Kategori: Kogebøger

Bistro - Pryd for øjet og fryd for maven

Bistro - Pryd for øjet og fryd for maven 

Den yderst lækre og rigt illustrerede kogebog giver opskriften på 299 franske specialiteter, som man ikke behøver et Michelin-stjernet gourmetkøkken for at udføre. Læs hele anmeldelsen ...

Titel: BISTRO
Forfatter: Stephane Reynaud
Omfang: 480 sider
Forlag: Lindhardt og Ringhof




Pryd for øjet og fryd for maven
Selv om Stéphane Reynaud er 3. generation i en familie af griseelskere og barnebarn af en landsbyslagter fra Ardechehøjsletten i Frankrig, så er hans seneste kogebog ”Bistro” (Lindhardt og Ringhof) ikke kun en hyldest til det øffende husdyr.
Den yderst lækre og rigt illustrerede kogebog giver opskriften på 299 franske specialiteter, som man ikke behøver et Michelin-stjernet gourmetkøkken for at udføre.

Her er alt fra dejlige omeletter, små toast-hapsere, lækre lammekasseroller, krebsesupper, oksekød i løgsauce, anderagout, frugtrige vandbakkelser og til 292 andre rustikke franske retter med danske mål og råvarer.

Indimellem kan der godt snige sig nogle typiske franske køkkengloser ind, som eksempelvis ”Bouquet Garni” og ”Piment d’Espelette”, men så er der henvisning andetsteds i bogen, som forklarer, at førstnævnte er en suppevisk bestående af bl.a. persille, timian og laurbærblade. Og sidstnævnte er et chilikrydderi fra det sydvestlige Frankrig, som i øvrigt kan erstattes af alm. stødt chili.

Finurlige indlæg og skæve illustrationer
Det som gør ”Bistro” til lidt mere end bare endnu en kogebog er Stéphane Reynauds små finurlige indlæg og persongallerier. Her er det ældre ægtepar Pierette og Claude, som elsker skovduer – og navnlig at tilberede og spise dem. Journalisten Jérôme, der egentligt burde have været kok i stedet, og som øser ud af sin lidenskab og erfaring med snegle. Og Salima, der laver Frankrigs bedste couscous.

Spredt ud med gavmild hånd er også et væld af gastronomiske såvel som vinøse informationer. Eksempelvis udskæringerne på gris, ko, får. Æggeredskaber. Loiredalens fyrsteslotte. Hvor mange flasker champagne er der i en Metusalem (8 flasker). Hvordan hjemmekonserverer man, og hvad er hemmeligheden bag en god confit de canard. Ovennævnte små tips og råd er illustreret med muntre tegninger af José Reis de Matos. Fotografierne af retter og personer er taget af mesterfotografen Marie-Pierre Morel, som formår - med sine smukke baggrunde – at gøre de enkle retter i gryderne til en nærmest illustrativ patos.

”Bistro” er en pryd for øjet på kogebogsreolen og en fryd for maven, når man kaster sig ud i de autentiske og uprætentiøse franske retter.

PS:
Stéhpane ejer Villa 9 Trois, en restaurant med speciale i gris, som ligger i forstadskvarteret Montreuil i det østlige Paris. Der er opskrifter på gris i ”Bistro”, men vil man have udelukkende gris på gaflen, har han begået endnu en bog, som også er udkommet på dansk tidligere i år: ”Gris & Søn”.



Bestil online

Fere suveræne salater
Fere suveræne salater

Nu med 20 ekstra opskrifter med de nyeste spændende og sunde ingredienser, et afsnit med dressinger, nye salatformationer, nyt layout og nye flotte fotos ...

Læs mere
Frk. Jensens kogebog
Frk. Jensens kogebog

I anledning af 150-året for Frk. Jensens fødsels udgives denne reviderede jubilæumsudgave af den gamle klassiker ...

Læs mere
Frikadellebogen
Frikadellebogen

I denne bog får du 50 opskrifter på traditionelle og utraditionelle frikadeller af alle slags, og i tilgift får du opskrifter på dejligt frikadelletilbehør ...

Læs mere
Grundkøkken
Grundkøkken

I denne bog har Mikkel Maarbjerg og Nikolaj Kirk bestræbt sig på at give en verden af smag, duft og sanselige indtryk videre til dig ...

Læs mere
Drengerøvskogebogen
Drengerøvskogebogen

Til drengen der netop er begyndt at interressere sig for madlavning ...

Læs mere
Fastfood med god samvittighed
Fastfood med god samvittighed

Drop dårlig, dyr og fedene fastfood ...

Læs mere
Fairtrade kogebogen
Fairtrade kogebogen

Stadig flere Fairtrade-produkter finder vej til det danske marked. Og det skal da fejres !

Læs mere
Køkkenrevolution for hele familien
Køkkenrevolution for hele familien

Oscar Umahro Cadogans nye "Køkkenrevolution for hele familien" til særpris ...

Læs mere
Nigella Lawson express
Nigella Lawson express

God mad lynhurtigt ! Nigella Ekspres er kogebogen for den madelskende familie, der ikke vil slave rundt i køkkenet i timevis ...

Læs mere
Lene Hanssons fisk og skaldyr
Lene Hanssons fisk og skaldyr

Fisk og skaldyr er sundt og slankende, og i Lene Hanssons version er det også hurtig og samtidig lækker mad til både hverdag og fest...

Læs mere
PinterestFacebookTwitterRSSInstagram
Nyhedsbrev
Tilmelding til KvindeGuidens nyhedsbrev
Nye Bøger
Shopping
^