Kategori: Sundhed

Mænd overvurderer helbredet sammenlignet med kvinder 

Danske mænd synes selv, de er ved godt helbred, viser ny undersøgelse. Men der er stor forskel på mandens egen sundhedsopfattelse, og hvordan det i virkeligheden forholder sig – en forskel som kan få alvorlige konsekvenser og spænde ben for et bedre helbred, siger ekspert i mænds sundhed. Han understreger derfor vigtigheden af at tænke i alternative sundhedstilbud, når det kommer til mænd.

Til trods for at danske mænd ifølge statistikken er overrepræsenteret inden for de fleste sygdomme og lever 4-5 år kortere end kvinder, synes de selv, de er ved godt helbred, viser ny undersøgelse foretaget af analyseinstituttet YouGov for Sanofi. Ifølge undersøgelsen synes hele 74% af mændene, at deres helbred er godt eller meget godt, og 55% er tilfredse med deres helbred. Kun 8% svarer, at de vil beskrive deres helbred som dårligt eller meget dårligt, og kun 12% svarer, at de ikke er tilfredse med deres helbred.

Sammenligner man tallene med, hvordan kvinderne oplever deres helbred, ser billedet stort set ens ud. 72% af kvinderne svarer, at de vil beskrive deres helbred som godt eller meget godt, og 48% at de er tilfredse med deres helbred. Kun 11% svarer, at de synes deres helbred er dårligt eller meget dårligt, og 13% at de ikke er tilfredse med deres helbred.

Mænd overvurderer, kvinder undervurderer
At der ikke er synderlig forskel på, hvordan mænd og kvinder oplever deres helbred, på trods af at mænds helbred statistisk set er langt dårligere end kvinders, kommer ikke bag på Svend Aage Madsen, formand for Forum for Mænds Sundhed og chefpsykolog på Rigshospitalet. Undersøgelsens resultater er nemlig, ifølge Svend Aage Madsen, et klassisk eksempel på den måde, hvorpå de to køn vurderer deres eget helbred:
”Mænd har en tendens til at overvurdere deres helbred, hvorimod det hos kvinder ofte er omvendt. Det betyder, at det ofte kan se ud som om, at der ikke er den store forskel, når man spørger ind til kvinder og mænds helbred. Men virkeligheden er, at mænd er stærkt overrepræsenteret, når det kommer til stort set alle sygdomme, og at de dør tidligere end kvinder, som følge af sygdom”, fortæller Svend Aage Madsen.

Selvopfattelse kan spænde ben for helbredet
At manden har en anden og mere positiv opfattelse af eget helbred kommer yderligere til udtryk i undersøgelsen. Kun 13% af mændene svarer, at de er helt enige i, at de frygter at bliver ramt af en alvorlig sygdom som f.eks. kræft eller diabetes, hvorimod det blandt kvinderne er næsten dobbelt så mange, nemlig 23%.
Undersøgelsen viser også, at kvinder i højere grad end mænd passer på deres helbred. Eksempelvis er der flere kvinder end mænd, der svarer, at de prioriterer at passe på deres helbred i dagligdagen. Der er også flere kvinder end mænd, der svarer, at de spiser sundt, undlader at drikke for meget alkohol, sørger for at få nok søvn og passer på deres vægt – alt sammen for at passe på deres helbred. 

Fakta om undersøgelsen

Undersøgelsen er foretaget af analyseinstituttet YouGov for Sanofi. Der er i alt gennemført 1024 CAWI-interview med danskere (520 kvinder og 504 mænd) i alderen 18+ år, i perioden 16.-19. december 2016

  • 54% af mændene og 63% af kvinderne i undersøgelsen siger, at de prioriterer at passe på deres helbred i hverdagen
  • 53% af mændene og 65% af kvinderne siger, de spiser sundt og varieret for at passe på deres helbred
  • 42% af mændene og 58% af kvinderne siger, de lader være med at drikke for meget alkohol for at passe på deres helbred
  • 52% af mændene og 63% af kvinderne sørger for at få nok søvn for at passe på deres helbred
  • 43% af mændene og 58% af kvinderne passer på deres vægt for at passe på deres helbred

