Kategori: Kogebøger

Athos kuren

Athos kuren 

- munkene, maden og det gode helbred

En smuk, ualmindelig velskreven og komplet bog om den græske halvø Athos, munkenes leve- og spisevaner samt pragtfulde opskrifter på sund og smagfuld mad ...

Anmeldt af: Nønne Lønne Votborg
Titel: Athos Kuren
- munkene, maden og det gode helbred
Forfatter: Stig Ekkert


Nyd de græske munkes mirakelmad
Måske lyder ”mirakelmad” overdrevent og usandsynligt, men efter endt læsning af ”Athos Kuren: munkene, maden og det gode helbred” er det ikke desto mindre den klare opfattelse, jeg sidder tilbage med. Lægen Stig Ekkert har i sin unikke bog skrevet om halvøen Athos, munkenes leve- og spisevaner samt nedfældet en lang række pragtfulde opskrifter på sund og smagfuld mad.

Den hellige halvø
Baggrunden for, at Stig Ekkert rejste til halvøen Athos, var en undersøgelse om sammenhængen mellem færre kræfttilfælde og den kost, munkene fik. Athos betegnes som den oldkristne kirkes hellige sted og regnes som en pendant til den romersk katolske kirkes hovedstad Vatikanet. Området er på størrelse med Langeland. Der er 20 klostre og omkring 2000 fastboende munke, der hvert år får besøg af 50.000 pilgrimme (mandlige gæster). Munkene har skabt store økologiske mønsterhaver, der forsyner alle med hovedparten af den daglige kost.
Stig Ekkert skriver fantastisk levende og fyldestgørende om munkenes liv og levned. Læseren bliver inviteret med på nærmeste hold, når Stig Ekkert sidder ved de lange borde og bænkerækker i klosterets spisesal og spiser, alt imens en munk læser op af bibelen, akkurat som det er skik og brug.

Alternativet
”Athos Kuren: munkene, maden og det gode helbred” er fængslende læsning, der indirekte sætter spørgsmålstegn ved, hvorvidt vi gør rigtigt ved at leve med fuld fart på, ignorere troen, glemme hinanden og nærværet, spise mere, end vi har godt af, og fylde os med kød.
Dette er i sandhed en bog, der præsenterer et attraktivt alternativ med en smagfuld kost, der baserer sig på grøntsager (herunder bælgfrugter), frugt, fisk/skaldyr og rigelige mængder olivenolie af god kvalitet. I det hele taget er det væsentligt, at råvarerne er gode og sunde i sig selv. Dvs. at de er rene og fri for gift – og det burde vel være en selvfølge?!

Variation i kosten med faste som værktøj
Munkene har 200 fastedage om året, der er inddelt i forskellige kategorier eller typer af fastedage, således at man må faste på forskellig vis de pågældende fastedage. Nogle dage er rent vegetariske eksempelvis.
Vin regnes ikke for et rusmiddel men som et næringsmiddel. Det har været en del af madkulturen så længe, at det er en selvfølgelighed. Men munkene nyder det kun i beskedne mængder, og da der er mange fastedage i årets løb, er der mange dages ophold, hvor der ikke nydes alkohol. Netop det, at der gøres ophold og pause med vin og andre fødevarer, menes at være medvirkende til, at påvirkningen bliver mindre massiv. Det er altså vigtigt, at vi husker at holde pause med såvel fisk, æg, mælk og vin.

En håndsrækning imod den store kræftrisiko
Hver tredje dansker kan forvente at få kræft, inden han eller hun fylder 75 år, fortæller Stig Ekkert i bogen, og det må i sig selv være motiverende for at give sig i kast med en livsstil, der kan nedbringe denne sandsynlighed. ”Athos Kuren: munkene, maden og det gode helbred” fortæller detaljeret, hvorfor munkene med deres kost og levevis har en markant mindre forekomst af kræft. Vi læsere får med Athos Kuren mulighed for at låne og gøre brug af nogle af de principper, munkene anvender i deres liv. Hvis det kan gives os et længere liv, er det al ære og respekt værd. Uanset hvad, så er maden i ”Athos Kuren: munkene, maden og det gode helbred” ovenud smagfuld og deliciøs. Det vil under alle omstændigheder give masser af velbehag, glæde og - hvem ved – modstandskraft?!

