Kategori: Stil & mode

Berømtheder er nutidens designere

Berømtheder er nutidens designere 

Et Hollywood-navn skal nu forbindes med en tøjlinie, parfumer, smykker, undertøj og sko eller helst det hele på én gang ...

Diamanter, priser, invitationer og gratis tøj fra de hotteste designere var før i tiden de ultimative statussymboler for Hollywoods skuespillere og andre berømtheder. Afhængig af om du var et A, B eller C -stjerne blev kvantiteten af overstående slået fast. Sådan er det dog ikke længere, nu skal du også have ”designer” stående på dit visitkort.

Ens navn skal nu forbindes med en tøjlinie, parfumer, smykker, undertøj og sko eller helst det hele på én gang. Kombineret med kendis-faktoren fra stjernens oprindelige erhverv, er der en god mulighed for at opbygge et helt imperium. Tendensen startede i hiphop-kulturen, hvor rap-ikoner som Jay- Z, og Puff Daddy, som han hed dengang, havde succes med deres tøjlinier, ”Rocawear” og ”Sean John”. Herefter spredte tendensen sig til resten af musikbranchen, hvor man næppe kan kalde sig en ægte popdiva, medmindre man har en parfume i eget navn. Modellerne er også hoppet på bølgen og har det med at blive designere, efter de har trukket sig fra modelverdenen ,og på det seneste ses også tiltag fra skuespillere og sportsstjerner.

Generelt for denne bølge er, at succesen for de forskellige berømtheder er meget svingende. Mange er overraskede over den store succes som Jennifer Lopez´s modefirma ”Sweetface” har fået. En ready to wear-linie, børnetøj, undertøj, sko, parfume og seneste skud på stammen badetøj og en hautecouture-linie, bidrager alle til en trecifret millionomsætning - i dollars vel og mærket.
R&B- sangeren Beyoncé prøver nu at tage en bid af denne lagkage med sin parfumelinie skabt i samarbejde med Tommy Hilfiger og sit tøjfirma ” House of Dereon”, som hun ejer sammen med sin stylist og mor, Tina Knowles.

Af andre sangere som forsøger sig i modeverden kan nævnes Kylie Minogue, som havde stor succes med lingeri linien ”Love Kylie” samt stilikonet Gwen Stefani´s ”L.A.M.P”. Superdivaen Mariah Carey skulle senere på året lancere sin undertøjslinie ”Mariah Kiss Kiss”, som fås til kvinder i alle størrelser. Vi venter alle spændt.

Der findes ligeledes i utal af parfumer og lignende produkter. De ultimative blondiner, Jessica Simpson og Paris Hilton har alle stor succes inden for området i deres hjemland, U.S.A. I den anden ende ligger David Bechhams parfume i eget navn, der blev en fiasko, ikke mindst pga. de kræftfremkaldende stoffer den angiveligt skulle indeholde. Men i vanlig stil har ”the Beckhams” ikke ladet sig bemærke af skandalen, og lancerer nu ”Him” og ”Hers”-parfumer. Fru Beckham, tidligere kendt som Posh Spice, kan dog også selv. Hun har en jeans-linie, som hun designer for det amerikanske firma ”Rock and Republic”. Der cirkulerer dog rygter om, at hendes kontrakt ikke bliver fornyet pga. vanskelig adfærd.

Elle ”the body” Macphersons undertøjs firma, “Elle Macpherson Intimates”, har eksisteret i 12 år, og modellen var den første af hendes kollegaer til at begå sig som designer. Berømthederne priser hendes ammebh til skyerne, og firmaet har med tiden vokset sig til et million-dollar-firma. Christy Turlington fulgte i hendes fodspor og har ligeledes succes med sin yoga – linie. Den russiske model/ skuespiller Milla Jovovich står sammen med modellen Carmen Hawk bag et af de hotteste mærker for tiden ”Jovovich-Hawk”. Det vintage-inspirerede tøj er blandt andet blevet set på Kirsten Dunst og Natalie Portman, og det er kun et spørgsmål om tid, før den skandaleramte model, Kate Moss, lancerer sin egen kollektion.