Fakta om mænd sundhed

  • Mænd i Danmark lever 4-5 år kortere end kvinder.
  • Enlige mænd lever omkring 7 år kortere end mænd i parforhold.
  • Mænd er overrepræsenteret inden for de fleste sygdomme sammenlignet med kvinder. Det skyldes en kombination af dårlig livsstil, og at mænd ofte ikke kommer til lægen i tide.
  • Mænd går 30 pct. mindre til deres praktiserende læge sammenlignet med kvinderne.
  • Omkring 6.000 mænd i Danmark dør årligt, før de fylder 65 år – det er næsten dobbelt så mange som kvinder. 
Sundhed
Når fødderne klør  

Fodsvamp trives i fugt og varme, som fx i tætsluttende sneakers og sko. Har du kløe, svie og irriteret hud mellem tæerne, så er du muligvis blandt de 10-15% af danskerne, der har fodsvamp.

Læs mere
Sundhed
Sundhedsstyrelsen: Opdateret informationen om COVID-19 

Sundhedsstyrelsen tilpasser løbende retningslinjer og informationsmateriale i takt med, at der kommer ny viden om COVID-19. I den forbindelse udgives tre reviderede pjecer, der beskriver, hvad man skal gøre, og hvor man kan få hjælp, hvis man har symptomer på COVID-19, er testet positiv for…

Læs mere
Sundhed
Årsager til smerter i bækkenet 

Smerter i underlivet kan skyldes muskelspændinger og myoser i bækkenbunden. Årsagen er for nogle kvinder, at de ubevidst spænder så meget i bækkenet, at der opstår muskelinfiltrationer, også kaldet bækkenmyoser.

Læs mere
Sundhed
COVID-19: Nyt om D- og C-vitamin 

Det har været tre lange måneder med rigtig mange restriktioner og mange store tab. Nu åbnes der igen op for Danmark: Forbuddet mod forsamlinger er hævet til 50 personer og vi kan igen besøge vores ældre på plejehjemmene. Nu kan film igen ses i biografen og træningen foregå i fitnesscenter eller…

Læs mere
Sundhed
Deltag i COVID19 forskningsundersøgelse: Hvordan har krisen påvirket dit fysiske og psykiske helbred? 

En ny, stor, international undersøgelse samler viden om, hvordan corona-pandemien påvirker det fysiske og psykiske helbred hos børn og voksne, og ikke mindst give et indblik i, hvordan krisen påvirker særlig udsatte grupper som sundhedspersonale og mennesker, som har en psykisk sygdom.

Læs mere
Sundhed
Potentiel behandling mod COVID-19 har også negative effekter 

Det er svært at føre en krig uden at nogle kommer til skade, og dette gælder også, når en behandling, der potentielt kan bruges mod Covid-19, forhindrer genopbygning af skadet lungevæv efter infektion med viruser som COVID-19.

Læs mere
Sundhed
COVID-19: D-vitamin 

Selvom Fødevarestyrelsen advarer at der er tale om misinformation, når man på de sociale medier kan læse, at man kan spise sig til et stærkere immunforsvar og dermed undgå at blive smittet med COVID-19, så vil forskning på sigt måske nå til andre konklusioner.

Læs mere
Sundhed
COVID-19: C-vitamin 

I forbindelse med videnskabelige undersøgelser af vitaminers effekt på COVID-19, kigger forskere blandt andet på, hvorvidt C-vitamin kan bruges til forebyggelse og behandling.

Læs mere
Sundhed
Diætist: Hjemmearbejde har gjort os fede. Sådan vender du tilbage til en sund og slank livsstil 

Mange arbejdspladser har været lukket ned, og tusindvis af danskere oprettede kontorlignende tilstande i privaten. Vanebrud og kort afstand til køleskabet gør det svært at holde vægten under hjemmearbejdsperioden, siger diætist Gitte Dreyer, der forklarer, hvordan vi kommer tilbage på sporet,…

Læs mere
Sundhed
Her er danskernes usunde vaner under Corona-krisen 

Da Danmark blev lukket ned, betød det for manges vedkommende, at mange af hverdagens fysiske aktiviteter blev udskiftet med sofaen i hjemmet. Ifølge en ny undersøgelse svarer knap 30 procent af de adspurgte, at krisen har fået dem til at træne mindre og samtidig vurderer hver fjerde, at de også har…

Læs mere
PinterestFacebookTwitterRSSInstagram
Nyhedsbrev
Tilmelding til KvindeGuidens nyhedsbrev
Nye Bøger
Shopping
^