Kategori: Kogebøger

Bistro - Pryd for øjet og fryd for maven

Bistro - Pryd for øjet og fryd for maven 

Den yderst lækre og rigt illustrerede kogebog giver opskriften på 299 franske specialiteter, som man ikke behøver et Michelin-stjernet gourmetkøkken for at udføre. Læs hele anmeldelsen ...

Titel: BISTRO
Forfatter: Stephane Reynaud
Omfang: 480 sider
Forlag: Lindhardt og Ringhof




Pryd for øjet og fryd for maven
Selv om Stéphane Reynaud er 3. generation i en familie af griseelskere og barnebarn af en landsbyslagter fra Ardechehøjsletten i Frankrig, så er hans seneste kogebog ”Bistro” (Lindhardt og Ringhof) ikke kun en hyldest til det øffende husdyr.
Den yderst lækre og rigt illustrerede kogebog giver opskriften på 299 franske specialiteter, som man ikke behøver et Michelin-stjernet gourmetkøkken for at udføre.

Her er alt fra dejlige omeletter, små toast-hapsere, lækre lammekasseroller, krebsesupper, oksekød i løgsauce, anderagout, frugtrige vandbakkelser og til 292 andre rustikke franske retter med danske mål og råvarer.

Indimellem kan der godt snige sig nogle typiske franske køkkengloser ind, som eksempelvis ”Bouquet Garni” og ”Piment d’Espelette”, men så er der henvisning andetsteds i bogen, som forklarer, at førstnævnte er en suppevisk bestående af bl.a. persille, timian og laurbærblade. Og sidstnævnte er et chilikrydderi fra det sydvestlige Frankrig, som i øvrigt kan erstattes af alm. stødt chili.

Finurlige indlæg og skæve illustrationer
Det som gør ”Bistro” til lidt mere end bare endnu en kogebog er Stéphane Reynauds små finurlige indlæg og persongallerier. Her er det ældre ægtepar Pierette og Claude, som elsker skovduer – og navnlig at tilberede og spise dem. Journalisten Jérôme, der egentligt burde have været kok i stedet, og som øser ud af sin lidenskab og erfaring med snegle. Og Salima, der laver Frankrigs bedste couscous.

Spredt ud med gavmild hånd er også et væld af gastronomiske såvel som vinøse informationer. Eksempelvis udskæringerne på gris, ko, får. Æggeredskaber. Loiredalens fyrsteslotte. Hvor mange flasker champagne er der i en Metusalem (8 flasker). Hvordan hjemmekonserverer man, og hvad er hemmeligheden bag en god confit de canard. Ovennævnte små tips og råd er illustreret med muntre tegninger af José Reis de Matos. Fotografierne af retter og personer er taget af mesterfotografen Marie-Pierre Morel, som formår - med sine smukke baggrunde – at gøre de enkle retter i gryderne til en nærmest illustrativ patos.

”Bistro” er en pryd for øjet på kogebogsreolen og en fryd for maven, når man kaster sig ud i de autentiske og uprætentiøse franske retter.

PS:
Stéhpane ejer Villa 9 Trois, en restaurant med speciale i gris, som ligger i forstadskvarteret Montreuil i det østlige Paris. Der er opskrifter på gris i ”Bistro”, men vil man have udelukkende gris på gaflen, har han begået endnu en bog, som også er udkommet på dansk tidligere i år: ”Gris & Søn”.



Bestil online

Tøsekogebogen
Tøsekogebogen

Supernem og hurtig mad fra grunden - til dig selv, kæresten, venner og veninderne ...

Læs mere
Viva España

Spis spansk året rundt med Simone og Inés Ortega ...

Læs mere
Livsenergi
Livsenergi

Helena Nybloms nye bog om anti-aging, kost & hormonbalance ...

Læs mere
Hjemmebagt
Hjemmebagt

I denne dejlige bagebog har Hanne Risgaard, som ejer Skærtoft Mølle sammen med sin mand, udvalgt sine bedste opskrifter på brød og andet bagværk ...

Læs mere
Sund på den fede måde
Sund på den fede måde

SUND på den fede måde giver dig 90 skønne opskrifter på alt fra morgenmad, fastfood og appetitlige hapsere til aftensmad og sødt ...

Læs mere
Boost din vitalitet
Boost din vitalitet

Nye opskrifter på smoothies, greens og superfood fra Thorbjörg Hafsteinsdottir. Her får du opskriften på hendes super sunde og velsmagende Persille Shake ...

Læs mere
Rollinger og roulader

Da Sif Orellana udgav bogen 'Krudtugler & kanelsnegle' blev det hurtigt en bestseller med foreløbig 110.000 solgte eksemplarer. Nu følges den populære bog op med bogen 'Rollinger & Roulader', en smuk og inspirerende livsstils- og inspirationsbog med fokus på hverdagen med børn.

Læs mere
Power food
Power food

Bestil og få bogen inden jul !

Med Power Food præsenterer Martin Haugaard Zielke finere madlavning - uden fine fornemmelser ! Fra bogen bringer vi her en dejlig opskrift på julsteg med frisk rødkålssalat ...

Læs mere
Baronessen går i køkkenet
Baronessen går i køkkenet

Caroline Fleming er en glimrende kok. I sin første kogebog lærer hun læseren, hvordan man laver sund mad til budgetvenlige priser, øser ud af opskrifter og gode gamle husråd ...

Læs mere
Kloge kalorier
Kloge kalorier

I bogen Kloge kalorier videregiver Birgitte Escherich Kostkompagniets mange erfaringer med rådgivning om kost og vægttab ...

Læs mere
PinterestFacebookTwitterRSSInstagram
Nyhedsbrev
Tilmelding til KvindeGuidens nyhedsbrev
Nye Bøger
Shopping
^