Skuespillerne Anna Nichole Smith og Jessica Albas kollektioner ventes at komme på de amerikanske hylder i løbet af året og er derved de første fra deres fag, som kan tilføje designere på deres cv, men mon ikke flere af deres kollegaer følger trop. ”Herbie”-stjernen Lindsay Lohan fisker for tiden ivrigt efter en kontrakt og nævner ved hver lejlighed hendes interesse i tøj og design.

Mange af mærkerne fås ikke i butikkerne i Danmark endnu, men gad vide om der ikke snart sniger sig lidt stjernestøv ind i vores garderobe. Inden da må vi væbne os med tålmodighed og påføre os lidt parfume fra Britney Spears.

Nye smykketrends
Stil & mode
Nye smykketrends 

Nye smykker fra blandt andet Malene Birger, Dansk Smykkekunst, Barfota, Hipanema, Louise Kragh, Pico og Maanesten.

Læs mere
Stil & mode
De flotteste frakker og jakker 

Nu er efteråret og vinterens jakke- og frakkekollektioner i netbutikkerne, og der er alt fra det vamsede og bløde til det klassiske og elegante.

Læs mere
The Intimate Britney Spears
Stil & mode
The Intimate Britney Spears 

Det har vakt stor international interesse og nysgerrighed, at superstjernen Britney Spears er gået sammen med den danske lingerikoncern CHANGE om at lave et nyt fælles brand. I dag præsenteres første kollektion i New York.

Læs mere
Vinder af Guldknappen 2014
Stil & mode
Vinder af Guldknappen 2014 

ALT for damerne har kåret vinder af Guldknappen 2014. Tirsdag blev vinderen afsløret ved et brag af et show i Dansk Designcenter i København.

Læs mere
Køber du katten i designersækken?
Stil & mode
Køber du katten i designersækken? 

Designglade kvinder er igennem det sidste halvandet år blevet narret til at købe tøj med navnet ”Benedikte Utzon” printet i nakken i den tro, at det er den danske designer af samme navn, der står bag. Men det er bedrag, siger hun.

Læs mere
Tern og tweed
Stil & mode
Tern og tweed 

Klantern og tweed er indbegrebet af efterår og vinter, og hvert år finder modeskaberne nye måder at bruge de stilfulde tern i deres efterår- og vinterkollektioner.

Læs mere
Go bohemian - 10 tørklæder
Stil & mode
Go bohemian 

Lange, kulørte tørklæder - lige til at sno om hovedet ! En nemt, klædelig og ikke mindst praktisk ide til sommergarderoben.

Læs mere
Ny modetrend: Sokker i sandaler?
Stil & mode
Ny modetrend: Sokker i sandaler? 

Står det til ITEM m6 Legwear, så kan vi se frem til et efterår med fokus på ben i sexede knæstrømper og cool pop socks.

Læs mere
Stil & mode
Smykker i forårsfarver 

Lækre smykker i fine, friske forårsfarver. Smykke design fra bla. Izabel Camille, Lindhard, Barfota, Thora Finnsdottir, Mette Scherning, Paperphine, Bruuns Bazaar og mange flere ...

Læs mere
Stil & mode
Pink pelsmodstander 

Modstanden mod pels betyder så meget for Pink, at hun med kort varsel trak sig ud af et stort velgørenhedsarrangement i New York mandag aften, udelukkende fordi Vogue-redaktøren og pels-fortaleren Anna Wintour også kom. Sangerinden havde glædet sig til at optræde ved festen til fordel for…

Læs mere
PinterestFacebookTwitterRSSInstagram
Nyhedsbrev
Tilmelding til KvindeGuidens nyhedsbrev
Nye Bøger
Shopping
^