Kategori: Kogebøger

God mad - let at lave

God mad - let at lave 

Kogebogsklassiker kløjes i holdningerne !

Anmeldeldt af Nønne Lønne Votborg


Titel: God mad - let at lave
Forfattere: Marianne Kastberg, Kirsten Høgh Fogt og Lotte Haveman
Forlag: Lindhardt & Ringhof
Redaktør: Hanne Flensborg Thomsen


Brugsbog
Der er de kogebøger, vi bladrer i og tænker på at bruge, men aldrig gør det. Og så er der dem, vi vender tilbage til igen og igen. Sidstnævnte kategori hører ”God mad let at lave” til i. Med snart 40 år på bagen er bogen, der udgives i samarbejde med Danmarks Lærerforening, blevet en grundbogsklassiker i de danske køkkener. Med sin gode pædagogiske formidling, og det velvalgte udvalg af opskrifter, har befolkningen taget bogen til sig. For at bruge den flittigt vel at mærke!

Tidens madtendenser
Nu er ”God mad let at lave” klar i endnu en ny revideret version, der matcher tidens ønsker og krav. Sådan nogenlunde da.
8. udgave er vi efterhånden kommet til. Og med det følger også en række nye ingredienser som quinoa, perlebyg og sorte fuldkornsris, der dog ikke gør meget væsen af sig i bogen. Det er stadig væk det klassiske køkken, der fylder mest. Kogebogen vil især være at fremhæve, som stedet hvor læseren kan hente almindelige madopskrifter. Her er lidt af det hele! Skønt bogen er noget op på 1000 opskrifter, er der på ingen måde overvældende mange i hver kategori. Bogen er forsat enkel, overskuelig og tiltalende. Ligesom maden. På alle måder en fin og tiltalende kogebog for såvel nybegyndere som mere erfarne, der søger en grundbog med kendte opskrifter især og en lille smule mere kolorit. For mange vil det farvestrålende bestå af gammelkendte klassikere, bogen hjælper med at lave helt fra bunden og de mest kendte retter, vi møder på rejser i udlandet. Med andre ord: vores favoritter!

Kostråd og ernæring i øjenhøjde
”God mad let at lave” tager hånd om husholdning i bredere forstand. Bogens force er – udover de fristende opskrifter - dens pædagogiske præsentation af ernæringsviden i afsnittene ”Mad og ernæring” og ”Hvad bruger kroppen maden til”.
Under hver opskrift er der desuden næringsberegning, som viser energifordeling af protein, kulhydrat og fedt. Samtidig er der gode råd til agere i et køkken, have gæster og råvarekendskab, læseren vil søge tilbage til igen og igen.

Madspild og etik
Der hvor bogen fejler, er i forhold til dens opdragende rolle. Som grundbog, udgivet i samarbejde med Danmarks Lærerforening, forventer jeg at bogen tør og vil fortælle sin læsere, hvad der er god fornuft og ræson, hele vejen rundt i forhold til indkøb, sundhed og miljø med mere. Bogen er på det punkt underlig flakkende og utydelig i sin holdning. Eksempelvis skuffes jeg over, at bogen endnu ikke har fået taget hånd om emnet madspild på fyldestgørende vis. Kun i afsnittet ”Bæredygtig husholdning” berøres det med få ord og enkle råd. I dag er der heldigvis en øget fokus på madspild i samfundet. Jeg forventer derfor, at en kogebog af denne kaliber hjælper sin læser med idéer til, hvordan rester af de enkelte retter med fordel anvendes dagen derpå eller angivelse af hvorvidt retten kan fryses. Ligeledes vil flere retter kunne laves med afsæt i rester, hvilket bogen ikke får beskrevet.

