Kategori: Kogebøger

Bistro - Pryd for øjet og fryd for maven

Bistro - Pryd for øjet og fryd for maven 

Den yderst lækre og rigt illustrerede kogebog giver opskriften på 299 franske specialiteter, som man ikke behøver et Michelin-stjernet gourmetkøkken for at udføre. Læs hele anmeldelsen ...

Titel: BISTRO
Forfatter: Stephane Reynaud
Omfang: 480 sider
Forlag: Lindhardt og Ringhof




Pryd for øjet og fryd for maven
Selv om Stéphane Reynaud er 3. generation i en familie af griseelskere og barnebarn af en landsbyslagter fra Ardechehøjsletten i Frankrig, så er hans seneste kogebog ”Bistro” (Lindhardt og Ringhof) ikke kun en hyldest til det øffende husdyr.
Den yderst lækre og rigt illustrerede kogebog giver opskriften på 299 franske specialiteter, som man ikke behøver et Michelin-stjernet gourmetkøkken for at udføre.

Her er alt fra dejlige omeletter, små toast-hapsere, lækre lammekasseroller, krebsesupper, oksekød i løgsauce, anderagout, frugtrige vandbakkelser og til 292 andre rustikke franske retter med danske mål og råvarer.

Indimellem kan der godt snige sig nogle typiske franske køkkengloser ind, som eksempelvis ”Bouquet Garni” og ”Piment d’Espelette”, men så er der henvisning andetsteds i bogen, som forklarer, at førstnævnte er en suppevisk bestående af bl.a. persille, timian og laurbærblade. Og sidstnævnte er et chilikrydderi fra det sydvestlige Frankrig, som i øvrigt kan erstattes af alm. stødt chili.

Finurlige indlæg og skæve illustrationer
Det som gør ”Bistro” til lidt mere end bare endnu en kogebog er Stéphane Reynauds små finurlige indlæg og persongallerier. Her er det ældre ægtepar Pierette og Claude, som elsker skovduer – og navnlig at tilberede og spise dem. Journalisten Jérôme, der egentligt burde have været kok i stedet, og som øser ud af sin lidenskab og erfaring med snegle. Og Salima, der laver Frankrigs bedste couscous.

Spredt ud med gavmild hånd er også et væld af gastronomiske såvel som vinøse informationer. Eksempelvis udskæringerne på gris, ko, får. Æggeredskaber. Loiredalens fyrsteslotte. Hvor mange flasker champagne er der i en Metusalem (8 flasker). Hvordan hjemmekonserverer man, og hvad er hemmeligheden bag en god confit de canard. Ovennævnte små tips og råd er illustreret med muntre tegninger af José Reis de Matos. Fotografierne af retter og personer er taget af mesterfotografen Marie-Pierre Morel, som formår - med sine smukke baggrunde – at gøre de enkle retter i gryderne til en nærmest illustrativ patos.

”Bistro” er en pryd for øjet på kogebogsreolen og en fryd for maven, når man kaster sig ud i de autentiske og uprætentiøse franske retter.

PS:
Stéhpane ejer Villa 9 Trois, en restaurant med speciale i gris, som ligger i forstadskvarteret Montreuil i det østlige Paris. Der er opskrifter på gris i ”Bistro”, men vil man have udelukkende gris på gaflen, har han begået endnu en bog, som også er udkommet på dansk tidligere i år: ”Gris & Søn”.



Bestil online

Allergikogebogen
Allergikogebogen

Selv om man er allergisk over for bestemte fødevarer, betyder det ikke, at man skal spise kedelig, ensformig mad. Lækker mad som alle kan tåle ...

Læs mere
Lene Hanssons juicer og smoothies
Lene Hanssons juicer og smoothies

– og andre sunde drikke. Over 70 nemme opskrifter på smoothies, juicer og andre sunde helsedrikke ...

Læs mere
Aarstidernes livretter
Aarstidernes livretter

En sand guldgrube af vejledninger i og inspiration til, hvordan du bedst udnytter årstidens skatkammer ...

Læs mere
Supper - til frokost, middag og dessert
Supper - til frokost, middag og dessert

Det er nemt at lave suppe. Alt, hvad du behøver, er gode råvarer, en gryde, en blender og en bunke inspirerende opskrifter. Find inspirationen og få en lang række opskrifter i Lene Hanssons nye bog om supper...

Læs mere
Kost mod kræft
Kost mod kræft

- fødevarer der forebygger. En bog, der i et jordnært sprog forklarer sin læser, hvad kræft er, hvilke fødevarer, der forebygger mod sygdommen, og hvordan de bør tilberedes. ...

Læs mere
Smagen af danmark
Smagen af danmark

I sin nye kogebog, baseret på en gastronomisk opdagelsesrejse i Danmark, giver Claus Meyer sit personlige bud på et moderne nordisk køkken ...

Læs mere
Lene Hanssons salater
Lene Hanssons salater

Fyldige salater er ikke nogen nyhed i sig selv, men de fleste af os er stadig ret dårlige til at bruge salater som hovedmåltid...

Læs mere
Den skaldede kok - gril med gnist og glød
Den skaldede kok - gril med gnist og glød

"jeg ELSKER at grille. Grill er for mig hygge. Det er noget, man kan være sammen om. Man kan lave mad i nærheden af dem, man skal tilbringe sin aften med, og så er det "back to nature" ...

Læs mere
Smørrebrød
Smørrebrød

Vi anbefaler ! Smørrebrød er dansk madtradition i sin reneste form men en tradition, der trænger til at fornyes.

Det klarer Katrine Klinken med sin nye bog "Smørrebrød" på fineste vis ...

Læs mere
Køkkenfryd
Køkkenfryd

Den ansete madskribent Christa Alstrup har lavet denne meget personlige kogebog, der indeholder over 100 lækre og innovative opskrifter. Bogen er inddelt efter de fire årstider og tager udgangspunkt i sæsonens friske råvarer ...

Læs mere
PinterestFacebookTwitterRSSInstagram
Nyhedsbrev
Tilmelding til KvindeGuidens nyhedsbrev
Nye Bøger
Shopping
^