Kategori: Stil & mode

Berømtheder er nutidens designere

Berømtheder er nutidens designere 

Et Hollywood-navn skal nu forbindes med en tøjlinie, parfumer, smykker, undertøj og sko eller helst det hele på én gang ...

Diamanter, priser, invitationer og gratis tøj fra de hotteste designere var før i tiden de ultimative statussymboler for Hollywoods skuespillere og andre berømtheder. Afhængig af om du var et A, B eller C -stjerne blev kvantiteten af overstående slået fast. Sådan er det dog ikke længere, nu skal du også have ”designer” stående på dit visitkort.

Ens navn skal nu forbindes med en tøjlinie, parfumer, smykker, undertøj og sko eller helst det hele på én gang. Kombineret med kendis-faktoren fra stjernens oprindelige erhverv, er der en god mulighed for at opbygge et helt imperium. Tendensen startede i hiphop-kulturen, hvor rap-ikoner som Jay- Z, og Puff Daddy, som han hed dengang, havde succes med deres tøjlinier, ”Rocawear” og ”Sean John”. Herefter spredte tendensen sig til resten af musikbranchen, hvor man næppe kan kalde sig en ægte popdiva, medmindre man har en parfume i eget navn. Modellerne er også hoppet på bølgen og har det med at blive designere, efter de har trukket sig fra modelverdenen ,og på det seneste ses også tiltag fra skuespillere og sportsstjerner.

Generelt for denne bølge er, at succesen for de forskellige berømtheder er meget svingende. Mange er overraskede over den store succes som Jennifer Lopez´s modefirma ”Sweetface” har fået. En ready to wear-linie, børnetøj, undertøj, sko, parfume og seneste skud på stammen badetøj og en hautecouture-linie, bidrager alle til en trecifret millionomsætning - i dollars vel og mærket.
R&B- sangeren Beyoncé prøver nu at tage en bid af denne lagkage med sin parfumelinie skabt i samarbejde med Tommy Hilfiger og sit tøjfirma ” House of Dereon”, som hun ejer sammen med sin stylist og mor, Tina Knowles.

Af andre sangere som forsøger sig i modeverden kan nævnes Kylie Minogue, som havde stor succes med lingeri linien ”Love Kylie” samt stilikonet Gwen Stefani´s ”L.A.M.P”. Superdivaen Mariah Carey skulle senere på året lancere sin undertøjslinie ”Mariah Kiss Kiss”, som fås til kvinder i alle størrelser. Vi venter alle spændt.

Der findes ligeledes i utal af parfumer og lignende produkter. De ultimative blondiner, Jessica Simpson og Paris Hilton har alle stor succes inden for området i deres hjemland, U.S.A. I den anden ende ligger David Bechhams parfume i eget navn, der blev en fiasko, ikke mindst pga. de kræftfremkaldende stoffer den angiveligt skulle indeholde. Men i vanlig stil har ”the Beckhams” ikke ladet sig bemærke af skandalen, og lancerer nu ”Him” og ”Hers”-parfumer. Fru Beckham, tidligere kendt som Posh Spice, kan dog også selv. Hun har en jeans-linie, som hun designer for det amerikanske firma ”Rock and Republic”. Der cirkulerer dog rygter om, at hendes kontrakt ikke bliver fornyet pga. vanskelig adfærd.

Elle ”the body” Macphersons undertøjs firma, “Elle Macpherson Intimates”, har eksisteret i 12 år, og modellen var den første af hendes kollegaer til at begå sig som designer. Berømthederne priser hendes ammebh til skyerne, og firmaet har med tiden vokset sig til et million-dollar-firma. Christy Turlington fulgte i hendes fodspor og har ligeledes succes med sin yoga – linie. Den russiske model/ skuespiller Milla Jovovich står sammen med modellen Carmen Hawk bag et af de hotteste mærker for tiden ”Jovovich-Hawk”. Det vintage-inspirerede tøj er blandt andet blevet set på Kirsten Dunst og Natalie Portman, og det er kun et spørgsmål om tid, før den skandaleramte model, Kate Moss, lancerer sin egen kollektion.

Skuespillerne Anna Nichole Smith og Jessica Albas kollektioner ventes at komme på de amerikanske hylder i løbet af året og er derved de første fra deres fag, som kan tilføje designere på deres cv, men mon ikke flere af deres kollegaer følger trop. ”Herbie”-stjernen Lindsay Lohan fisker for tiden ivrigt efter en kontrakt og nævner ved hver lejlighed hendes interesse i tøj og design.

Mange af mærkerne fås ikke i butikkerne i Danmark endnu, men gad vide om der ikke snart sniger sig lidt stjernestøv ind i vores garderobe. Inden da må vi væbne os med tålmodighed og påføre os lidt parfume fra Britney Spears.

Stil & mode
Oilily SS2015 

Ingen kan, som Oilily, sammensætte pang og pasteller.

Læs mere
Stil & mode
50 shades 

Forår er lig med nye solbriller! Og denne sæson kommer til at byde på masser af pasteller, dyreprint og pangfarver.

Læs mere
Stil & mode
Mads Nørgaard Forår 2015 

"Ud i det blå" er Mads Nørgaards kollektion for foråret 2015. Det er en frisk og cool kollektion med skønne bomuldsskjorter og -trøjer samt sporty nederdele.

Læs mere
Stil & mode
Reebok Classic & Sandro 

Reebok Classic har indgået samarbejde med det parisiske luksus brand Sandro.

Læs mere
Stil & mode
Prego by Karen Simonsen 

Gå foråret i møde med et par luksuriøse trendsolbriller! Ny brilleserie præsenterer luksuriøse designerdetaljer.

Læs mere
Nye sko & sandaler
Stil & mode
Nye sko & sandaler  

Forår på vej: Nyheder fra Munderings kompagniet, BOSS Woman, AA Copenhagen, Ilse Jacobsen, By Malene Birger, Billi Bi, Apair, Tommy Hilfiger ....

Læs mere
Lingeri & homewear
Stil & mode
Lingeri & homewear 

Lækker lingeri og homewear. Fra bh´er og bodyshaper til boyshorts og badekåber.

Læs mere
Bruuns Bazar AW14
Stil & mode
Bruuns Bazar AW14 

En kollektion skabt til en aktiv, moderne livsstil. Lækre grå nuancer, smukke blå, feminin pudder samt grøn - som i militærgrøn ...

Læs mere
Stil & mode
Whiite AW14 

Whiites chefdesigner Frederikke Hviid åbnede tirsdag modeugen med modeshow på Københavns Rådhus. Her viste de deres stilfulde, feminine linier for efterår/vinter 2014 bla. pensilskirts, smalle stumpede bukser og gamache under spencer.

Læs mere
Stil & mode
Festgarderoben 2014 

 

Guldstiletter, festkjoler, silke, glimmer og dyreprint. Få styr på festgarderoben. Her er kjoler, sko og accessories, der fuldender stilen. Fra Hugo Boss, Esprit, Whiite, By Malene Birger, Maison Scotch, Hunky Dory, Designers Remix mf.

Læs mere
PinterestFacebookTwitterRSSInstagram
Nyhedsbrev
Tilmelding til KvindeGuidens nyhedsbrev
Nye Bøger
Shopping
^