Bæredygtighed og miljømærkning
I afsnittet omkring fisk beskrives problematikkerne med dels bæredygtig og miljømærkede fiskeri ikke. Det anser jeg som en stor fejl i forbindelse med en opdatering. At bogen beskriver, hvordan der kan købes både danske og udenlandske fisk uden at opfordre til, at der vælges fisk fanget i farvande nær Danmark må vække undren. I afsnittet under ”Grøntsager” lyder opfordringen derimod: ”Prøv at tage udgangspunkt i sæsonens friske grøntsager under indkøbsturen, og lad grøntsagerne styre retten - ”. En mere konsistent holdning kunne ønskes - og allerhelst endnu mere klar og tydelig!

Manglende mod til at markere en madpolitik
At ”God mad let at lave” har fået succes er ikke svært at forstå med reference til bogens hel igennem dejlige opskrifter, og dens flair for formidling af disse enkelt og forståeligt. Grundlæggende finder jeg desværre, at bogen ikke er i tidens ånd hvad angår en klar holdning til råvarer og hvor de ideelt set kommer fra. I dag har de fleste forbrugere heldigvis et ønske om, at blive guidet i junglen af informationer. At bogen på sit sidste opslag præsenterer en række udvalgte mærker hjælper ikke meget. ”God mad let at lave” og dens mange trofaste læsere har fortjent endnu mere etik og bæredygtighed, som en del af deres husholdningsidé. Smag og sundhed går som ofte hånd i hånd med de to ting. Heldigvis.

Links:
• Hva´for en fisk – WWF´s fiskeguide
• Om bæredygtige fisk, okoliv.dk
• Stopspilafmad.dk

© Nønne Lønne Votborg 2011 for KvindeGuiden.dk.
Bestil online

Små retter stor smag, af Timm Vladimir

'Små retter', 'tapas', 'mezze', 'antipasti' – kært barn har mange navne. I sin bog 'Små retter stor smag' præsenterer Tim Vladimir 80 opskrifter på retter med stor smag fra hele verden.

Læs mere
Rug – Meget mere end rugbrød

Danmarks nationalbrød, rugbrødet, og hvad rugmel og kerner også kan bruges til i madlavningen. Bogen fortæller om, hvorfor rug er så fantastisk.

Læs mere
KÅL

Kål er lækkert. Kål er sundt. Og kål er billigt og tilgængeligt for alle. I køkkenet er der mange variations-muligheder med kålen. To passionerede kål-entusiaster kokken Peter Nøhr og ekspert i madkultur Asmus Gamdrup har sammen skrevet kogebogen 'KÅL'.

Læs mere
Spiselige Svampe

– Og lækre svamperetter.

Læs mere
Mit grønne køkken

Fra forfatteren bag 'Salater fra The Food Club' kommer nu en ny inspirerende kogebog med 80 velsmagende retter med det grønne som omdrejningspunkt.

Læs mere
Smagen af rabarber

Rabarberens syrlige smag er herlig sammen med søde jordbær og hvid chokolade, men også med både stjerneanis, fed and eller makrel - og så kan rabarber også blive til god chutney, marmelade, saft og vin.

Læs mere
Fisk på gaflen

Synes du også, at det er svært at få nok fisk i løbet af ugen? Rasmus Grønbech har skrevet 'Fisk på gaflen' lige netop til dig!

Læs mere
Plenty more - Forny dit grønne køkken

Yotam Ottolenghis grønne revolution fortsætter! Fuld af inspirerende opskrifter og farverige fotos er hans nye kogebog 'Plenty More' et must-have for såvel kødspisere som vegetarer.

Læs mere
Mit cowgirlkøkken

Louisa Lorang har en kæmpe kærlighed til Texas og hele den amerikanske madkultur. I 'Mit cowgirlkøkken' tager hun os med på et gastronomisk roadtrip, hvor hun gavmildt deler ud af sine bedste opskrifter.

Læs mere
Køkkenfest

Har du nogenside tænkt over, hvorfor en fest altid ender i køkkenet?

Læs mere
PinterestFacebookTwitterRSSInstagram
Nyhedsbrev
Tilmelding til KvindeGuidens nyhedsbrev
Nye Bøger
Shopping
^