Kategori: Kogebøger

Philadelphia dronningen hitter igen!

Philadelphia dronningen hitter igen! 

Med ”Sund på den fede måde” jonglerer madskribent Lone Kjær med de råvarer, der netop i disse år er in; perlespelt, perlebyg, tahin, rygeost og de ”glemte rødder” ...

Anmeldelse og klumme af Nønne Lønne Votborg

Titel: Sund på den fede måde
Forfatter: Madskribent Lone Kjær



Først fik hun stor succes med kogebogen "Slank på den fede måde". Nu er det blevet tid til efterfølgeren ”Sund på den fede måde”, og mon ikke den også nok skal gå rent ind?! Personligt er jeg meget begejstret for denne kraftfulde bog med masser af nytænkning og gode idéer lige til at tage med ud i køkkenet. Hvor er det dejligt med en jordnær, fantasifuld og enkel tilgang, der vækker ubetinget glæde hos alle, der smager resultatet af frembringelserne.

Lone Kjær elsker Philadelphia Light! - altså den famøse naturel smøreost, der blev så kendt efter massiv markedsføring på TV, så her i huset er hun døbt Philadelphia dronningen. Den verdenskendte smøreost går igen og igen i flere af opskrifterne, men pyt - hvad gør lidt flødeost fra Kraft – når alle andre kan spise det, kan vi vel også?! I dag findes den da heldigvis også i en økologisk version, men om det er Light, sådan som Lone Kjær anbefaler os at bruge, ved jeg ikke. Her i huset har vi altid brugt den fede økologiske flødeost på glas, som vi eeeelsker – eller når kaloriepolitiet har været her: Snuppet det runde økologiske bæger med letost, der desværre har mindre heldige egenskaber madlavningsmæssigt, men en okay smag.

Philadelphia blev produceret for allerførste gang i 1880 i New York. Smøreosten fik sit navn efter byen Philadelphia, som havde et renommé for at stå for produktionen af mejerivarer af høj kvalitet. Jo, der er andre end danskerne, der kan det der med mælk og ost. I ”Sund på den fede måde” bliver Philadelphia Light brugt til mange formål. En god opskrift er fx hjemmelavet makrelmousse med røget makrel, der vendes med den populære ost. Hvor nemt og ligetil! Vi faldt pladask for en anderledes Bruchetta med Philadelphia og hvidløgsstegte svampe. Igen let og enkelt! Super var også en meget original rejesalat, hvor Lone Kjær modigt og originalt blander rejer med æbler, vindruer og Philadelphia. Det smager forbløffende dejligt.

Philadelphia optræder også i en fremragende ærtepesto, der minder om en ærtehummus, et par supper, et par lune pastaretter og som flødeostglasur, som vi kender den, samt et par andre lækkerier .

I det hele taget er Lone Kjær meget moderne, samtidig med maden er enkel og meget almindelig. Her er tale om mad, alle kan finde ud af at lave, og velsmagende mad, der vil blive nydt samtidig med, der også er tænkt på sundheden!

Tidens råvare trends
”Sund på den fede måde” er fuld af spændende opskrifter, hvor Lone Kjær jonglerer med de råvarer, der netop i disse år er in. Perlespelt, perlebyg, tahin, rygeost og de ”glemte rødder” alias rødbeder, bliver taget under kærlig behandling. Min familie og jeg har forelsket os i en gudeskøn råkost med tahindressing. Her mixer Lone Kjær råkost af gulerødder, rødbeder, rødkål og kidneybønner med en spændende tahindressing. Lækkert!

Det gode ved Lone Kjærs køkken er, at der sjældent er grund til at gå i de dyreste supermarkeder endsige specialbutikker. Her kan alle reelt være med. Det er her vi finder styrken i ”Sund på den fede måde”! Uden en bunke besvær og oceaner af tid lykkes det igen og igen Lone Kjær at diske op med de skønneste retter. Det er godt gået!

Bidt af de bedste ”hapsere” længe!
Afsnittet ”Appetitlige hapsere og Småretter” er en fin idé, eftersom det mange gange kan være rart med lidt nemt, der ikke fylder alt for meget. Lone Kjær brillerer med det ene lækkeri efter det andet! Ærtehapsere, kammuslinger, samosa og minipizza gik rent ind hos os. Vi havde ikke prøvet en opskrift til ende, før den næste måtte smages. Hvor var det lækkert. Også i afsnittet ”Fastfood” blev vi positivt overraskede over de geniale påfund.

Trylleri med Philadelphia
De fleste har deres særkende og signatur. Hos Lone Kjær er det Philadelphia Light som går igen og igen. Hun runder den ene suppe efter den anden af med dette magiske dyp, og vupti er suppen cremet og blød. Dét er med til, at ungerne vil opleve mange af retterne som fløjlsbløde og delikate, så det er ubetinget en god idé. Philadelphia er på mange måder et meget reelt produkt og nemt at arbejde med. Det kan bruges både i sovs, suppe, gryderet og alle de dejlige dips, dressinger og cremer, I laver. Jo, jeg er med på idéen og synes så afgjort, Lone Kjær skulle turde sætte flere ord på sin store passion for Philadelphia!

