Kategori: Kogebøger

Brandgode bønneretter!

Brandgode bønneretter! 

”Vegetariske bønneretter” er dejlig lille kogebog udi det grønne med fokus på bønnernes fortræffeligheder og mange muligheder ...

Anmeldelse og klumme af Nønne Lønne Votborg

Titel: Vegetariske bønneretter
Forfatter: Anemette Olesen
Forlag: Forlaget Skarresøhus
tlf. 86 39 43 09

Erfaren forfatter
I en tid, hvor flere og flere mennesker får øjnene op for hvor vigtigt, det er for såvel dyr, mennesker og miljø, at vi skruer ned for indtaget af animalsk protein, rammer ”Vegetariske bønneretter” af Anemette Olesen lige i skabet! Anemette Olesen har efterhånden beskæftiget sig med det grønne køkken i årtier, og det kan læseren her benefitte fra, når hun byder på alskens traditionelle og utraditionelle bønneretter fra hele det store spektrum af bønner og bælgfrugter.

Billigt, sundt & nemt
”Vegetariske bønneretter” er dejlig lille kogebog udi det grønne med fokus på bønnernes fortræffeligheder og mange muligheder. Bønner kan nemlig bruges til meget mere end varm mad og en portion hummus. I ”Vegetariske bønneretter” er der opskrifter med bælgfrugter i mange ny og pudsige sammenhænge, men bestemt interessant! Vi møder bønnerne i retter hvor vi ikke tidligere har for vane at bruge dem og får gode råd til at få det bedste ud af dem.
Anemette Olesen serverer ikke kun farverige og sunde bønneretter, men sørger selvfølgelig også for at klæde læseren på med teoretisk viden om bønnernes ernæringsmæssige rigdomme. Det er klart for enhver, at bælgfrugterne tilbyder en lang række fordele og goder i forhold til den kødrige kost. Bønnerne er nemlig både nemme at arbejde med, billige og sunde ikke mindst!

Verdens naturlige spisekammer
Så hvorfor vælger de fleste hellere et stykke kød end en ret med bønner kunne man spørge?! Det giver Anemette Olesen og hendes fine lille bønnebog ikke et direkte svar på. Men ”Vegetariske bønneretter” er i sig selv et så godt og lækkert eksempel på, at bønneretter så let som ingenting overgår kødretterne smagsmæssigt med mange meter. ”Vegetariske bønneretter” beviser til fulde, at der ikke er nogen logisk grund til at tilvælge kødet, når bælgfrugternes imponerende mangfoldighed først har vist sig. Der findes i hundredevis af spændende bønnesorter, som hver især tilbyder forskellige smagsmæssige oplevelser.
Rundt om i verden lever millioner af mennesker af bælgfrugter – og ikke af kødrig kost. Tag blot folkerige lande som Indien, hvor kosten fortrinsvis består af linser, kikærter og bønner suppleret med ris eller brød samt grøntsager. Vender vi blikket mod Sydamerika finder vi en befolkning, der overvejende ernærer sig med bønner og ris. I store dele af Afrika er bælgfrugterne også en uundværlig ernæringskilde. Vi kender også alle sammen de skønneste vegetariske retter fra disse fjerne himmelstrøg, hvor man i århundreder har anerkendt og forstået at bruge bælgfrugterne rigtigt i det grønne køkken. For det handler nemlig om at vælge den rigtige bønnesort til det givne formål, koge sine bønner helt rigtigt og krydre rigeligt efter min opfattelse.

