Kategori: Kogebøger

Aarstidernes nye livretter

Aarstidernes nye livretter 

Aarstidernes nye kogebog ”Aarstidernes nye livretter” er et fantastisk fint værktøj, når familien savner inspiration til hvordan kendte og ukendte råvarer tilberedes ...

Anmeldelse og klumme af Nønne Lønne Votborg

Aarstidernes grønne goodies - advanced!
Præcis som i filmens verden, hvor alle store succeser får en opfølger, er det også tilfældet for Aarstidernes første kogebog ”Aarstidernes Livretter”. Forfatterteamet er udvidet betragteligt i denne ombæring. Folkene fra Aarstidernes - Søren Ejlersen (medstifter), Thomas Hess og Sanne Venlov – har fået bistand af hele tre gæstekokke i egenskab af Carsten Kyster, Umahro Cadogan og Pernille Skjødt. Vi kender allerede de tre, som dygtige kokke og erfarne kogebogsforfattere med interessante profiler.

Eksperimenterende gæster
De tre gæster får i bogen lov at sætte et markant aftryk i retning af et endnu mere eksperimenterende køkken, hvor de mange grøntsager Aarstiderne er kendt for, får lov at optræde endnu mere sprælsk og særpræget. ”Aarstidernes nye livretter” er da også kendetegnet ved det vovede og nytænkende køkken, hvor kokkene i den grad tør! Her er tale om nye og ukendte kombinationer på kryds og tværs, som ofte vil forekomme besynderligt ved første øjekast. Langt de fleste mix falder imidlertid heldigt ud og meget tyder da også på at ”Aarstidernes nye livretter” vil blive en populær kogebog.

Nyt og gammel – resultatet er godt!
Det kræver lidt mod og is i maven for en del af os at kaste os ud i nye påfund som fx jordbærsmoothie med ingefær, rosmarin og peanutbutter eller en frosne valnødde-delights med grøn te og timian. Bogen byder imidlertid også på et overflødighedshorn af den slags opskrifter, vi er mange der forbinder med den første version af Aarstidernes Livretter. Her er det især kærligheden til grøntsagerne og det typisk nordiske, der er fremherskende. Vi møder kapers, sennep, laurbær og peberroden, som jeg i den grad holder af!

Enkelt – forenklet virkelighed
De tre gæstekokke Carsten Kyster, Umahro Cadogan og Pernille Skjødt skruer op under blusset og udvalget af krydderier. Vi møder de typisk indiske krydderier og ditto fra Mellemøsten. Alligevel kan jeg indimellem være lidt i tvivl omkring enkelte af retterne, der næsten virker lidt for enkelte og simpelt sat sammen. Det stiller uhyre store krav til råvarer og tilberedningen, da det jo desværre er en utopi, at vi alle kan hive vores aftensmad op direkte fra jord til bord. Vi kan elske idéen og hylde princippet, men reelt er der endnu langt før muligheden forelægger – også selvom vi har Aarstiderne som en god leverandør af fine økologiske råvarer.

Skønne billeder og fornuftigt register
”Aarstidernes nye livretter” byder på flotte og fristende billeder, fanget af den altid fantastiske fotograf Columbus Leth. Bogen er forsynet med hel tre registre: dels et opskriftregister fordelt på type, et alfabetisk råvareregister og endelig et alfabetisk stikordsregister fra A-Å. På den måde er det nemt at finde en opskrift, der passer til det du har i dit køkken eller modtager via en abonnementsordning fra fx Aarstiderne eller en anden aktør på markedet. I dag er der som bekendt flere, der leverer frugt og grønt med mere direkte til din dør. Som en lille detalje kunne jeg ønske, at hver opskrift var forsynet med signatur, der angiver hvem af de 6 forfattere, der har leveret opskriften.

En to´er der duer!
De fleste af os har for vane at købe det samme frugt og grønt, men det er som bekendt en god idé at spise mest muligt varieret. Derfor kan det være fornuftigt indimellem at købe frugt og grønt pr. abonnement, så familien introduceres til flere slags og om muligt også får lyst til at spise endnu mere af det gode grønne. Aarstidernes nye kogebog ”Aarstidernes nye livretter” er et fantastisk fint værktøj, når familien savner inspiration til hvordan kendte og ukendte råvarer tilberedes. Her er masser af sund, lækker og alsidig mad, der giver familien en spand kul til at klare hverdagene på den rigtig gode måde!