Umådelig relevant
”Athos Kuren: munkene, maden og det gode helbred” er en flot bog med skønne billeder fra det smukke Grækenland. Ligeledes er beskrivelserne af munkene fornemt fortalt med respekt for den enkelte, men med øje for den gode historie om personen bag munkedragten. Bogen er meget mere end en bog om sundhed, kost og ernæring: Her er en perlerække af skønne vegetariske opskrifter, og på samme vis er bogen også et overflødighedshorn for de, der elsker fisk og skaldyr. Men lige så væsentlige er fortællingerne og indblikket i livet på Athos og mødet med menneskene. Dét er også rigtig interessant. ”Athos Kuren: munkene, maden og det gode helbred” dækker et emne, der ikke findes nye bøger om på dansk: middelhavskost og kræft. Det gør også, at bogen er særlig vedkommende. Men vigtigst af alt er dog, at bogen er ualmindelig velskreven og komplet. Lad os håbe, at rigtig mange vil lade sig inspirere!
Bestil online

Den Store Brødbog - af Martin Johansen

Savner du inspiration til sunde, skønne hjemmebagte brød, så er der rigtig meget at hente i bogen'Den Store Brødbog'. Her deler bogens forfatter, Martin Johansson, ud af sin store viden om gærbrød, surdejsbrød og fuldkornsbrød.

Læs mere
Mad I Fad - af Anne Van Der Merwed

At tilberede mad i fad, er ikke kun nemt og praktisk, men giver også en særlig intens oplevelse af, hvordan ingredienserne fungerer sammen.

Med Anne Van Der Merwedes bog ’Mad I Fad’ får man øjnene op for de mange muligheder og variationer, der er, når man tilbereder måltider i fad.

Læs mere
Valdemarsro – Aftensmad

Med mere end 50.000 solgte eksemplarer, er ’Valdemarsro – Aftensmad’, tidens absolutte bestseller indenfor kogebøger.

Læs mere
Valdemarsro - Grøn Aftensmad

Så er der grønne opskrifter fra tidens ubestridte populære leverandør af opskrifter. Med ’Valdemarsro – Grøn aftensmad’ deler Ann-Christine Hellerup Brandt sine dejligste opskrifter til det grønne køkken.

Læs mere
Glutenfri: 'Madpakker - Uden Gluten' af Karina Baagø

Døjer du med hyppige mavesmerter, diarré og ufrivilligt vægtab, så kan det dreje sig om en reaktion på glutenholdige madvarer.

Ved at undgå gluten i en periode, kan du udelukke om du har glutenintolerance, men at spise glutenfrit kan godt være lidt af en udfordring. Heldigvis er der rigtig god…

Læs mere
Keto: KETO og kulhydrater?

Alle der har taget KETO til sig som livsstil ved, at man i videst muligt omfang bør gå uden om kulhydrater. Grunden er - for dem der ikke er bekendt med KETO - at kroppen med KETO kost er i en tilstand af ketose, hvor den brænder fedt i stedet for at forbrænde kulhydrater.

Læs mere
Chad Robertson - Mere Af Det Gode Brød

Fra manden bag det berømte 'Tartine Bakery' i San Francisco, kommer en bagebog, hvor han deler 85 opskrifter på fuldkornsversioner af hans absolutte favoritter.

Læs mere
Low Carb og KETO opskrifter: 'De Bedste Fra Madbanditten'

Fra Jane Faerber, Danmarks ultimative ekspert i Keto og Low Carb kost og livsstil, kommer endnu en inspirerende bog, der vejleder og guider vej gennem Low Carb-junglen.

Den nye udgivelse 'De Bedste Fra Madbanditten' er til dem, der sigter efter vægttab med KETO, og dem, som bare nyder de mange…

Læs mere
Gaven til maven - Den videnskabelige vej til sund fordøjelse

Gennem 20 år har Anette Harbech Olesen arbejdet med formidling af mad og sundhed. Det er blandt andet blevet til bestsellerbøger som 'Mad, mening & magiske øjeblikke', 'Den glutenfri kogebog' og 'Søvnhormonet melatonin'.

Med sin nye udgivelse 'Gaven til maven', deler hun ud af sin store viden om…

Læs mere
Grønt i front i klimakøkkenet - Lækre og nemme klimavenlige retter af Ditte Ingemann

I Danmark er der stort fokus klima, bæredygtighed, dyrevelfærd og CO2. Alle bakker op om at der må gøres en indsats for at nedbringe overforbruget, men for den enkelte forbruger, er det ikke altid nemt at gennemskue, hvordan man bedst yder sit, for at værne om miljøet.

Læs mere
PinterestFacebookTwitterRSSInstagram
Nyhedsbrev
Tilmelding til KvindeGuidens nyhedsbrev
Nye Bøger
Shopping
^