Godt alternativ til kødet
Anemette Olesens introduktion til bælgfrugter og bønner er en kærkommen anledning til at understrege, at danskerne for længst har rundet de 100 kg. kød pr. pers. pr. år. I takt med vi spiser mere kød forbruger vi mere og dét skader vores miljø. Bønner er derimod nemme at avle ligesom de er sunde for vores krop. Animalsk protein kan let forårsage for højt kolesteroltal og for højt blodtryk. Desværre er der flere kedelige myter knyttet til det at spise bønneretter. ”Vegetariske bønneretter” er en nem og ligetil kogebog med bønner og bælgfrugter som I let bliver forfaldne til. Forfatteren formidler fuldt ud, at bønner er brandgode for mange ting og dét er alle tiders!
Bestil online

Den Store Brødbog - af Martin Johansen

Savner du inspiration til sunde, skønne hjemmebagte brød, så er der rigtig meget at hente i bogen'Den Store Brødbog'. Her deler bogens forfatter, Martin Johansson, ud af sin store viden om gærbrød, surdejsbrød og fuldkornsbrød.

Læs mere
Mad I Fad - af Anne Van Der Merwed

At tilberede mad i fad, er ikke kun nemt og praktisk, men giver også en særlig intens oplevelse af, hvordan ingredienserne fungerer sammen.

Med Anne Van Der Merwedes bog ’Mad I Fad’ får man øjnene op for de mange muligheder og variationer, der er, når man tilbereder måltider i fad.

Læs mere
Valdemarsro – Aftensmad

Med mere end 50.000 solgte eksemplarer, er ’Valdemarsro – Aftensmad’, tidens absolutte bestseller indenfor kogebøger.

Læs mere
Valdemarsro - Grøn Aftensmad

Så er der grønne opskrifter fra tidens ubestridte populære leverandør af opskrifter. Med ’Valdemarsro – Grøn aftensmad’ deler Ann-Christine Hellerup Brandt sine dejligste opskrifter til det grønne køkken.

Læs mere
Glutenfri: 'Madpakker - Uden Gluten' af Karina Baagø

Døjer du med hyppige mavesmerter, diarré og ufrivilligt vægtab, så kan det dreje sig om en reaktion på glutenholdige madvarer.

Ved at undgå gluten i en periode, kan du udelukke om du har glutenintolerance, men at spise glutenfrit kan godt være lidt af en udfordring. Heldigvis er der rigtig god…

Læs mere
Keto: KETO og kulhydrater?

Alle der har taget KETO til sig som livsstil ved, at man i videst muligt omfang bør gå uden om kulhydrater. Grunden er - for dem der ikke er bekendt med KETO - at kroppen med KETO kost er i en tilstand af ketose, hvor den brænder fedt i stedet for at forbrænde kulhydrater.

Læs mere
Chad Robertson - Mere Af Det Gode Brød

Fra manden bag det berømte 'Tartine Bakery' i San Francisco, kommer en bagebog, hvor han deler 85 opskrifter på fuldkornsversioner af hans absolutte favoritter.

Læs mere
Low Carb og KETO opskrifter: 'De Bedste Fra Madbanditten'

Fra Jane Faerber, Danmarks ultimative ekspert i Keto og Low Carb kost og livsstil, kommer endnu en inspirerende bog, der vejleder og guider vej gennem Low Carb-junglen.

Den nye udgivelse 'De Bedste Fra Madbanditten' er til dem, der sigter efter vægttab med KETO, og dem, som bare nyder de mange…

Læs mere
Gaven til maven - Den videnskabelige vej til sund fordøjelse

Gennem 20 år har Anette Harbech Olesen arbejdet med formidling af mad og sundhed. Det er blandt andet blevet til bestsellerbøger som 'Mad, mening & magiske øjeblikke', 'Den glutenfri kogebog' og 'Søvnhormonet melatonin'.

Med sin nye udgivelse 'Gaven til maven', deler hun ud af sin store viden om…

Læs mere
Grønt i front i klimakøkkenet - Lækre og nemme klimavenlige retter af Ditte Ingemann

I Danmark er der stort fokus klima, bæredygtighed, dyrevelfærd og CO2. Alle bakker op om at der må gøres en indsats for at nedbringe overforbruget, men for den enkelte forbruger, er det ikke altid nemt at gennemskue, hvordan man bedst yder sit, for at værne om miljøet.

Læs mere
PinterestFacebookTwitterRSSInstagram
Nyhedsbrev
Tilmelding til KvindeGuidens nyhedsbrev
Nye Bøger
Shopping
^