Kategori: Kogebøger

Anne Hjernøe - Annemad

Anne Hjernøe - Annemad 

AnneMad er lige så sprudlende og ligetil, som Anne Hjernøe selv er, skriver Nønne Lønne Votborg, som her anmelder bogen ...

Titel: AnneMad : Små retter fra hele verden
Forfatter: Anne Hjernøe
Anmeldt af: Nønne Lønne Votborg
Forlag: Politiken




Det er som om noget mangler, efter at Anne Hjernøe og AnneMad ikke mere glider over skærmen søndag på DR2. Hvor savner jeg altså bare hendes umiddelbarhed og ægte glæde ved at lave mad! Derfor har jeg kastet mig over AnneMad : Små retter fra hele verden, der indeholder opskrifterne fra de 8 madprogrammer, der netop er blevet genudsendt.

Verden rundt i 8 stop
AnneMad er lige så sprudlende og ligetil, som Anne Hjernøe selv er. Her får vi præsenteret mad fra hele verden mere eller mindre. Hvert afsnit behandler en type køkken, f.eks. det franske, det nordiske, det spanske, det asiatiske, det arabiske og det latinamerikanske.

Mange små retter frem for én 3-retters menu
Som altid er konceptet, at der laves mange små retter i stedet for de traditionelle 3-retters menuer. Anne Hjernøe formår at give retterne de respektive landes autenticitet med enkle virkemidler og uden, det bliver alt for indviklet. AnneMad er verdensmad, alle kan tilberede og nyde. Og så er retterne selvfølgelig tilsat et lidt strejf ”Anne Hjernøe”, så de smager på en helt speciel måde og trods deres ægthed adskiller sig med et lille twist. Det er Anne Hjernøes specialitet. Prikken over i'et.

En dansk Nigella?!
Jeg beundrer Anne Hjernøes kogekunst og passion for mad. Mon ikke det inspirerer mange, når hun toner frem i programmer som Frilandshaven med sin glæde ved udekøkkenet. I AnneMad bliver størstedelen tilberedt hjemme i Anne Hjernøes hyggelige køkken. Med sit snakketøj, de raske bevægelser og trangen til at smage på maden minder det alt sammen meget om Nigella Lawson, der også har optaget mange populære madprogrammer i sit køkken.

Nej tak til fois grais
AnneMad er en letlæst kogebog med dejlige billeder og skøn mad. Desværre oplevede jeg, at det var helt umuligt at skaffe flere af bogens ingredienser. Eksempelvis de soltørrede jordbær og hindbær måtte jeg give op over for. Min familie og jeg var ellers meget fristet af opskriften på varm solbærsaft med soltørrede bær. Modsat er jeg dybt forundret og modstander af, at Anne Hjernøe vælger at bruge fois grais. Det klæder sig absolut ikke.

Forførende favoritter
De dejlige smagsoplevelser står i kø, vi tog hul på dem allerede i løbet af madprogrammerne på tv. Hyldebærsyltet rødbedesalat med frisk peberrod er en guds gave til vores køkken. Det smager så englene synger! Ganske lækkert og delikat var også pissaladière (fransk pizza/foccia minus tomat men med løg, timian og rosmarin). Min datter på 8 år har hygget sig med frisk krydret myntete, efter at hun så det på tv, og et par af veninderne er også blevet ”omvendt” til denne liflige varme drik med frisk mynte, stjerneanis og citron. Alt i alt har vi fået flere favoritter på kort tid. Fælles for dem alle er, at de er meget enkle, og så bruger Anne Hjernøe som altid masser af friske krydderurter samt gode krydderier.

Vellavet
AnneMad er en af de kogebøger, der både er hyggelig at læse, men også bliver en brugsbog. En hel igennem velduftende og appetitlig bog, der vil vække glæde.
Bestil online

Fokus på korn
Fokus på korn

Ny opskriftsamling fra Samvirke sætter fokus på korn. Opskrifterne, der er udviklet af Mia Irene Kristensen, er nemme at gå til og har samtidig fået små, lækre kulinariske tvists, som giver helt nye smagsoplevelser.

Læs mere
Smagen af moderne Mexico
Smagen af moderne Mexico

Sprøde tacos, varme quesadillas, stærke salsaer. Mexicansk mad er store smagsoplevelser, og ikke svært at tilberede. Ny bog om mexikansk mad hitter !

Læs mere
Lêlês grønne køkken

Til dig der elsker grønt og sundt, kan Anh Lê´s 'LêLês grønne køkken' være den helt store inspirationskilde til masser af velsmagende retter fra det vietnamesiske køkken.

Læs mere
Fremtidens brød
Fremtidens brød

Alt om de gamle kornsorter spelt, emmer og enkorn ...

Læs mere
Bagelyst, af Annemette Voss
Bagelyst, af Annemette Voss

Bagelyst er, udover opskrifter på 60 skønne kager, fuld af kagedronningens bedste bagetips og -tricks ..

Læs mere
Sunde Søde Sager
Sunde Søde Sager

Med Ditte Ingemanns lækre bog "Sunde Søde Sager" får du mere end 70 opskrifter på kager, tærter, is og desserter - alle uden sukker og hvedemel ...

Læs mere
Karolines tapas, picnic & brunch

Her er bogen til dig, der gerne vil diske op med lækkerier, tapas eller brunch, når familie og venner kigger forbi. Det er en bog fuld af både praktiske tips og nemme opskrifter på smagfulde småretter og appetizers, lækkerier til picnickurven og brunchen.

Læs mere
Grillbar, af Louisa Lorang
Grillbar, af Louisa Lorang

Der findes ikke den lækkerbisken, der ikke er grillbar. Bliv inspireret og udvid dit grill-repertoire med Louisa Lorangs nye grillbog ...

Læs mere
Bag glutenfrit
Bag glutenfrit

Karin Moberg og Oscar Måleviks "Bag glutenfrit" er en seriøs bagebog, som også giver lyst til at bage glutenfrit. Med sanselige og smukke billeder af Stefan Wettainen.

Læs mere
Biblen for alle hjemmebagere
Biblen for alle hjemmebagere

Mere end 500 opskrifter på al slags bagværk, samt tips om bageteknik og råvare ...

Læs mere
PinterestFacebookTwitterRSSInstagram
Nyhedsbrev
Tilmelding til KvindeGuidens nyhedsbrev
Nye Bøger
Shopping
^