Kategori: Kogebøger

MAD

MAD  

Ingeborg Suhrs kogebog er en moderne klassiker, en uovertruffen grundkogebog. Nu udkommer den i smuk jubilæumsudgave ...

Titel: MAD - grundkogebog og køkkenskole
Forfattere: Ingeborg Suhr, Katrine Klinken og Elin Kirkegaard med Lars Sonne som redaktør
Antal sider: 550 sider
Indbinding: Jubilæumsudgave
Anmeldt af: Nønne Lønne Votborg




En moderne kogekone fylder 100 år!
En ny flot revideret udgave af en af de helt store klassikere indenfor den danske køkkenskole har set dagens lys. Det fejres med fest og glæde, eftersom det nu er 100 år siden, Ingeborg Suhrs første udgave blev trykt. I anledningen af fødselsdagen har kogebogen fået en stor "makeover", der klæder den gamle dame!

Den altid dygtige kogebogsforfatter Katrine Klinken har gennemrevideret Suhrs kogebog med respekt for det oprindelige. Formatet er nyt og appetitligt, præcis som en kogebog skal være. I den ny udgave er der betydelig flere billeder end tidligere, men jeg kunne alligevel godt tænke mig endnu flere, da denne kogebog jo hører til i kategorien grundbog, som undertitlen også siger. Jeg tror, mange har brug for at vide, hvordan slutproduktet - retten - bør se ud. Men fint er det, at der er god vejledning i form af trin-for-trin-fotos til størstedelen af de teknikker, der kan være en hurdle som ny i et køkken. Beklageligvis er disse billeder i sort-hvid.

Alt hvad hjertet kan begære…
Som altid, når en kogebog bliver revideret, kommer nye opskrifter til, mens andre må lade livet ved huggeblokken. Suhrs kogebog er en fyldig sag, der favner vidt. De klassiske retter er i rigt mål til stede, men hver og en tilberedt på en måde, så vi alle har lyst til at tage skåneærmerne på og gå i gang med det samme. Dog er her ingen margarine eller andre pudseløjerlige ingredienser, der tidligere har været med til, at de gammeldags retter blev mødt med panderynken. Her er kun gode retro retter fra dengang, tiden stod stille, og alt var fryd og gammen. I tilgift får vi alt, hvad vi kan begære af opskrifter på retter, som er in i dag og må forventes af en grundbog, der skal nå hele vejen rundt.

Suhrs kogebog disker op med omkring 1000 lækre opskrifter og al den viden, der er nødvendig for at kunne klare sig i et køkken i form af viden om hygiejne, råvarekendskab og tilberedningsmetoder m.m. Det hele på ganske fin og fornuftig vis. Her er tale om et virkeligt flot arbejde.

Ingeborg Suhr: en aktiv dame!
Jeg kunne personligt have ønsket mig, at der i denne 100 års Jubilæumsudgave var brugt en sides penge på at skrive om den kvinde, vi kan takke for, at vi i dag sidder med et så digert værk, som denne kogebog er, og der eksisterer en husholdningsskole opkaldt efter hende så mange år efter.
Det er i mine øjne ærgerligt, at Ingeborg Suhr ikke får nogle ord med på vejen.

Ingeborg Suhr var qua sit store engagement, sin organisatoriske begavelse og skabertrang kendt for sit motto "Stilstand er tilbagegang". Suhr er i dag vel nok mest kendt som stifteren af Den Suhrske Husmoderskole (nu Suhrs Husholdningsskole), hvor fag som næringsmiddellære, ernæringsfysiologi, kost og økonomi var grundlæggende. Derudover stiftede Suhr husholdningsseminariet (nu Suhrs Seminarium), hvor kvinder kunne læse til lærerinde. Udover sit store virke som organisator stod Suhr bag udgivelsen af sin koge- og lærebog Mad i 1909, den vi i dag fejrer med 100 års jubilæumsudgaven. Denne kogebog havde som noget ganske anderledes og nyt i forhold til andre kogebøger (der dengang var et sjældent syn) mål og vægt, koge- og bagetider og senere også næringsstof- og kalorieberegninger.

