Kategori: Kogebøger

Bistro - Pryd for øjet og fryd for maven

Bistro - Pryd for øjet og fryd for maven 

Den yderst lækre og rigt illustrerede kogebog giver opskriften på 299 franske specialiteter, som man ikke behøver et Michelin-stjernet gourmetkøkken for at udføre. Læs hele anmeldelsen ...

Titel: BISTRO
Forfatter: Stephane Reynaud
Omfang: 480 sider
Forlag: Lindhardt og Ringhof




Pryd for øjet og fryd for maven
Selv om Stéphane Reynaud er 3. generation i en familie af griseelskere og barnebarn af en landsbyslagter fra Ardechehøjsletten i Frankrig, så er hans seneste kogebog ”Bistro” (Lindhardt og Ringhof) ikke kun en hyldest til det øffende husdyr.
Den yderst lækre og rigt illustrerede kogebog giver opskriften på 299 franske specialiteter, som man ikke behøver et Michelin-stjernet gourmetkøkken for at udføre.

Her er alt fra dejlige omeletter, små toast-hapsere, lækre lammekasseroller, krebsesupper, oksekød i løgsauce, anderagout, frugtrige vandbakkelser og til 292 andre rustikke franske retter med danske mål og råvarer.

Indimellem kan der godt snige sig nogle typiske franske køkkengloser ind, som eksempelvis ”Bouquet Garni” og ”Piment d’Espelette”, men så er der henvisning andetsteds i bogen, som forklarer, at førstnævnte er en suppevisk bestående af bl.a. persille, timian og laurbærblade. Og sidstnævnte er et chilikrydderi fra det sydvestlige Frankrig, som i øvrigt kan erstattes af alm. stødt chili.

Finurlige indlæg og skæve illustrationer
Det som gør ”Bistro” til lidt mere end bare endnu en kogebog er Stéphane Reynauds små finurlige indlæg og persongallerier. Her er det ældre ægtepar Pierette og Claude, som elsker skovduer – og navnlig at tilberede og spise dem. Journalisten Jérôme, der egentligt burde have været kok i stedet, og som øser ud af sin lidenskab og erfaring med snegle. Og Salima, der laver Frankrigs bedste couscous.

Spredt ud med gavmild hånd er også et væld af gastronomiske såvel som vinøse informationer. Eksempelvis udskæringerne på gris, ko, får. Æggeredskaber. Loiredalens fyrsteslotte. Hvor mange flasker champagne er der i en Metusalem (8 flasker). Hvordan hjemmekonserverer man, og hvad er hemmeligheden bag en god confit de canard. Ovennævnte små tips og råd er illustreret med muntre tegninger af José Reis de Matos. Fotografierne af retter og personer er taget af mesterfotografen Marie-Pierre Morel, som formår - med sine smukke baggrunde – at gøre de enkle retter i gryderne til en nærmest illustrativ patos.

”Bistro” er en pryd for øjet på kogebogsreolen og en fryd for maven, når man kaster sig ud i de autentiske og uprætentiøse franske retter.

PS:
Stéhpane ejer Villa 9 Trois, en restaurant med speciale i gris, som ligger i forstadskvarteret Montreuil i det østlige Paris. Der er opskrifter på gris i ”Bistro”, men vil man have udelukkende gris på gaflen, har han begået endnu en bog, som også er udkommet på dansk tidligere i år: ”Gris & Søn”.



Bestil online

Stenalderkost
Stenalderkost

I sin bog fortæller gourmet-kokken Thomas Rode Andersen om sin kostomlægning, hvor han har kvittet pasta, ris, hvede og sukker og nu lever af palæo-kost.

Læs mere
Få styr på dit blodsukker - og tab dig!
Få styr på dit blodsukker - og tab dig!

Men i stedet for at stresse ned til træningscentret i starten af januar, så hyg dig med at lave lækre sunde snacks. Ny kogebog viser vejen ...

Læs mere
Suveræne salater - Året rundt
Suveræne salater - Året rundt

Nu er Tina Scheftelowitz tilbage med en ny salatbog, hvor hun kommer med sit bud på 90 nye suveræne salater og andre kolde og varme grøntsagsløsninger til middagsbordet ...

Læs mere
Lille køkken i Paris
Lille køkken i Paris

Tag med på et spændende og velsmagende fransk eventyr. Velkommen til Rachel Khoo´s "Lille køkken i Paris" ...

Læs mere
Claus Meyer - Chokolade
Claus Meyer - Chokolade

Her er Claus Meyers vidunderlige grundbog om chokolade med 100 mundvandsdrivende opskrifter ...

Læs mere
Kend din vin kvinde
Kend din vin kvinde

Dejlig uhøjtidelig bog om vin til kvinder – skrevet af kvinder. Kort og koncist bliver du taget i hånden og guidet rundt på en ganske fin og enkel måde ...

Læs mere
THAItapas
Thaitapas

Skønne retter som kan spises med fingrene, med en gaffel eller en ske 
– små lækre hapser, man næsten ikke kan få nok af ...

Læs mere
Hedeturen går til køkkenet
Hedeturen går til køkkenet

En bog fyldt med lækre og indbydende opskrifter med ingredienser, der med dokumenteret effekt kan reducere de klassiske symptomer og gener forbundet med overgangsalderen.

Læs mere
Newyorkerbyheart
Newyorkerbyheart

Da Birthe Lynggaard startede sin madblog newyorkerbyheart i 2006, havde hun på ingen måde kunnet forudse, hvor populær hendes blog ville blive. Nu kommer hendes bog !

Læs mere
Vinter
Vinter

I deres nye smukke og inspirerende kogebog præsenterer fødevarehuset Løgismose 80 opskrifter, som er enkle at gå til og tilberedt på de råvarer, som er tilgængelige i vintersæsonen ...

Læs mere
PinterestFacebookTwitterRSSInstagram
Nyhedsbrev
Tilmelding til KvindeGuidens nyhedsbrev
Nye Bøger
Shopping
^