Kategori: Kogebøger

Viva España 

Spis spansk året rundt med Simone og Inés Ortega ...

Boganmeldelse af skribent Nønne Lønne Votborg

Forfattere: Simone og Ines Ortega


Med "1080 opskrifter" fordelt på alt lige fra forretter, det kolde bord, sauce, gryderetter, grønsagsretter, retter med æg, fisk og skaldyr, kød, fjerkræ, vildt, indmad og desserter m.m., bliver læseren budt på et væld af lækkerier fra det spanske køkken. Vi er med garanti mange feriegæster fra det dejlige spanske klima og kultur, der vil elske "1080 opskrifter", der her bringer det autentiske spanske køkken helt hjem i vores egne potter og pander. Den kærlighed og passion, som vi, der har rejst i det spanske, har oplevet spaniolerne nære overfor deres madlavning, går igen i "1080 opskrifter".

Spansk Frk. Jensen i mega-size
Forfatteren Inés Ortega nyder stor respekt i Spanien for sin kunnen og det, at hun holder fast ved den traditionelle spanske madlavning. "1080 opskrifter" er i dag madbibelen over dem alle i Spanien. Bogen kunne også kaldes det spanske svar på Frk. Jensens kogebog.
"1080 opskrifter" så dagens lys for mere end 30 år siden. Siden da har Inés Ortega sammen med sin datter, Inés, løbende moderniseret opskrifterne med varsom hånd, så den klassiske kogebog altid har passet til moderne madlavning trods alt. Og det har været vejen til den forsatte succes, fortæller spanske bekendte mig.

Stemningsfulde tegninger
De glade streger i oliekridt af den anerkendte spanske illustrator Javier Mariscal gør "1080 opskrifter" til en kogebog, der tiltaler læseren og vækker appetitten, selvom der kun er få billeder af retterne på små stykker papir, der er sat ind mellem de almindelige sider.

Klassisk og dog moderne
Hver opskrift har sit nummer, deraf vel nok titlen. Lige så vel som bogens retter er klassiske, er bogen meget klassisk og korrekt, når det drejer sig om opbygning m.m. Det gør, at bogen er let at anvende og slå op i vha. det gode register og de logiske inddelte afsnit.
Til slut i bogen kan du glæde dig til en række spændende menuer skabt af de nye stjernekokke i Spanien, der netop nu tegner toppen af den spanske gastronomi og løber med priser og stjerner i internationale restaurantguides.

Mad i en kontekst
Jeg kunne godt have ønsket mig, at der ved opskrifterne stod, hvor opskriften havde sin oprindelse fra - det være sig en bestemt region i det spanske, eller måske retten kan spores tilbage til dengang, Spanien var besat af andre folkeslag. Eller læseren kunne have glæde af at få fortalt i hvilke traditionelle sammenhænge en given ret typisk nydes.
Det forhøjer i mine øjne madoplevelsen, hvis maden sættes ind i en kontekst, og vi får dens historie med. Men da bogen jo er en oversættelse fra spansk, kan det selvfølgelig hænge sammen med, at forfatteren har udeladt at skrive en kommentar til opskrifterne.

Mad alle vil elske
"1080 opskrifter" giver masser af nye idéer til at bruge ingredienser, som vi har mange af i det danske køkken, på nye spændende og fantasifulde måder. Der er lette retter med sødme og smag, der passer perfekt til vores billede af Spanien med evig sommer og sol. Men mange vil også blive glædeligt overraskede over alle de skønne rustikke retter med kant, kraft og karakter. Her er så meget, der frister, at I kan spise spansk hele året rundt!

Så glæd dig til at lære det originale spanske køkken at kende. Her er meget mere end den mad, de typiske turiststeder kan diske op med. "1080 opskrifter" giver dig opskriften på de retter, du har smagt ude i bjerglandsbyer og de små fiskerlejer. Velgjort og godt.

Gracia!


