Kategori: Kogebøger

Bistro - Pryd for øjet og fryd for maven

Bistro - Pryd for øjet og fryd for maven 

Den yderst lækre og rigt illustrerede kogebog giver opskriften på 299 franske specialiteter, som man ikke behøver et Michelin-stjernet gourmetkøkken for at udføre. Læs hele anmeldelsen ...

Titel: BISTRO
Forfatter: Stephane Reynaud
Omfang: 480 sider
Forlag: Lindhardt og Ringhof




Pryd for øjet og fryd for maven
Selv om Stéphane Reynaud er 3. generation i en familie af griseelskere og barnebarn af en landsbyslagter fra Ardechehøjsletten i Frankrig, så er hans seneste kogebog ”Bistro” (Lindhardt og Ringhof) ikke kun en hyldest til det øffende husdyr.
Den yderst lækre og rigt illustrerede kogebog giver opskriften på 299 franske specialiteter, som man ikke behøver et Michelin-stjernet gourmetkøkken for at udføre.

Her er alt fra dejlige omeletter, små toast-hapsere, lækre lammekasseroller, krebsesupper, oksekød i løgsauce, anderagout, frugtrige vandbakkelser og til 292 andre rustikke franske retter med danske mål og råvarer.

Indimellem kan der godt snige sig nogle typiske franske køkkengloser ind, som eksempelvis ”Bouquet Garni” og ”Piment d’Espelette”, men så er der henvisning andetsteds i bogen, som forklarer, at førstnævnte er en suppevisk bestående af bl.a. persille, timian og laurbærblade. Og sidstnævnte er et chilikrydderi fra det sydvestlige Frankrig, som i øvrigt kan erstattes af alm. stødt chili.

Finurlige indlæg og skæve illustrationer
Det som gør ”Bistro” til lidt mere end bare endnu en kogebog er Stéphane Reynauds små finurlige indlæg og persongallerier. Her er det ældre ægtepar Pierette og Claude, som elsker skovduer – og navnlig at tilberede og spise dem. Journalisten Jérôme, der egentligt burde have været kok i stedet, og som øser ud af sin lidenskab og erfaring med snegle. Og Salima, der laver Frankrigs bedste couscous.

Spredt ud med gavmild hånd er også et væld af gastronomiske såvel som vinøse informationer. Eksempelvis udskæringerne på gris, ko, får. Æggeredskaber. Loiredalens fyrsteslotte. Hvor mange flasker champagne er der i en Metusalem (8 flasker). Hvordan hjemmekonserverer man, og hvad er hemmeligheden bag en god confit de canard. Ovennævnte små tips og råd er illustreret med muntre tegninger af José Reis de Matos. Fotografierne af retter og personer er taget af mesterfotografen Marie-Pierre Morel, som formår - med sine smukke baggrunde – at gøre de enkle retter i gryderne til en nærmest illustrativ patos.

”Bistro” er en pryd for øjet på kogebogsreolen og en fryd for maven, når man kaster sig ud i de autentiske og uprætentiøse franske retter.

PS:
Stéhpane ejer Villa 9 Trois, en restaurant med speciale i gris, som ligger i forstadskvarteret Montreuil i det østlige Paris. Der er opskrifter på gris i ”Bistro”, men vil man have udelukkende gris på gaflen, har han begået endnu en bog, som også er udkommet på dansk tidligere i år: ”Gris & Søn”.



Bestil online

salig blanding
Salig blanding

Renée Voltaires opskrifter til hverdag og fest, supersmoothies, skønne morgenmadstips og himmelske desserter.

Læs mere
Når livet er en fest
Når livet er en fest

Festfyrværkeri af skønne opskrifter til næste fest ...

Læs mere
Over åben ild
Over åben ild

Opskrifter på lækre og supernemme retter, der egner sig til at blive tilberedt på bål eller grill. Lige fra stegt kød og grønsager til supper, brød og søde sager.

Læs mere
Madplaner med mangler!
Madplaner med mangler!

Det er mere end ærgerligt, at en bog med så gode intentioner og massevis af skøn, sund og sansemættet mad snubler allerede før den kommer fra start ...

Læs mere
Kartofler på bordet
Kartofler på bordet

Er der noget vi danskere kan blive rørende enige om, så er det at nyde de nye danske kartofler ...

Læs mere
Franske oste
Franske oste

anmeldelse: *****Her kommer man hele vejen rundt om produkterne fra verdens største og mest varierede osteland. Eneste minus er, at bogen ikke kommer inklusive smagsprøver fra de mange beskrevne oste ...

Læs mere
Grove løjer - Åbn døren til sunde vaner med anne ravn!
Grove løjer - Åbn døren til sunde vaner med anne ravn!

Praktisk håndbog, der hjælper travle familier til at få en sundere livsstil på en enkelt og overskuelig måde ...

Læs mere
Kendte top-madfolk laver restemad
Kendte top-madfolk laver restemad

Forbrugerbevægelsen lancerer i dag på forlaget Gyldendal bogen ”Stop spild af mad -

en kogebog med mere”, hvori top-kokke giver opskrifter på lækre reste-retter ...

Læs mere
Blomsterbergs søde sager
Blomsterbergs søde sager

Sødmefulde fristelser fra fru Blomsterberg ...

Læs mere
Noma - Tid og sted i det nordiske køkken
Noma - Tid og sted i det nordiske køkken

Bogen om verdens bedste restaurant – om gastronomien, historien og manden bag det hele, køkkenchefen René Redzepi ....

Læs mere
PinterestFacebookTwitterRSSInstagram
Nyhedsbrev
Tilmelding til KvindeGuidens nyhedsbrev
Nye Bøger
Shopping
^