Den svære toer

Den svære toer 

En herlig roman, der vækker eftertanke, smil på læben og respekt for en forfatter, der ikke har spor problemer med at skrive ”Den svære toer” med humorens hjælp.

Anmeldelse og klumme af Nønne Lønne Votborg

Titel: Den svære toer
Forfatter: Lone Aburas
Forlag: Gyldendal


Lille bog med stort format!
Genkendelighed kan gøre godt og det kan gøre ondt, når dygtige forfattere formår at præsentere et nøgternt, morsomt og sandfærdigt billede af samtiden, hvor også læseren kan se sig selv. I ”Den svære toer” af vores nye komet Lone Aburas møder vi et præcist, vittigt og satirisk billede på Danmark anno 2010. Hvor er det imponerende serveret med intelligent underspillet humor og ironi, der leger med læseren og normerne for hvordan en bog skal skrives. Resultatet er en herlig letlæst roman, der vækker eftertanke, smil på læben og respekt for en forfatter, der ikke har spor problemer med at skrive ”Den svære toer” med humorens hjælp.

Himmerigsmundfuld
”Den svære toer” er Lone Aburas anden roman som jo man nemt kan tænke sig til, og titlen lægger da også på fin vis op til bogens stil! Bag på bogen finder vi en ”Varedeklaration” og indledningsvis præsenteres vi for en ”Læsevejledning” . Allerede her fornemmer vi det komiske blik. Lone Aburas fortæller ét men gør det stik modsatte: den alvidende fortæller er milevidt fra alvidende og bogens personer, der skulle være lykkelige og glade har det ganske svært. Vores hovedperson er alt andet end indbegrebet af den lykkelige kernefamilie. Faktisk er han helt alene! Det er nemlig præcis som Varedeklarationen siger: »Obs. Denne bog indeholder ikke ironi«. Jo, denne bog oser af ironi, og det på et plan hvor vi også kan tale om metaironi. Vores forfatter elsker at udfordre normerne for hvordan litteratur skal formidles og det kommer der et fantastisk fint resultat ud af. Vi skal ikke i gang med komplicerede nye stilarter og genre der gør læseoplevelsen til en tung udfordring. Nej, Lone Aburas kommer her med alle tiders enkel og ligetil bog, vi kan nye i én lille lækker mundfuld.

Velskreven samtidsfarce
I bogen følger vi en underfundig gruppe mennesker, som spænder fra nyuddannede akademikere til frisører, svigermødre og -fædre, chefer, koner, centervagter og efterlønnere. Og så et par hunde m.fl. ikke at forglemme! Deres veje mødes på kryds og tværs, mens vi morer os over stereotyperne der ligner os selv, men selvfølgelig mest af alt ”alle de andre”.
Hovedpersonen er Kristoffer, der arbejder i Styrelsen og lever et ensomt liv efter at kæresten har forladt sig. Afhængigheden af internet og tv er løbet løbsk hvilket chefen påtaler. Nu påduttes Kristoffer golden retrieveren Rigmor, og via den møder han i en hundegård frisøren Lilly, som han indleder en affære med. Herefter tager begivenhederne fart i takt med at de forskellige karakterer vikles ind i fortællingen. Centervagten Lasse med hang til stoffer og ”jern”, er voldsomt jaloux på Kristoffer, da han selv er lun på Lilly. I Styrelsen kæmper Kristoffers kollega Klaus med en midtvejskrise og vælger at vinke farvel til kone og børn.
Kristoffers liv får pludselig al den spænding og farve der før manglede, men det er ikke lige let at magte når man pludselig står med to kvinder på en gang. Med andre ord: en vaskeægte samtidsfarce med bid, underspillet ironi og en forbløffende evne til at servere en sjov historie let og elegant!

