Kategori: Kogebøger

Hverdagsmad med udsøgte råvarer

Hverdagsmad med udsøgte råvarer 

Kogebogen ”Conrans Klassiske Køkken” er ikke et højtravende gastronomisk værk ej heller et poppet fusions-ditto. Det er som titlen antyder klassisk og enkelt, men langtfra kedeligt...

Terence Conran er nærmest en institution. Den afslappede ældre engelske herre har længe nærmest været et ikon indenfor boligindretning, hvor enkelt, men smagfuldt er kodeordet.

Derfor er det også oplagt, at når han kaster sig over madkulturen, bliver det indenfor de samme rammer. Kogebogen ”Conrans Klassiske Køkken” er ikke et højtravende gastronomisk værk ej heller et poppet fusions-ditto. Det er som titlen antyder klassisk og enkelt, men langtfra kedeligt.

Han tager os med på en rejse rundt i det engelske madunivers, som jo ikke ligefrem anses for at være det ypperste køkken, men der findes gode engelske egnsretter for ikke at snakke om deres fiskekultur, som byder på andet end fish & chips i et fedtet avispapir.

Terence Conran hopper også over kanalen (heldigvis) og præsenterer os for en vifte af rustikke franske retter med et stort afsæt i det provencalske køkken. En lille tur sydpå til det italienske bliver der også tid til.

Man har længe savnet en god hverdags-kogebog som alternativ til ”God mad – let at lave”, og selv om ”Conrans Klassiske Køkken” er noget mere avanceret og nok ikke i lige så høj grad bliver den studerendes madbibel på kollegieværelset, så er den i hvert fald et godt alternativ.
Eneste lille minus – hvis man da skal komme med et sådant – vinguiden i bogen er lige lovlig frankofil. Den gode Terence har helt set bort fra Italien, Spanien og oversøiske vinlande til fordel for de franske vindistrikter. Men så igen, skulle alle vinlande være nævnt vil overskuelig- og enkelheden ved kogebogen gå fløjten.

F a k t a
Sir Terence Conran er en af verdens førende og mest trendsættende designere. Derudover er han en passioneret kok og har adskillige restauranter og butikker i bl.a. London, New York, Stockholm og Tokyo. Hans kone Vicki Conran er en erfaren kok, uddannet i Dublin og Paris. De kommer begge til Danmark i forbindelse med bogmessen i Forum i november.

Udgivet på Aschehoug Forlag.


Bestil online

Nye funky favoritter
Nye funky favoritter

Glad mad til hverdag og gæst af Charlotte Guéniau og Carsten Kyster ...

Læs mere
Kloge kvinder kræsne mænd
Kloge kvinder kræsne mænd

Birgitte Escherich´s bog er til kvinden, der desperat og uden den store succes, har prøvet at indføre mere sundhed til familiemåltiderne ...

Læs mere
Isabellas - Klassisk, konservativt - og lidt kedeligt!
Isabellas - Klassisk, konservativt - og lidt kedeligt!

Bag de appetitlige billeder og flotte opsætninger gemmer sig al for mange fejl, og al for mange valg der må vække undren ...

Læs mere
Sølvskeen
Sølvskeen

Sølvskeen er for italienerne, hvad Frøken

Jensens kogebog er for danskerne ...

Læs mere
Stabilt blodsukker
Stabilt blodsukker

Få viden og redskaber til et sundere liv med meget mere energi, klarhed og overskud. Alle opskrifterne i Stabilt Blodsukker er uden sukker, gluten o mælk ...

Læs mere
Rent vegetarisk
Rent vegetarisk

En fantastisk flot og fancy vegetarkogebog med trendy vegetarmad. Sprudler af fantasi og kreativitet ...

Læs mere
Raw delight
Raw delight

Raw Delight byder på vidunderligt slik og desserter lavet ud fra raw food-konceptet på lækre frugter, bær, nødder og frø ...

Læs mere
Brandgode bønneretter!
Brandgode bønneretter!

”Vegetariske bønneretter” er dejlig lille kogebog udi det grønne med fokus på bønnernes fortræffeligheder og mange muligheder ...

Læs mere
Claus Meyers almanak
Claus Meyers almanak

Så er den på lager igen ! Almanak er Claus Meyers drøm om det fuldendte madår. Med udgangspunkt i årets gang og sæsonernes skiftende råvarer tilbyder bogen mere end 1.000 opskrifter ...

Læs mere
Det helbredende køkken
Det helbredende køkken

Sund & rask med veganerkost. Læs anmeldelsen af bogen "Det helbredende køkken" ...

Læs mere
PinterestFacebookTwitterRSSInstagram
Nyhedsbrev
Tilmelding til KvindeGuidens nyhedsbrev
Nye Bøger
Shopping
^