Titel: Aarstidernes nye livretter
Forfatter: Søren Ejlersen med Thomas Hess, Sanne Venlov, Carsten Kyster, Umahro Cadogan og Pernille Skjødt.

Bestil online

Fantasilater, af Aiah Noack

Har du lyst til at lave delikate salater, der bugner af smukke blomster fra haven, så er du rigtig godt hjulpet med Aiah Noacks store, smukke bog, 'Fantasilater'. Bogen beskriver nøje mere end 100 almindelige haveblomster og vilde planter, der smager dejligt og ser fantastiske ud i salater - eller…

Læs mere
Toptrimmede tarme, af Mette Borre

Stadig flere bliver vegetarer eller vælger generelt bare at spise mere grønt og indføre kødfrie dage. Samtidig har 10 procent af befolkningen irritabel tarm, og kan have særlig gavn af mere grønt. For grøn kost er godt for fordøjelsen, fastslår forfatterne bag den nye bog ’Toptrimmede tarme’.

Læs mere
Vild - Naturen ind i køkkenet, Thomas Laursen

Til alle, der nyder at samle og bruge ingredienser fra den vilde naturs spisekammer, har en af landets absolutte pionerer indenfor moderne dansk vildmad skrevet en formidabel guide.

Thomas Laursen har hele sit liv været betaget af den danske natur og har gennem årene tilegnet sig en enorm viden om…

Læs mere
Holms Mad, af Claus Julius Holm

Med 'Holms mad' kommer den folkekære kok, Claus Holm, med sin måske mest personlige kogebog til dato. Her får fans ikke kun opskrifterne på al den skønne hverdags- og gæstemad, der har været med til at gøre ham kendt, bogen åbner også en dør ind til Holms eget køkkenbibliotek med opskrifter på…

Læs mere
Sund junkfood, af Katrine Tuborgh

Til dig der er glad for junkfood, men gerne vil gøre en indsats i køkkenet for at få den sundeste af slagsen, har kogebogsforfatter og madfotograf Katrine Tuborgh skrevet en inspirerende og indbydende bog.

Læs mere
Rigtig god fordøjelse, af Mette W Ravn og Mette Borre

Når fordøjelsen ikke fungerer, kan det føre til mistrivsel og sygdomme. Mange af os spiser generelt for meget salt, sødt, fedt og blødt, og det kan ind i mellem sætte fordøjelsen, samtidig kan en uhensigtsmæssig kostsammensætning og livsstil betyde, at mængden og arten af de bakterier vi har i…

Læs mere
Plantemad af Mia Gardum

Har du lyst til mere grønt i din mad? Overvejer du måske at blive vegetar eller veganer? Måske bare nogle af ugens dage? Så er opskriftsamlingen 'Plantemad', der er skrevet af den passionerede blogger, grøntsagsentusiast og skribent, Mia Gardum, lige noget for dig!

Læs mere
Blomsterbergs Bedste, af Mette Blomsterberg

Mette Blomsterberg er kagedronningen over dem alle. Konditoren, som har fået hele Danmark til at bage. Hun står bag intet mindre end seks kage- og dessertbøger og nyder samtidig stor popularitet på tv, hvor hun lige nu er aktuel som den hårde, men også retfærdige, søde og sjove dommer, når folk…

Læs mere
God mad - Let at sylte, af Marianne Kastberg og Kirsten Høgh Fogt

Med Marianne Kastberg og Kirsten Høgh Fogts syltebog "God mad - let at sylte" kan du nemt fremstille marmelader med masser af smag, og saft sprængfyldt med vitaminer. Du kan også opgradere din hotdog med egen ketchep, sennep, nyristede løg og hjemmesyltede agurker.

Læs mere
Den andalusiske drøm

I 'Den andalusiske drøm' kommer du med på en fantastisk rejse til Andalusien, hvor kogebogsforfatter og madskribent Tina Scheftelowitz udlever sine drømme med god mad og livsnyderi. Og der er mange dejlige historier, at fortælle, for Tina er nemlig flyttet med sin mand Lasse Theifoldt til…

Læs mere
PinterestFacebookTwitterRSSInstagram
Nyhedsbrev
Tilmelding til KvindeGuidens nyhedsbrev
Nye Bøger
Shopping
^