholder. Alt i alt er ”Lykkemad: mere glæde og energi” ganske inspirerende. Jovist, bogen kan ikke andet end fremkalde smil og glæde!

Bestil online

Aarstidernes danske dogmekøkken begejstrer!
Aarstidernes danske dogmekøkken begejstrer!

En ualmindelig vellykket samling sunde, prisvenlige og smagfulde opskrifter !

Læs mere
Steg i stiletter
Steg i stiletter

Uanset om du er fashionista, karrierekvinde, hustru, mokke, sexkilling, kropumulig eller dronning, har Steg i stiletter en enkel, lækker og ligetil opskrift til hver en lunefuld og herlig kvinde, du end måtte være ...

Læs mere
Nigellas køkken
Nigellas køkken

Vi anbefalerFå svar på dagligdagens køkkenudfordringer - hvad børnene skal have til aftensmad, hvordan man i en ruf fremtryller et måltid mad til vennerne eller en spontan køkkenfest ...

Læs mere
Sødt, sådan!
Sødt, sådan!

100 fuldstændig uimodståelige opskifter på nemme kager og desserter.

Læs mere
Pasta med passion
Pasta med passion

Perlerække af pragtfulde pastaretter !

Læs mere
God mad - let at lave
God mad - let at lave

Kogebogsklassiker kløjes i holdningerne !

Læs mere
Kom det på glas
Kom det på glas

Det er langt enklere at sylte og konservere selv, end man måske skulle tro – og så smager det bare så meget bedre, når det er hjemmelavet !

Læs mere
Annemad med mere
Annemad med mere

Nu samler Anne Hjernøe alle sine dejlige opskrifter på små og lækre retter, i opskriftsamlingen "Annemad med mere" ...

Læs mere
Hønsefødder og gulerødder
Hønsefødder og gulerødder

En stemningsmættet kogebog, som er dejlig at have ved hånden, bruge og lade sig inspirere af – eller blot læse for fornøjelsens skyld.

Læs mere
salig blanding
Salig blanding

Renée Voltaires opskrifter til hverdag og fest, supersmoothies, skønne morgenmadstips og himmelske desserter.

Læs mere
PinterestFacebookTwitterRSSInstagram
Nyhedsbrev
Tilmelding til KvindeGuidens nyhedsbrev
Nye Bøger
Shopping
^