Bestil online

Den dovne vegetar, Camilla Skov

Camilla Skovs kogebog 'Den dovne vegetar' bringer et frisk pust til vegetarkogebogslitteraturen. Med en halvtravl hverdag har jeg fundet stor glæde i de enkle og hurtige opskrifter, der ikke kræver et væld af ingredienser. 

Læs mere
Bælgfrugt - Louisa Lorang

Vi ved, at det både er sundt for os og godt for planeten at spise flere plantebaserede proteiner og mindre kød. Den populære kogebogsforfatter, Louisa Lorang, gør det sjovt og spændende at inkorporere bælgfrugter i kosten med sin bog 'Bælgfrugt'. Hun viser, at det ikke behøver at være kedeligt at…

Læs mere
Klassisk vietnamesisk hverdagsmad - family style' bringer duften og smagen af Vietnam til dit bord, hvor fællesskabet er i centrum.
Spis ris til - Klassisk vietnamesisk hverdagsmad, af Nina Minh Gram Nquyen

Bogen 'Klassisk vietnamesisk hverdagsmad - family style' af Nina Minh inviterer læseren ind i hjertet af det vietnamesiske køkken, hvor maden ikke bare nærer kroppen, men også sjælen. 'Co m gia dinh', som betyder 'ris for hele familien' på vietnamesisk, er fundamentet for denne samling af…

Læs mere
Spis dig stærk, let og mæt - Anne Hjernøe

Fra den inspirerende kost- og livsstils ekspert, journalist Anne Hjernøe, kommer bogen 'Spis dig stærk, let og mæt' om forfatteres succes-koncept 'Stærk, let og mæt'.

Læs mere
Salattøsens - Sunde Fyldige Salater, af Mette Løvbom

Salater som hovedret er et hit, måske især fordi man føler sig godt tilpas efter en fyldig salat. For tii forskel fra tunge kødretter, så er middagssalater lette, mættende og nemmere at fordøje - og så er grøntsagerne jo fulde af vigtige næringsstoffer.

Salater kan sammensættes af lige præcis de…

Læs mere
Sunde grønne retter: Mummum - Kun Aftensmad, af Amanda Juul Jensen og Mathilde Munksø Bentsen

Nemme, sunde, grønne retter. Det er udgangspunktet for Amanda Juul Jensen og Mathilde Munksø Bentsens kogebog 'Mummum - Kun Aftensmad'.

Læs mere
Krydret, Anne Hjernøe & Ditte Ingemann

Med en fælles passion for mad og krydderier, har Anne Hjernøe og Ditte Ingemann udgivet den dejligste opskriftsamling fuld af inspiration til hvordan man nemt kan føje ekstra krydderi på tilværelsen.

Læs mere
Sænk Dit Kolesterol - af Jens Linnet og Jerk W. Langer

Fra de populære danske læger og forfattere, Jens Linnet og Jerk W. Langer, kommer bogen 'Sænk Dit Kolesterol'. Det er en vigtig bog, der gør dig klog på nøjagtigt hvilke konsekvenser det kan have, at leve med et højt kolesteroltal.

Læs mere
Krydderier fra A til Z - Stor smag til grøn mad

Bliv klogere på krydderier, og læs om, hvordan krydderier er helt afgørende for at give aromaer og smage til plantebaseret mad. Det er nemlig især, når vi skifter de kraftigt smagende kødretter ud med grønne alternativer, at krydderier spiller en særlig rolle, ved at tilføje aroma og smag.

Læs mere
Surdej - Kom Godt I Gang - af James Morton

Det behøver ikke være så svært, at bage skønne brød med surdej, og som alle ved, så er surdejsbrød et helt særlig sprødt og lækkert brød med dejlig, saftig krumme og stor smag.

Læs mere
PinterestFacebookTwitterRSSInstagram
Nyhedsbrev
Tilmelding til KvindeGuidens nyhedsbrev
Nye Bøger
Shopping
^