Kategori: Kogebøger

Bistro - Pryd for øjet og fryd for maven

Bistro - Pryd for øjet og fryd for maven 

Den yderst lækre og rigt illustrerede kogebog giver opskriften på 299 franske specialiteter, som man ikke behøver et Michelin-stjernet gourmetkøkken for at udføre. Læs hele anmeldelsen ...

Titel: BISTRO
Forfatter: Stephane Reynaud
Omfang: 480 sider
Forlag: Lindhardt og Ringhof




Pryd for øjet og fryd for maven
Selv om Stéphane Reynaud er 3. generation i en familie af griseelskere og barnebarn af en landsbyslagter fra Ardechehøjsletten i Frankrig, så er hans seneste kogebog ”Bistro” (Lindhardt og Ringhof) ikke kun en hyldest til det øffende husdyr.
Den yderst lækre og rigt illustrerede kogebog giver opskriften på 299 franske specialiteter, som man ikke behøver et Michelin-stjernet gourmetkøkken for at udføre.

Her er alt fra dejlige omeletter, små toast-hapsere, lækre lammekasseroller, krebsesupper, oksekød i løgsauce, anderagout, frugtrige vandbakkelser og til 292 andre rustikke franske retter med danske mål og råvarer.

Indimellem kan der godt snige sig nogle typiske franske køkkengloser ind, som eksempelvis ”Bouquet Garni” og ”Piment d’Espelette”, men så er der henvisning andetsteds i bogen, som forklarer, at førstnævnte er en suppevisk bestående af bl.a. persille, timian og laurbærblade. Og sidstnævnte er et chilikrydderi fra det sydvestlige Frankrig, som i øvrigt kan erstattes af alm. stødt chili.

Finurlige indlæg og skæve illustrationer
Det som gør ”Bistro” til lidt mere end bare endnu en kogebog er Stéphane Reynauds små finurlige indlæg og persongallerier. Her er det ældre ægtepar Pierette og Claude, som elsker skovduer – og navnlig at tilberede og spise dem. Journalisten Jérôme, der egentligt burde have været kok i stedet, og som øser ud af sin lidenskab og erfaring med snegle. Og Salima, der laver Frankrigs bedste couscous.

Spredt ud med gavmild hånd er også et væld af gastronomiske såvel som vinøse informationer. Eksempelvis udskæringerne på gris, ko, får. Æggeredskaber. Loiredalens fyrsteslotte. Hvor mange flasker champagne er der i en Metusalem (8 flasker). Hvordan hjemmekonserverer man, og hvad er hemmeligheden bag en god confit de canard. Ovennævnte små tips og råd er illustreret med muntre tegninger af José Reis de Matos. Fotografierne af retter og personer er taget af mesterfotografen Marie-Pierre Morel, som formår - med sine smukke baggrunde – at gøre de enkle retter i gryderne til en nærmest illustrativ patos.

”Bistro” er en pryd for øjet på kogebogsreolen og en fryd for maven, når man kaster sig ud i de autentiske og uprætentiøse franske retter.

PS:
Stéhpane ejer Villa 9 Trois, en restaurant med speciale i gris, som ligger i forstadskvarteret Montreuil i det østlige Paris. Der er opskrifter på gris i ”Bistro”, men vil man have udelukkende gris på gaflen, har han begået endnu en bog, som også er udkommet på dansk tidligere i år: ”Gris & Søn”.



Bestil online

Vegetarisk vellyst
Vegetarisk vellyst

Find dit grønne punkt - glem alt om kedelig 70’er vegetarmad ...

Læs mere
Grønne proteiner
Grønne proteiner

Lær at lave vellykket, skøn og sund mad med proteinrige bønner, linser, ærter og sojaprodukterne tofu og tempeh ...

Læs mere
Vild med vegetar
Vild med vegetar

Man kan godt være vild med vegetar og stadig spise kød ...

Læs mere
Funky hverdagsmad
Funky hverdagsmad

Superfin, superlækker og superfunky kogebog. Det er hverdagsmad for alle i familien ...

Læs mere
Aarstidernes guld & grønne sager
Aarstidernes guld & grønne sager

Forventningerne til denne bog var store, eftersom Aarstidernes Livretter næsten er vores køkkenbibel, skriver anmelder Nønne Lønne Votborg ..

Læs mere
Samme grøntsag på 3 måder
Samme grøntsag på 3 måder

Rasmus Dalsgaard kommer med mange nye og ovenud lækre opskrifter, som vil falde i god jord hos både børn og voksne ...

Læs mere
Salater som hovedret
Salater som hovedret

Kvalitetsmad for den kostbevidste, der vil mere end bare spise sig mæt og for hvem salater ikke bare er iceberg, agurk og tomat - eller et stykke med hønsesalat ...

Læs mere
Vild med salater
Vild med salater

I Vild med salater findes salater af enhver tænkelig art ...

Læs mere
Det kærlige køkken
Det kærlige køkken

Det kærlige køkken, en kærlighedserklæring til hele vores grønne jord og alle dens skabninger ...

Læs mere
Meyers salatværksted
Meyers salatværksted

Kan man blande spinat og rodfrugter? Hvilken dressing passer til hvilke typer salater? Og hvornår er det fx en god ide at bruge croutoner? Få styr på salaterne, når Claus Meyer giver sine bedste tips, tricks og råd videre ...

Læs mere
PinterestFacebookTwitterRSSInstagram
Nyhedsbrev
Tilmelding til KvindeGuidens nyhedsbrev
Nye Bøger
Shopping
^