Kategori: Kogebøger

Moderne italienske retter

Moderne italienske retter 

Italienske Sandra Pugliese, der bor i Danmark og har firmaet ”da Sandra”, inviterer i sin nye kogebog ”Moderne italienske retter” på udsøgt italiensk mad ...

Anmeldelse og klumme af Nønne Lønne Votborg

Italiano – fantastico?!
Hvem elsker ikke italiensk?! Specielt når det er let og lækkert med massevis af grønt og gode sager, der ikke sætter sig på sidebenene. Italienske Sandra Pugliese, der bor i Danmark og har firmaet ”da Sandra”, inviterer i sin nye kogebog ”Moderne italienske retter” på udsøgt italiensk mad.

Italiensk jf. 10 råd fra Sundhedsrevolutionen
Konceptet for Sandra Puglieses italienske køkken er især kendetegnet af enkelthed og et minimum af kulhydrater i opskrifterne. Normalvis finder vi netop meget mel og hurtige kulhydrater i de typiske italienske retter som pasta, brød, pizza og risotto. Sandra Pugliese fortæller, at hun selv dårligt tåler de hvide kulhydrater og foretrækker rå grøntsager dér, hvor vi almindeligvis serverer nykogt pasta og ris. I ”Moderne italienske retter” er risen skiftet ud med perlebyg i en række dejlige bud på Orzotto, der står i stedet for risotto. Pastaen er konsekvent fuldkornspasta eller blot de omtalte rå grøntsager, mens pandekager laves med soja- eller rismæsk samt kastanjemel og speltmel. Speltmelet går igen i de få brødopskrifter vi får med på vejen.

Sund italiensk mad
I klassisk italiensk stil begynder Sandra Puglieses ”Moderne italienske retter” med et stort udvalg af antipasti og andre småretter. Her får vi en minestrone med næste rå grøntsager, skønne crostini-variationer, en buket af dejlige grøntsagsretter og en enkel farverig ret med røde linser og grøntsager.
Aftenmenuen omfatter mestendels kødretter som fx en række forskellige kyllingeretter, fiskevarianter og enkelte mørke kødretter. Tilbehøret gør Sandra Pugliese mindre ud af, da hun foretrækker rå grøntsager og flere steder får vi ikke oplyst hvad, der vil være godt at servere til hovedretterne.

Mangler smagen af Italien!
”Moderne italienske retter” adskiller sig markant fra de italienske kogebøger vi kender. Her er det italiensk a la Sundhedsrevolutionens devise om mindre sukker, mere fuldkorn, flere bælgfrugter, frø, nødder og fokus på gode proteiner samt rige mængder af frugt og grønt. På sin vis interessant og lækkert, men måske ikke just indbegrebet af italiensk smag, stemning og madglæde! Til hverdag vil jeg gerne bruge ”Moderne italienske retter”indimellem, men til weekend og gæstebud, vil jeg så absolut foretrække at finde den gode hvide pasta frem og virkelig nyde dét, der for mig er Italieno Fantastico!

Hvorfor give afkald på sanseligheden?
I vores iver på at ville det sunde og rigtige, bliver der ofte foretaget mange valg og fravalg. I ”Moderne italienske retter” synes jeg personligt, at der går lidt for meget af den italienske stemning og atmosfære, når den ellers så lækre tomatsauce serveres på rå broccoli frem for pasta! Det ér og bliver en tand for spartansk og trist. Lad os for Guds skyld ikke dræbe sanseligheden, der kendetegner det italienske køkken, med sundhedsdogmer og nypuritanske idéer om skønhed og sundhed. Måske kunne vi nå længere med gamle dyder som mådehold og sund fornuft, både når vi tilbereder maden og spiser?!

