Kategori: Kogebøger

Athos kuren

Athos kuren 

- munkene, maden og det gode helbred

En smuk, ualmindelig velskreven og komplet bog om den græske halvø Athos, munkenes leve- og spisevaner samt pragtfulde opskrifter på sund og smagfuld mad ...

Anmeldt af: Nønne Lønne Votborg
Titel: Athos Kuren
- munkene, maden og det gode helbred
Forfatter: Stig Ekkert


Nyd de græske munkes mirakelmad
Måske lyder ”mirakelmad” overdrevent og usandsynligt, men efter endt læsning af ”Athos Kuren: munkene, maden og det gode helbred” er det ikke desto mindre den klare opfattelse, jeg sidder tilbage med. Lægen Stig Ekkert har i sin unikke bog skrevet om halvøen Athos, munkenes leve- og spisevaner samt nedfældet en lang række pragtfulde opskrifter på sund og smagfuld mad.

Den hellige halvø
Baggrunden for, at Stig Ekkert rejste til halvøen Athos, var en undersøgelse om sammenhængen mellem færre kræfttilfælde og den kost, munkene fik. Athos betegnes som den oldkristne kirkes hellige sted og regnes som en pendant til den romersk katolske kirkes hovedstad Vatikanet. Området er på størrelse med Langeland. Der er 20 klostre og omkring 2000 fastboende munke, der hvert år får besøg af 50.000 pilgrimme (mandlige gæster). Munkene har skabt store økologiske mønsterhaver, der forsyner alle med hovedparten af den daglige kost.
Stig Ekkert skriver fantastisk levende og fyldestgørende om munkenes liv og levned. Læseren bliver inviteret med på nærmeste hold, når Stig Ekkert sidder ved de lange borde og bænkerækker i klosterets spisesal og spiser, alt imens en munk læser op af bibelen, akkurat som det er skik og brug.

Alternativet
”Athos Kuren: munkene, maden og det gode helbred” er fængslende læsning, der indirekte sætter spørgsmålstegn ved, hvorvidt vi gør rigtigt ved at leve med fuld fart på, ignorere troen, glemme hinanden og nærværet, spise mere, end vi har godt af, og fylde os med kød.
Dette er i sandhed en bog, der præsenterer et attraktivt alternativ med en smagfuld kost, der baserer sig på grøntsager (herunder bælgfrugter), frugt, fisk/skaldyr og rigelige mængder olivenolie af god kvalitet. I det hele taget er det væsentligt, at råvarerne er gode og sunde i sig selv. Dvs. at de er rene og fri for gift – og det burde vel være en selvfølge?!

Variation i kosten med faste som værktøj
Munkene har 200 fastedage om året, der er inddelt i forskellige kategorier eller typer af fastedage, således at man må faste på forskellig vis de pågældende fastedage. Nogle dage er rent vegetariske eksempelvis.
Vin regnes ikke for et rusmiddel men som et næringsmiddel. Det har været en del af madkulturen så længe, at det er en selvfølgelighed. Men munkene nyder det kun i beskedne mængder, og da der er mange fastedage i årets løb, er der mange dages ophold, hvor der ikke nydes alkohol. Netop det, at der gøres ophold og pause med vin og andre fødevarer, menes at være medvirkende til, at påvirkningen bliver mindre massiv. Det er altså vigtigt, at vi husker at holde pause med såvel fisk, æg, mælk og vin.

En håndsrækning imod den store kræftrisiko
Hver tredje dansker kan forvente at få kræft, inden han eller hun fylder 75 år, fortæller Stig Ekkert i bogen, og det må i sig selv være motiverende for at give sig i kast med en livsstil, der kan nedbringe denne sandsynlighed. ”Athos Kuren: munkene, maden og det gode helbred” fortæller detaljeret, hvorfor munkene med deres kost og levevis har en markant mindre forekomst af kræft. Vi læsere får med Athos Kuren mulighed for at låne og gøre brug af nogle af de principper, munkene anvender i deres liv. Hvis det kan gives os et længere liv, er det al ære og respekt værd. Uanset hvad, så er maden i ”Athos Kuren: munkene, maden og det gode helbred” ovenud smagfuld og deliciøs. Det vil under alle omstændigheder give masser af velbehag, glæde og - hvem ved – modstandskraft?!