Sublim skildring af det banale
Lone Aburas beskrivelser er så rammende og præcise at vi kan se det hele for os. Fortællingen har masser af fremdrift og bliver aldrig kedelig. ”Den svære toer” er ikke til at lægge fra sig og undervejs bliver fornøjelsen bare større og større endskønt man hele tiden tænker, at nu kan det da ikke blive bedre. Personerne bliver vedkommende og interessante på tværs af de sociale skel og segmenter. På den måde opnår forfatteren at, få os til at se at vi alle er ualmindelige og rummer de samme menneskelige aspekter. Vi kæmper alle med den samme grå hverdag, kedsomheden, arbejdet og samme vanskelige kærlighed. De ironiske regi-bemærkninger gør oplevelsen sublim og stærkt underholdende. Jeg elsker Lone Aburas tørre humor, der hæver den banale historie op til høj klasse, og får mig til at længes frem mod bog nr. tre. Og hvad mon den så skal hedde?
Bestil online

Mod midnatssolen, af Dy Plambeck

I romanen 'Mod midnatssolen' tager Dy Plambeck os med på en indsigtsfuld rejse langs Norges kyst til Tromsø, hvor Amy sammen med sine døtre og veninder, Lulu og Kari, navigerer gennem livets komplekse forhold. Plambeck beskriver levende Amys udfordringer ved at finde sin plads i en ny familie med…

Læs mere
Lenins Bodyguard - Bestseller af Leif Davidsen

Vladimir Lenin opholdt sig et par måneder i København i efteråret 1910. Dette historiske faktum er udgangspunktet for Leif Davidsens stort anlagte roman, hvor både historiske og fiktive personer optræder.

Læs mere
Ædru - Jesper Stein

Med romanen 'Ædru' fortæller Jesper Stein om at sadle om i livet. Baseret på sine egne oplevelser, er det fortæller han sit livs sværeste u-turner en roman om en mand, der er nødt til at holde op med at drikke. Lag på lag af hans personlighed, løgne og benægtelser skrælles af i behandlingen og i…

Læs mere
Vindens port - Anne-Cathrine Riebnitzsky

Ibrahim Banu Said er ramt af en stor personlig sorg, men forsøger at være en nådig og klog borgherre for befolkningen i den berømte fæstning Al-Qalat i Andalusien. Og en god mand for sine tre meget forskellige hustruer, som han alle elsker, hver på sin måde.

I begyndelsen af 1300-tallet er den…

Læs mere
Højtryk og lavtryk - Meg Mason

Der er noget galt med Martha, og det har der været længe. Da hun var sytten eksploderede en lille bombe i hendes hjerne, og eft er utallige lægebesøg, uendelig meget terapi og alverdens medicin ved hun stadig ikke, hvorfor det kan tage hende en hel dag at komme ud af sengen, eller hvorfor hun støder…

Læs mere
En Anden Gren - Jesper Wung-Sung

Ingen bestsellerliste uden Jesper Wung-Sungs gribende slægtsroman 'En Anden Gren', som tidligere i år vandt boghandlernes bogpris 'De Gyldne Laurbær'.

Læs mere
Bjørnen, Katrine Marie Guldager

Katrine Marie Guldagers nye roman ramte bestsellerlisten i sin første uge!

Læs mere
Folkets skønhed, af Merete Pryds Helle

Marie vokser op på Langeland 1930’erne i et hjem, hvor børnene er mange, pengene få og vold hverdag - også før krigen kommer og gør et fattigt samfund endnu fattigere. Lyset melder sig i form af Otto, en elektrikerlærling med klare blå øjne. Sammen undslipper de Langelands fattigdom og rejser til…

Læs mere
December Boulevard, af Ole Petersen

For de fleste af os er store dele af vejen gennem livet formet af tilfældige hændelser og af begivenheder, vi kun har ganske lidt indflydelse på. Der er dog, for os hver i sær, øjeblikke i livet, hvor vi har mulighed for at træffe beslutninger, der kan have afgørende betydning for, hvordan resten af…

Læs mere
Obamas yndlingsroman 'Fates and Furies' nu på dansk

Lauren Groffs roman 'Fates and Furies' blev en af de mest ventede og omtalte romaner i USA i 2015. Selv præsident Obama fremhævede bogen, som årets bedste.

Læs mere
PinterestFacebookTwitterRSSInstagram
Nyhedsbrev
Tilmelding til KvindeGuidens nyhedsbrev
Nye Bøger
Shopping
^