Sin vægt værd i guld
De tre kyndige hold hænder, der har taget sig af bearbejdningen, hører til blandt de allerdygtigste på dette felt. Her ser vi, hvad der sker, når professionelt teamwork er bedst, og synergieffekt opstår: Resultatet bliver det bedste af det bedste. Ingeborg Suhrs kogebog Mad er en af de kogebøger, der aldrig forgår. Den vil altid finde anvendelse, glæde og bidrage med viden til ethvert hjem. Her får vi massevis af vitaminer til hjernen, madglæde og anvendelighed for få penge. Et must i ethvert køkken!

Tillykke med Jubilæet og tillykke med en flot bog!

Læs om Ingeborg Suhr påKvinfo - Kvindebiografisk Leksikon >> Bestil online

Gorms gryder
Gorms gryder

Kokken Gorm Wisweh, kendt fra Go Morgen Danmark, - og som står bag spisestederne Magstræde 16, Nyhavn 14 og Skotterup Spiseri & Enotek - byder i denne kogebog på sine bedste opskrifter og tips ...

Læs mere
Mit skandinaviske køkken
Mit skandinaviske køkken

Nordisk og skandinavisk mad har i de senere år vakt stor opsigt over hele verden. I "Mit skandinaviske køkken" deler Camilla Plum ud af sin store viden om skandinavisk mad ...

Læs mere
Herrerevolution
Herrerevolution

Umahro Cadogan giver med sin nye kogebog danske mænd en overskuelig vej til et sundere og bedre liv ...

Læs mere
Steg i stiletter
Steg i stiletter

Uanset om du er fashionista, karrierekvinde, hustru, mokke, sexkilling, kropumulig eller dronning, vil du med sikkerhed finde inspiration i Ravinder Bhogals fantastiske opskriftsamling !

Læs mere
Kagedronningens nye sukkersøde fristelser
Kagedronningens nye sukkersøde fristelser

Hvor er det morsomt at se, hvordan kager stadig tiltrækker os alle uanset alder, køn og andre skel. Den søde tand har vi alle tilfælles ! , skriver anmelderen om Mette Blomsterberg nye bog ...

Læs mere
Aldrig har Italiensk mad været så sexet
Aldrig har Italiensk mad været så sexet

For Gino D´Acampo er mad noget, der bringer folk sammen, og derfor er hans bog opdelt i fem kapitler, der dækker enhver lejlighed.

Læs mere
Bag med smag - Den lilla bagebibel
Bag med smag - Den lilla bagebibel

"Alene layoutet formår at sende en himmelsk duft af sted til læserens næse, og få listen af opskrifter der gerne skal prøves i en fart", skriver anmelderen ...

Læs mere
Mit lykkelige køkken
Mit lykkelige køkken

Et festfyrværkeri af madglæde med Nikolaj Kirk ! Igennem bogen oplever vi, hvordan madkultur binder bro mellem mennesker og kontinenter. Det hele er ledsaget af eventyrlige billeder af forfatteren selv, der matcher perfekt ...

Læs mere
Smukt italiensk madeventyr
Smukt italiensk madeventyr

"Cucina Italiana” er en kogebog, der bringer det italienske køkken hjem til dig, på en æstetisk, interessant og frydefuld måde", skriver vores anmelder ...

Læs mere
Umami: Videnskaben om velsmagen
Umami: Videnskaben om velsmagen

Der er smagen af sødt, surt, bittert og salt - og så er der smagen af umami ....

Læs mere
PinterestFacebookTwitterRSSInstagram
Nyhedsbrev
Tilmelding til KvindeGuidens nyhedsbrev
Nye Bøger
Shopping
^