Upassende modelbilleder i overtal
”Moderne italienske retter” bærer tydelig præg af forfatterens personlige fokusering på det ydre; skønhed og æstetik. Sandra Pugliese optræder på et hav af billeder i sin nye kogebog. Igen og igen kan vi kaste blikket på den mørke slanke og sunde italiensk udseende kvinde. Antallet af billeder overstiger det rimelige for en kogebog, og jeg kan ikke lade være med at blive irriteret over billeder af Sandra Pugliese i en lille sort underkjole – og intet andet. På samme måde forstår jeg ikke hvorfor Sandra Puglieses skjorte er åbnet både for oven og forneden på et andet billede. Alt i alt føler jeg at Sandra Pugliese burde overveje en modelkarriere. Hun har så afgjort udseendet til det, og jeg føler absolut ingen fornøjelse ved at hun optræder overalt i sin kogebog upåagtet sin store skønhed. Det minder mig al for meget om en vis engelsk kvindelig kogebogsforfatter ved navn Nigella Lawson!

Interessant og okay
Min begejstring kan synes lille, men faktisk ér ”Moderne italienske retter” et forfriskende bud på et mere grønt og let italiensk køkken. Jeg nyder især afsnittet Sødt og det afsluttende afsnit Drikkevarer, drinks og snacks, men har også flere favoritter blandt Antipasti. Derimod vil et italiensk køkken uden pasta, pizza, gnoccis og masser af brød aldrig få point hos mig. Det er i mine øjne en stor selvmodsigelse! Heldigvis er vi forskellige. Sandra Pugliese gør sig uden tvivl stor umage, og ”Moderne italienske retter” er da også en hel igennem interessant italiensk kogebog!

Titel: Moderne italienske retter - Sundt, sanselig og uimodståeligt

Forfatter: Sandra Pugliese
Sideantal: 208
Forlag: Poitiken
Bestil online

Lykken er chokolade
Lykken er chokolade

Skøn bog fra de to chocoholics Anne Moltke Hansen og Maja Ambeck Vase inspirerer med

Læs mere
Dåseskjul
Dåseskjul

En kogebog, der hylder dåsemaden? Ja, du læste rigtigt. Med bogen ”Dåseskjul” præsenterer Helle Brønnum Carlsen og hendes datter Louise Brønnum Bech den ene fine opskrift efter den anden på lækker, alsidig mad med fokus på konserverede madvarer ...

Læs mere
Helt igennem sund & frisk
Helt igennem sund & frisk

Nu genudgives Jane Juuls populære bog "Helt igennem sund & frisk - lækker mad uden gluten, mælk og sukker" baseret på body-sds teorier ...

Læs mere
42°Raw
42°Raw

I 42°Raw får du 150 af bedste opskrifter fra Jesper Rydahl og Caroline Fibæks hippe 42°Raw-cafeer ...

Læs mere
Vild med mad
Vild med mad

Kom med i Louisa Lorangs køkken og se, hvor let det er være at lave enkel og skøn mad fuld af smag...

Læs mere
Blomsterbergs skønne klassikere
Blomsterbergs skønne klassikere

Mette Blomsterbergs bagebog er fuld af hendes favoritopskrifter på kendte og elskede, traditionelle kager og desserter ...

Læs mere
Vild med is
Vild med is

Til alle is-elskere har den svenske konditor og kogebogsforfatter Elisabeth Johansson samlet 170 suveræne is-opskrifter ...

Læs mere
Brød med bid i
Brød med bid i

Med Richard Bertinets "Brød med bid i" får du trin for trin-vejledninge til, hvordan nemt du bager godt og sundt brød af forskellige slags mel ...

Læs mere
Hverdagsmad
Hverdagsmad

Giv hverdagen et løft og smag på verden med Cofoco og Torben Klitbo ...

Læs mere
Den glutenfri kogebog
Den glutenfri kogebog

Har du uforklarlige symptomer, lider du af dårlig fordøjelse, ledsmerter, hudproblemer, depression eller stofskifteproblemer? En glutenfri hverdag kan være vejen til færre gener, skriver forfatterne. hjælpe dig.

Læs mere
PinterestFacebookTwitterRSSInstagram
Nyhedsbrev
Tilmelding til KvindeGuidens nyhedsbrev
Nye Bøger
Shopping
^