Haveselskabet: Flytning af roser trin-for-trin 

Smukke, gamle rosenbuske kan være højt skattet klenodier, som man nødigt skiller sig af med fx i forbindelse med en flytning. Men det behøver man heldigvis heller ikke.

Ifølge gartner og landskabsarkitekt Jesper Carl Corfitzen, der er leder af Haveselskabets rådgivning, kan du sagtens flytte gamle veletablerede rosenbuske til et nyt voksested. Her får du hans opskrift på, hvordan du gør trin for trin.

Beskær roserne før flytningen

Skal du flytte roser, er det en god ide at forberede flytningen her i april. Store tornede rosenbuske er besværlige at flytte, så derfor er det en god idé at beskære roserne, før du flytter dem.
"Bevar 3-4 hovedgrene på hver rose og klip resten af grenene tilbage til 25-30 cm over podestedet, der kan ses som en fortykkelse nederst på rosens grene", fortæller Jesper Corfitzen.

Hold rødderne fugtige

Når flyttedagen kommer, graver du roserne op, og trimmer rødderne ved at skære omtrent 5-10 cm af deres længde. Det vil få rosen til at udvikle nye rødder.

"Herefter er det vigtigt, at du holder rødderne fugtige, så de ikke tørre ind. Du kan pakker roserne ind i våde aviser og plastsække, stille dem i en spand vand eller grave dem ned, så rødderne bliver dækket af jord. Der sker ikke noget ved, at der går et par uger, før du har mulighed for at plante dem på deres nye voksested. Du skal blot opbevare dem mørkt og køligt i den mellemliggende periode", anbefaler Jesper Corfitzen.

10 liter vand pr. rose

Når du er klar til at plante, graver du et stort plantehul på ca. 40x40 cm til hver rose, og løsner jorden i bunden af plantehullet løsnes godt.

"Sæt rosen ned i hullet, så jordoverfladen ender i samme højde, som da de stod plantet i din gamle have, og fyld hullet cirka halvt op med almindelig havejord, der er blandet med lidt gødet pottemuld eller helt omsat hestegødning. Vand grundigt, og lad vandet synke ned, før du fylder resten af jorden på og vander igen. Til slut skal du træde den våde jord rundt om rosen let til med hælen", fortæller Jesper Corfitzen fra Haveselskabet.

Hver nyplantet rose skal have cirka 10 liter vand. Jorden må gerne blive pladret. Det er vigtigt at vande roserne den første vækstsæson, så de på intet tidspunkt tørre ud.
 

Skab din egen blomstrende skovbund
Forår
Skab din egen blomstrende skovbund 

Efter en tur i skoven kan man få helt lyst til at skabe sin egen skovbund hjemme i haven, og det kan sagtens lade sig gøre. Det handler først og fremmest om at efterligne naturen så meget som muligt. Så trives anemonerne bedst.

Læs mere
Alt til haven på nettet
Forår
Alt til haven på nettet 

Selvom du måske holder meget af din lokale planteskole, så prøv alligevel at tage på rundtur til de mange havesider på nettet.

Læs mere
PinterestFacebookTwitterRSSInstagram
Nyhedsbrev
Tilmelding til KvindeGuidens nyhedsbrev
Nye Bøger
Shopping
^