Jordbærtærter uden ovn 

Her er opskriften på en tærte, som smager ligeså liflig, som den ser ud - og så skal den slet ikke i ovnen! Til gengæld skal den i køleskabet to gange, inden den er klar til at blive serveret. Men dekorativ og velsmagende, det er den!

Opskriften er udviklet af forfatter og journalist Dorthe Studsgarth, og bragt i hendes dejlige kogebog:  'Sommerhuskogebogen - 200 opskrifter & 100% sommer!'. 

Jordbærtærter uden ovn

8-10 personer 

Ingredienser

  • 200 g mørk chokolade
  • 1 spsk kaffe eller vand
  • 250 g grahamskiks (fx Digestive)
  • 1½ dl piskefløde
  • 150 g flødeost naturel (fx Philadelphia)
  • 1 spsk sukker
  • kornene af ½ vanillestang eller ½ tsk vanillepulver
  • 350 g jordbær
  • citronmelisse eller mynteblade
  • tærteform

Opskrift

Kagebunden kan laves dagen før eller om morgenen, men skal opbevares i køleskab.

  • Læg et stykke husholdningsfilm eller bagepapir i enten en rund tærteform på ca. 20 cm i diameter eller små muffinforme.
  • Klip husholdningsfilmen til, så der kun hænger lidt ud over kanten.
  • Hæld kaffe eller vand i en gryde og sæt den over ganske svag varme. Bræk chokoladen i stykker og lad den stå og smelte i væsken uden at røre for meget i den. Når chokoladen er smeltet, hældes den over i en skål og køler en smule af.
  • Knus kiksene groft ned i chokoladen med fingrene og hæld massen i formen.
  • Dyp en kniv eller ske i koldt vand, og brug den til at trykke bund og sider glatte. Siderne skal være ca. 4 cm i højden. Stil formen med bunden i køleskabet i en time, så chokolade og kiks kan størkne sammen.
  • Skyl jordbærrene, nip dem og skær dem i kvarte.
  • Pisk fløden sammen med flødeost og vanille til en let skummende og luftig creme.
  • Løft kagebunden ud af film/papir og over på et fad eller en tallerken.
  • Fordel cremen på tærtebunden og læg halvdelen af de friske bær i cremen.
  • Stil kagen tilbage i køleskabet og lad det hele sætte sig i mindst en halv time – jordbærrene vil være sunket ned, når man tager kagen/kagerne ud.
  • Pynt med resten af jordbærrene og bladene og servér straks.

Variation ...

  • Fløde og ost kan erstattes med kvark og fromage frais.
Undgå kræftfremkaldende stoffer når du griller
Sommer
Undgå kræftfremkaldende stoffer når du griller 

At grille er hyggeligt og sommermenuen tilberedt på grill er delikat, men svensk test viser at det sundhedsmæssigt ikke er ligegyldigt hvilen grill man bruger. Det er det svenske forbrugerblad Testfakta, der har undersøgt indholdet af de kræftfremkaldende PAH (Poly Aromatiske Hydrocarboner) i kød,…

Læs mere
Sommerdynen
Sommer
Sommerdynen 

I sommerperioden er der mange der plages af svedige og urolige nætter fordi de sover med en dyne, som ikke passer til årstiden. Derfor kan det være en god ide at finde en dyne, som i materialer og tykkelse passer til de varme nætter.

"Naturens egne produkter er fantastiske og kan ikke efterlignes.…

Læs mere
Sommer
Kirsebærkoldsskål 

Stylist og madskribent Christa Alstrups herlige - og meget anderledes koldskål.

Læs mere
Gyldne smykker
Sommer
Gyldne smykker 

Gyldent metal, guld og bronze komplimenterer tidens modebillede, og fungerer lige godt til den eksklusive, som afslappede stil.

Læs mere
Hold fast i ferieenergien
Sommer
Hold fast i ferieenergien 

Efter en lang og dejlig sommer, går vi hverdagen i møde med fornyet energi. Det er skønt, at føle sig oven på - og vigtigt at huske, at denne energi gerne skal vare ved. Det er så ærgerligt, hvis man får brændt det hele af inden man er nået at komme rigtig i gang.

Læs mere
Kom godt afsted på ferie
Sommer
Kom godt afsted på ferie 

Pak kufferten med realistiske forventninger til ferien, anbefaler psykolog Ingrid Ortmann, som her giver 7 gode råd til, hvordan du kommer godt afsted på sommerferie …

Læs mere
6 af sommerens nødvendigheder
Sommer
6 af sommerens nødvendigheder 

Der er ting, man bare må eje, når det er sommer. En god bog, et par skønne klip klappere, et par favorit shorts eller hvad med en let og sommerlig parfume? Her får du 6 af de bedste ...

Læs mere
Bærbuske og frugttræer i haven
Sommer
Bærbuske og frugttræer i haven 

Står du og kigger misundeligt ind på naboens bærbuske og frugttræer, så tag en tur på planteskolen og køb bærbuske, rabarberplanter og et par kasser jordbærplanter. De vil allerede i løbet af de næste par somre give en god høst...

Læs mere
Flak rundt på fortet
Sommer
Flak rundt på fortet 

Er man træt af den evindelige skovtur i Dyrehaven eller i en af byens mere friserede parker, findes der et spændende og mere råt alternativ midt i Øresund ...

Læs mere
Danskernes grillvaner
Sommer
Danskernes grillvaner 

Grillsæsonen er i fuld gang, og der er udsigt til masser af lange lyse sommeraftener i selskab med familie, venner og veninder.

Læs mere
PinterestFacebookTwitterRSSInstagram
Nyhedsbrev
Tilmelding til KvindeGuidens nyhedsbrev
Nye Bøger
Shopping
^