En fed fuldtræffer!
Det er en fornøjelse at få fingrene i en kogebog, der er så god, at den vitterlig kommer med ud i køkkenet og ikke ender som andet end lidt hyggeligt læsestof. Brugsværdien kunne være endnu højere. hvis Lone Kjær havde arbejdet med tips til opskrifterne og givet idéer til variation alt efter, hvad den enkelte har i køleskabet og på krydderihylden. Jeg savner inspiration til, hvordan rester bruges, og hvordan familien kan sætte sit eget præg på retterne, ligesom det ville være en god idé med information om, hvorvidt retten kan fryses, hvor lang tid det tager at lave den enkelte ret, og hvilket tilbehør, der vil passe til. De kommentarer, der introducerer opskrifterne, er fine men beskedne. ”Sund på den fede måde” er imidlertid et pletskud fra Lone Kjær!

• Fra bogen får du her opskriften påKartoffelsalat med varmrøget laks >>

• Link: Bestil online

Brødbogen - Annemette Voss

Gennem alle sine smukke bagebøger, har Annemette Voss delt rundhåndet ud af fantastiske opskrifter og uundværlige tips. Med 'Brødbogen' er hun endnu engang på banen med opskrifter, der giver én lyst til at kaste sig ud i brødbagningens kunst. Det er nemme, enkle og overskuelige opskrifter, der…

Læs mere
Kål og kærlighed, af Lisbeth Tordendahl

Boost din sundhed, forkæl dine smagsløg og få fornyet inspiration med Lisbeth Tordendahls 'Kål og kærlighed'. I sin nye bog præsenterer hun 100 nemme, varierede og kreative opskrifter på indbydende retter med kål, som kan indgå i mange typer måltider, og som samtidig alle er veganske eller…

Læs mere
30 opskrifter, 30 minutter og 30 kroner

Med Louisa Lorangs kogebog '30 opskrifter, 30 minutter og 30 kroner', får man konkrete tips og opskrifter på, hvordan man laver lækker mad - nemt, sundt og billigt. Alle bogens opskrifter er ernæringsberegnet og indeholder masser af grønt og godt. Som Louisa selv siger:

Læs mere
Happy Food

De seneste år har forskere fundet ud af, at forbindelsen mellem tarmen og hjernen er meget stærkere, end vi i vores vildeste fantasi kunne havde forestillet os. Maden på tallerkenen påvirker således ikke bare kroppen, men også vores humør og sanser, og muligvis også udviklingen af alvorlige psykiske…

Læs mere
Hey! Det er snyd - Skyd genvej i køkkenet

Med bogen 'Hey! Det er snyd – Skyd genvej i køkkenet' for du madskribenten Julie Heys smukke, inspirerende samling af super nemme opskrifter på mad til hverdag og fest.

Læs mere
Friske spirer – en guide til spiring

Forestil dig at fremdyrke en bred vifte af skønne sprøde og sunde spirer hjemme i dit eget køkken. Nemt og enkelt. Helt uden jord på fingrene. Oven i købet langt billigere end de kedelige spirer fra supermarkedet. Lyder det fristende?! Så kast dig ud i spirerdyrkning.

Læs mere
Hverdag, af Anne Hjernøe

Anne Hjernøes nye store kogebog 'Hverdag' indeholder over 200 opskrifter på gode hverdagsretter og er gennemillustreret med skønne fotos. En bog, der bør stå på køkkenhylden hos enhver moderne familie anno 2017.

Læs mere
Majas kager, af Maja Vase

Hvis du elsker at bage, så har du formentlig ofte været forbi Majavase.dk. Med mere end 223.000 følgere, er Maja Vase en af Danmarks mest populære kage- og dessertbloggere, kendt for sin kreativitet og sin evne til at få næsten hvilken som helst hjemmebagte til at ligne et konditorværk.

På sin…

Læs mere
Salat snedker, af Ditte Ingemann

Med sin nye bog 'Salat snedker', får salat- og grøntsagseksperten, Ditte Ingemann, redefineret begrebet 'salat', så ordet forstås i sin bredeste forstand. Grøn salat kan nemlig meget, meget mere end blot serveres med traditionelle salatgrøntsager som tomat, agurk og peber. Således præsenterer bogen…

Læs mere
Syltedronningen - Moderne syltning til alle måltider, af Helena Grayston

Det er sjovt og slet ikke så svært, at sylte. Og så er det temmelig tilfredsstillende, når man når der til, hvor man kan nyde de hjemmesyltede delikatesser.

Læs mere
PinterestFacebookTwitterRSSInstagram
Nyhedsbrev
Tilmelding til KvindeGuidens nyhedsbrev
Nye Bøger
Shopping
^