Umådelig relevant
”Athos Kuren: munkene, maden og det gode helbred” er en flot bog med skønne billeder fra det smukke Grækenland. Ligeledes er beskrivelserne af munkene fornemt fortalt med respekt for den enkelte, men med øje for den gode historie om personen bag munkedragten. Bogen er meget mere end en bog om sundhed, kost og ernæring: Her er en perlerække af skønne vegetariske opskrifter, og på samme vis er bogen også et overflødighedshorn for de, der elsker fisk og skaldyr. Men lige så væsentlige er fortællingerne og indblikket i livet på Athos og mødet med menneskene. Dét er også rigtig interessant. ”Athos Kuren: munkene, maden og det gode helbred” dækker et emne, der ikke findes nye bøger om på dansk: middelhavskost og kræft. Det gør også, at bogen er særlig vedkommende. Men vigtigst af alt er dog, at bogen er ualmindelig velskreven og komplet. Lad os håbe, at rigtig mange vil lade sig inspirere!
Bestil online

Sund appetit - Saft, kraft og masser af grønt

Målet med Christian Bitz og Claus Holms nye kogebog 'Sund appetit' er at gøre hverdagens måltider til små, sanselige og sunde fester. Og det lykkes rigtig godt. Bogen, som præsenterer 80 opskrifter, byder på herlig inspiration fra hele verdens køkkener i retter baseret på nordiske råvarer og…

Læs mere
Sødt, sundere, syndigt

Hvis du, ligesom Xenia, har en ustyrlig trang til sødesager, men faktisk trives bedst uden mel og sukker, så kunne hendes nye, smukke bog 'Sødt, sundere, syndigt' gå hen og blive din favorit dessertbog.

"Jeg har altid været et kæmpe madøre med hang til søde ting" fortæller Xenia. "Men samtidig…

Læs mere
Detox med grønne juice og smoothies

Meningerne om detox og effekten af detox-kure er mange. Mens nogle mennesker synes at opleve fornyet energi ved at erstatte måltiderne med grønne juicer og smoothies, så findes der endnu ikke nogen videnskabelige undersøgelser, som bekræfter at detox-kure virkelig virker udrensende.

Til gengæld…

Læs mere
Køkkenterapi, af Anne-Sophie Lahme

Med en hverdag, der byder på lange arbejdsdage, korte aftner, og mange opgaver, kan det være svært at finde tid til at lave mad. Det ved Anne-Sophie Lahme, som i hverdagen er travlt beskæftiget i et kommunikationsbureau. Samtidig bliver frustrationen ikke mindre af, at netop det at tilberede et godt…

Læs mere
Bag med rug

Rug er meget mere end rugbrød. Med Line Friis´ bagehæfte 'Vi bager med rug' får du masser af inspiration til rustikke brød og boller med blød krumme, og sprød og knasende skorpe. Men også til kager med rug, som smager og passer perfekt til det nordiske køkken.

Læs mere
Juice for begyndere, af Louisa Lorang

'Juice for begyndere' er Louisa Lorang bog til alle dem, der elsker friskpresset juice baseret på ganske få og helt enkle råvarer. Alle juicer i bogen er uden tilsat sukker, uden mælkeprodukter og opskrifterne er simple, nemme og fulde af smag og sundhed!

Læs mere
Den Store Antiinflammatoriske Kostguide

Nu skal det være slut med ømme led og sener, eksem, kredsløbsproblemer og en generelt hensygnende krop, skriver forfatterne til bogen 'Den store antiinflammatoriske kostguide'. Med den nye bog giver ernæringskonsulent Martin Kreutzer og madskribenten Anne Larsen svaret på det meste.

Læs mere
Tobias Hamann-Pedersen

Hvis du har fulgt med i 'Den store bagedyst' på DR1, så har du oplevet Tobias Hamann og set hvordan han konstant overraskede dommerne med kreative, velsmagende og kunstneriske kager.

Læs mere
Den store amerikanske kogebog

Clementine Paddleford´s store, smukke og superinspirerende kogebog udkommer nu på dansk. Der er tale om en nyrevideret udgave af USA´s første og største samling af egnsretter med mere end 500 klassiske opskrifter fra alle stater. Bogen, der udkommer fra forlaget Lindhardt & Ringhof, har forord af…

Læs mere
KAGEKARMA, af Annemette Voss

De søde detaljer er i højsædet i denne nye bagebog, som indeholder 100 kreative opskrifter på kager og andre søde sager, fra den tidligere Bagedyst-vinder Annemette Voss.

Læs mere
PinterestFacebookTwitterRSSInstagram
Nyhedsbrev
Tilmelding til KvindeGuidens nyhedsbrev
Nye Bøger
Shopping
^