Kategori: Kogebøger

Vegetarisk vellyst

Vegetarisk vellyst 

Find dit grønne punkt - glem alt om kedelig 70’er vegetarmad ...

Titel: Vegetarisk Vellyst
Forfatter: Christine Bille Nielsen, Tina Scheftelowitz og Lone Spliid
Omfang: 233 sider
Forlag: Politikens Forlag
Anmeldt: Nønne Lønne Votborg




Ren nydelse! Sådan kan oplevelsen af læsning og tilberedning af retterne i Vegetarisk Vellyst beskrives. Det er garvede kvinder i kogebogsverden, der står bag den flotte vegetariske kogebog, der henvender sig til alle med lyst til grønt på gaflen. Vegetarisk Vellyst er vel nok den grundbog, vi er mange, der har ventet på i flere år. Her får nybegyndere og garvede vegetarer serveret masser af værdifulde argumenter for at leve vegetarisk. Dertil kommer fakta om en række af de typiske spørgsmål, der knytter sig til vegetarisk levevis: protein, jern, B12, kalk. Spørgsmål som hvordan og hvorledes med børn som vegetar og gravide som vegetar behandles også kort.

Bogen byder også på en grøn førstehjælpshåndbog, som er et godt påfund. De specielle råvarer, der er brugt, er beskrevet i et særligt afsnit bagerst i bogen. Her findes også en side med "De bedste Grøntsagstips" og en med "De bedste Bønnetips" - to super anvendelige sider.

Bogens hoveddel er den store opskriftsdel, der er smukt krydret med lækre billeder. Forfatterteamet har valgt en ganske utraditionel opbygning, der gør sig godt. Vegetarisk Vellyst indledes med "Småt", som selvfølgelig omfatter forretter, snacks og mellembidder. Derefter følger "Fast", som ifølge bogen er vegetarens svar på kød og fisk. Så følger et lækkert afsnit med "Indpakket" - altså fladt med fyld og toppings.
De følgende to afsnit "Snittet" og "Sovset" fylder forholdsvis meget. Det er tydeligt, at forfatterne med deres baggrund i salatverden og deres force dér elsker at svinge salatbestikket.
Herefter følger "Varm & Fyldigt", der byder på gode kulhydrater, når de er bedst. Så er det tid for "Gryderet", og herefter bydes vi på "Vådt" alias supper. "Smurt og Bærbart" dækker over burgere, smørrebrød og madpakker. Det er ganske enkelt en genistreg, at forfatterteamet byder på velsmurt vegetarisk smørrebrød, som læseren kan nyde, på fede farvefotos.
Med "Bagt & Grødet", hvor vi får en håndfuld gode opskrifter på brød, grød og mysli, lakker det mod enden i opskriftsdelen. "Sødt" sætter et flot punktum med dessert, is og kager.

Vegetarisk Vellyst er grøn mad, der smager fortryllende, rykker sundhedsmæssigt og ser super indbydende ud! Opskrifterne er enkle og nemme at gå til. Retterne gør sig godt i både hverdagskøkkenet og til enhver middag med venner eller familie. Ungerne vil gladelig spise med på langt de fleste af retterne. For hvad smager mere lækkert end kartoffelpandekager, quinoa-dunser og fuldkornsnudelsuppe?
Eneste lille minus er, at æg indgår i vel rigeligt af opskrifterne. Derudover ville det i næste udgave være et plus, hvis de veganske opskrifter blev forsynet med et "V" for vegansk.

Dejlig læsning, super brugsbog! Vi glæder os til opfølgeren.
Bestil online

Brødbogen - Annemette Voss

Gennem alle sine smukke bagebøger, har Annemette Voss delt rundhåndet ud af fantastiske opskrifter og uundværlige tips. Med 'Brødbogen' er hun endnu engang på banen med opskrifter, der giver én lyst til at kaste sig ud i brødbagningens kunst. Det er nemme, enkle og overskuelige opskrifter, der…

Læs mere
Kål og kærlighed, af Lisbeth Tordendahl

Boost din sundhed, forkæl dine smagsløg og få fornyet inspiration med Lisbeth Tordendahls 'Kål og kærlighed'. I sin nye bog præsenterer hun 100 nemme, varierede og kreative opskrifter på indbydende retter med kål, som kan indgå i mange typer måltider, og som samtidig alle er veganske eller…

Læs mere
30 opskrifter, 30 minutter og 30 kroner

Med Louisa Lorangs kogebog '30 opskrifter, 30 minutter og 30 kroner', får man konkrete tips og opskrifter på, hvordan man laver lækker mad - nemt, sundt og billigt. Alle bogens opskrifter er ernæringsberegnet og indeholder masser af grønt og godt. Som Louisa selv siger:

Læs mere
Happy Food

De seneste år har forskere fundet ud af, at forbindelsen mellem tarmen og hjernen er meget stærkere, end vi i vores vildeste fantasi kunne havde forestillet os. Maden på tallerkenen påvirker således ikke bare kroppen, men også vores humør og sanser, og muligvis også udviklingen af alvorlige psykiske…

Læs mere
Hey! Det er snyd - Skyd genvej i køkkenet

Med bogen 'Hey! Det er snyd – Skyd genvej i køkkenet' for du madskribenten Julie Heys smukke, inspirerende samling af super nemme opskrifter på mad til hverdag og fest.

Læs mere
Friske spirer – en guide til spiring

Forestil dig at fremdyrke en bred vifte af skønne sprøde og sunde spirer hjemme i dit eget køkken. Nemt og enkelt. Helt uden jord på fingrene. Oven i købet langt billigere end de kedelige spirer fra supermarkedet. Lyder det fristende?! Så kast dig ud i spirerdyrkning.

Læs mere
Hverdag, af Anne Hjernøe

Anne Hjernøes nye store kogebog 'Hverdag' indeholder over 200 opskrifter på gode hverdagsretter og er gennemillustreret med skønne fotos. En bog, der bør stå på køkkenhylden hos enhver moderne familie anno 2017.

Læs mere
Majas kager, af Maja Vase

Hvis du elsker at bage, så har du formentlig ofte været forbi Majavase.dk. Med mere end 223.000 følgere, er Maja Vase en af Danmarks mest populære kage- og dessertbloggere, kendt for sin kreativitet og sin evne til at få næsten hvilken som helst hjemmebagte til at ligne et konditorværk.

På sin…

Læs mere
Salat snedker, af Ditte Ingemann

Med sin nye bog 'Salat snedker', får salat- og grøntsagseksperten, Ditte Ingemann, redefineret begrebet 'salat', så ordet forstås i sin bredeste forstand. Grøn salat kan nemlig meget, meget mere end blot serveres med traditionelle salatgrøntsager som tomat, agurk og peber. Således præsenterer bogen…

Læs mere
Syltedronningen - Moderne syltning til alle måltider, af Helena Grayston

Det er sjovt og slet ikke så svært, at sylte. Og så er det temmelig tilfredsstillende, når man når der til, hvor man kan nyde de hjemmesyltede delikatesser.

Læs mere
PinterestFacebookTwitterRSSInstagram
Nyhedsbrev
Tilmelding til KvindeGuidens nyhedsbrev
Nye Bøger
Shopping
^