Intet

Intet 

Mesterligt møde med menneskets irrationelle kræfter

Anmeldelse og klumme af Nønne Lønne Votborg

Titel: Intet
Forfatter: Janne Teller
Forlag: Gyldendal


Tilværelsens meningsløshed sat på spil
”Intet” er én på en gang grotesk, vanvittig og absurd fortælling, om tilfældighedernes spil og hvad der sker, når tingene kommer ud af kontrol af vores hænder. Det er en smertelig, smuk og vigtig bog om, at vi ganske let kan miste overblikket og kontrollen. Måske endda i den bedste hensigt, men med den værst tænkelige udgang af alle. ”Intet” rammer sin læser i hjertekulen og gør ondt. Rigtig ondt. Fordi den uventet, præcist og meget rigtigt fortæller om menneskelige mekanismer, vi allerhelst ignorerede.

Tilfældigheder og irrationelle kræfter
"Der er intet, der betyder noget, det har jeg vidst i lang tid. Så det er ikke værd at gøre noget, det har jeg lige fundet ud af." Sådan starter ”Intet”. Dermed starter en uforglemmelig roman. Og også en sneboldeffekt af hændelser udenfor kontrol, da kammeraterne til ordenes ophav efterfølgende ønsker, at tilbagevise det sande deri. Forfatteren er Janne Teller. Hun har med ”Intet” begået en fænomenal fortælling om moralske værdier først og fremmest. Bogen handler om unge, der gerne vil bevise for dem selv og hinanden, at tilværelsen ikke er tilfældig. Paradoksalt nok ender det hele med samme tilfældighed.

Livets meningløshed
”Intet” er kort og godt en mageløs bog om en skoleklasse, der ønsker at få deres klassekammerat drengen Pierre Anthon til at forstå, at der ér noget, der betyder noget. De vil ikke acceptere, at alting er ligegyldigt sådan som han også siger. Men kammeraternes ihærdige forsøg på at lade Pierre Anthon forstå det, bliver mere og mere desperat, voldsom og ukontrollabel. I takt med, at de beslutter sig for at samle " en bunke af betydning", der skal bevise at de har ret, bliver de konfronteret med, hvad der betyder noget for dem selv og for de andre klassekammerater. På den hårde måde! Bunken ” af betydning” begynder med hovedpersonens elskede grønne sandaler, en ny racercykel og ender blandt andet med et opgravet barnelig og en afhugget finger. Men det slutter ikke her.

10 års jubilar
I år er det 10 år siden, at ”Intet” udkom første gang på Dansklærerforeningens Forlag. Det skete efter at Lærerforeningen havde opfordret Janne Teller, til at skrive en bog til de store klasser. Siden da er bogen trykt i hele 14 lande, hvor den har høstet stor anerkendelse, og fået stor omtale qua dens etiske dilemmaer. Denne udgave af ”Intet” er en smuk jubilæumsudgave for voksne på forlaget Gyldendal. Her er kælet ekstra meget for detaljerne med flere flotte effekter. Det fortjener bogen, der vil blive læst igen og igen af såvel unge og voksne, der ønsker at blive rusket igennem. Livets meningsløshed bliver sjældent beskrevet så enkelt og dog komplekst. Janne Teller har et eminent fortællegreb, og evner at skære historien så den bliver både aktuel, nærværende, uforudsigelig og hjertegribende. Balancen mellem intensitet, underfundighed, humor og tristesse er formidabel. ”Intet” har det hele!



Bestil online

Samme dag næste år
Samme dag næste år

Vi anbefalerDavid Nicolls´ smukke, kloge og medrivende komedie om venskab og kærlighed, om at blive voksen og miste sine idealer og drømme og om at finde sig selv og sin vej i livet ...

Læs mere
Frihed
Frihed

Jonathan Franzens helt utrolige anmelderroste roman "Frihed" ...

Læs mere
Sommeren uden mænd
Sommeren uden mænd

Newyorker-poeten Mia tager til Minnesota for at komme sig over sin mands utroskab. Et stærkt portræt af tre generationer af kvinder ...

Læs mere
Der er ingen bjerge i Danmark
Der er ingen bjerge i Danmark

Julia Butschkows novellesamling består af tretten noveller, der tilsammen tegner et portræt af landet, hvor den så tilsyneladende normale overflade kan dække over alverdens særheder og hemmeligheder ...

Læs mere
Tilfældets gud
Tilfældets gud

Roman om en dansk forretningskvinde og hendes besættelse af en ung afrikansk kvinde og de konsekvenser, det får for hendes liv ...

Læs mere
Kamma - genial guldalderroman!
Kamma - genial guldalderroman!

KvindeGuidens anmelder er "begejstret, overbevist og betaget" af Maria Hellebergs nye guldalderroman ...

Læs mere
Stalins køer
Stalins køer

Sofi Oksanen er tilbage. Nu udkommer hendes debutroman, Stalins køer, endelig på dansk ...

Læs mere
Den svære toer
Den svære toer

En herlig roman, der vækker eftertanke, smil på læben og respekt for en forfatter, der ikke har spor problemer med at skrive ”Den svære toer” med humorens hjælp.

Læs mere
Darling river
Darling river

Sara Stridsbergs stærke roman, inspireret af Vladimir Nabokov's klassiker Lolita ...

Læs mere
Elefantpassernes børn
Elefantpassernes børn

Nu udkommer Peter Høegs Elefantpassernes børn - en af de allermest ventede bogudgivelser i 2010 !

Læs mere
PinterestFacebookTwitterRSSInstagram
Nyhedsbrev
Tilmelding til KvindeGuidens nyhedsbrev
Nye Bøger
Shopping
^