Kategori: Kogebøger

Vild med vegetar

Vild med vegetar 

Man kan godt være vild med vegetar og stadig spise kød ...

Forfatter: Louisa Lorang
Omfang: 192 sider
Forlag: Lindhardt og Ringhof
Anmeldt: Nønne Lønne Votborg




Let, lækker og moderne vegetarmad, der siger spar to til det hele. Dét præsenterer Louisa Lorang i sin nye vegetarbog med den veloplagte titel Vild med vegetar. Forfatteren til Vild med vegetar er en erfaren kogebogsforfatter, der holder ganske meget af vegetarmad, men som selv spiser kød. Åben og ærligt fortæller Louisa Lorang om sin lyst til både grønt og kød i bogens indledning og giver et par tips til kød-elskerne.
Opskrifterne er delt op efter de fire årstider. Til hver årstid hører både forretter, hovedretter, dessert og tilmed en enkelt drink! Sidstnævnte er super, når du inviterer til en hyggelig lille middag og har lyst til at runde af på en enkel, raffineret måde, der samtidig samler måltidet.

Opskrifterne i Vild med vegetar spænder over en bred vifte af klassiske vegetariske retter fra hele verden, der her lanceres i en for mig at se mere let, enkel og smagfuld version. Louisa Lorang henter klassikere fra de kendte køkkener men twister dem med nye vinkler som fx et anderledes tilbehør, krydderi eller fyld. Eksempler på det kan være de skønne og vellykkede retter: samosas med mangodip, risotto med græskar og valnødder samt æggekage med feta og asparges.

Udover sin evne til at forny formår Louisa Lorang også at servere de velkendte retter på en sikker og succesfuld måde, når hun disker op med sprøde tempura-grøntsager, iskold gazpacho, cremet majssuppe, hot chili sin carne og en tæskelækker vege-burger, der nok skal overbevise den mest inkarnerede kødspiser om, at vegetarmad er værd at sætte tænderne i. Det er så englene synger af salighed, og mon ikke dyrene på marken også fryder sig, når de også kan stå i fred så længe Vild med vegetar ligger fremme!

Nye ingredienser og tendenser på det globale spisekort er også set, fanget og forstået af Louisa Lorang. Stilfuldt og lækkert fortolkes indtrykkene, og læseren fristes med quinoa-salat med pistacier og mynte, risotto med sojabønner samt smoothie m. jordbær og sojamælk. Med Louisa Lorangs nye glade opskrifter er der langt tilbage til 70´ernes triste brune bønnegryder, som var indbegrebet af vegetarmad.

På plussiden tæller også, at bogen oplyser hvilke opskrifter, der er veganske. Ønsker du at vide noget om vegetarisk levevis, kost og ernæring m.m., kan bogen ikke hjælpe dig. Bogen er først og fremmest en fremragende kogebog.
Bestil online

Brødbogen - Annemette Voss

Gennem alle sine smukke bagebøger, har Annemette Voss delt rundhåndet ud af fantastiske opskrifter og uundværlige tips. Med 'Brødbogen' er hun endnu engang på banen med opskrifter, der giver én lyst til at kaste sig ud i brødbagningens kunst. Det er nemme, enkle og overskuelige opskrifter, der…

Læs mere
Kål og kærlighed, af Lisbeth Tordendahl

Boost din sundhed, forkæl dine smagsløg og få fornyet inspiration med Lisbeth Tordendahls 'Kål og kærlighed'. I sin nye bog præsenterer hun 100 nemme, varierede og kreative opskrifter på indbydende retter med kål, som kan indgå i mange typer måltider, og som samtidig alle er veganske eller…

Læs mere
30 opskrifter, 30 minutter og 30 kroner

Med Louisa Lorangs kogebog '30 opskrifter, 30 minutter og 30 kroner', får man konkrete tips og opskrifter på, hvordan man laver lækker mad - nemt, sundt og billigt. Alle bogens opskrifter er ernæringsberegnet og indeholder masser af grønt og godt. Som Louisa selv siger:

Læs mere
Happy Food

De seneste år har forskere fundet ud af, at forbindelsen mellem tarmen og hjernen er meget stærkere, end vi i vores vildeste fantasi kunne havde forestillet os. Maden på tallerkenen påvirker således ikke bare kroppen, men også vores humør og sanser, og muligvis også udviklingen af alvorlige psykiske…

Læs mere
Hey! Det er snyd - Skyd genvej i køkkenet

Med bogen 'Hey! Det er snyd – Skyd genvej i køkkenet' for du madskribenten Julie Heys smukke, inspirerende samling af super nemme opskrifter på mad til hverdag og fest.

Læs mere
Friske spirer – en guide til spiring

Forestil dig at fremdyrke en bred vifte af skønne sprøde og sunde spirer hjemme i dit eget køkken. Nemt og enkelt. Helt uden jord på fingrene. Oven i købet langt billigere end de kedelige spirer fra supermarkedet. Lyder det fristende?! Så kast dig ud i spirerdyrkning.

Læs mere
Hverdag, af Anne Hjernøe

Anne Hjernøes nye store kogebog 'Hverdag' indeholder over 200 opskrifter på gode hverdagsretter og er gennemillustreret med skønne fotos. En bog, der bør stå på køkkenhylden hos enhver moderne familie anno 2017.

Læs mere
Majas kager, af Maja Vase

Hvis du elsker at bage, så har du formentlig ofte været forbi Majavase.dk. Med mere end 223.000 følgere, er Maja Vase en af Danmarks mest populære kage- og dessertbloggere, kendt for sin kreativitet og sin evne til at få næsten hvilken som helst hjemmebagte til at ligne et konditorværk.

På sin…

Læs mere
Salat snedker, af Ditte Ingemann

Med sin nye bog 'Salat snedker', får salat- og grøntsagseksperten, Ditte Ingemann, redefineret begrebet 'salat', så ordet forstås i sin bredeste forstand. Grøn salat kan nemlig meget, meget mere end blot serveres med traditionelle salatgrøntsager som tomat, agurk og peber. Således præsenterer bogen…

Læs mere
Syltedronningen - Moderne syltning til alle måltider, af Helena Grayston

Det er sjovt og slet ikke så svært, at sylte. Og så er det temmelig tilfredsstillende, når man når der til, hvor man kan nyde de hjemmesyltede delikatesser.

Læs mere
PinterestFacebookTwitterRSSInstagram
Nyhedsbrev
Tilmelding til KvindeGuidens nyhedsbrev
Nye Bøger
Shopping
^