Der er ingen bjerge i Danmark

Der er ingen bjerge i Danmark 

Julia Butschkows novellesamling består af tretten noveller, der tilsammen tegner et portræt af landet, hvor den så tilsyneladende normale overflade kan dække over alverdens særheder og hemmeligheder ...

Anmeldelse og klumme af Nønne Lønne Votborg

Titel: Der er ingen bjerge i Danmark
Forfatter: Julia Butschkow
Forlag: Samleren


Nutidig novellekunst med vidde og vid
Julia Butschkows nye novellesamling hedder ”Der er ingen bjerge i Danmark”, og titlen kan du som læser spekulere en del over. I en af novellerne indgår frasen, men hvorfor lige netop det bliver dette udsagn, der skal karakterisere forfatterens nyeste udspil er svært at sige. Ligesom vores danske land er præget at store vidder og rummelighed, er også denne samling imidlertid varieret og facetteret. Sådan som mennesker er flest, og forfatteren vælger at afspejle dem i 13 vidt forskellige fine noveller i ”Der er ingen bjerge i Danmark”.

Vidende forfatter
”Der er ingen bjerge i Danmark” er en interessant samling noveller for en læser med interesse for, hvordan man kan forstå samfundet og mennesket anno 2011. Jeg finder personligt Julia Butschkows bud vedkommende, klogt og givende med deres åbne slutninger, der rummer rige muligheder for egen refleksion og tanke. Og alligevel er der en klar og ganske tydelig pen, der fejer hen over papiret. Ført af en forfatter der diskret, vidende og klogt formår at markere sine holdninger til tilværelsen. Præcis som andre kompetente forfattere evner Julia Butschkow at vække undren hos sin læser, og dét gør læsningen af novellesamlingen til en frydefuld fornøjelse. For det er sikkert sundt at blive mindet om, at vi alle er mere eller mindre småsære på hver vores måde, og gemmer på forskellige hemmeligheder.

Anerkendt forfatter
Forfatterens seneste bog Apropos Opa, har jeg brugt i en læsekreds. En bog der høstede stor anerkendelse fra anmeldere og læsere. Her var det Julia Butschkows egen skæbne som barnebarn af en nazibødel, der dannede forlæg. Apropos Opa gav anledning til debat og pirrede nysgerrigheden, samtidig med vi blev mindet om, hvor svært det er at løsrive sig fra sig skæbne og åg. Kan ”Der er ingen bjerge i Danmark” på samme vis glæde den litterært interesserede?

Mere mellem linjerne
I skrivestil er novellerne ligetil og på ingen måde nye eller eksperimenterende, sådan som vi så Julia Butschkow lege meget mere aktivt i Apropos Opa. Romanen var fx speciel med de indimellem meget korte passager. Forfatteren skriver kort og enkelt i sin novellesamling. Oftest en kende køligt og afstandstagende. ”Der er ingen bjerge i Danmark” rammer imidlertid uhyre præcist, med et nutidigt og nuanceret billede af danskerne. Novellerne tager os med rundt til hver en flække i Danmark. Vi møder alle typer, sociale lag og segmenter med hver deres psykologiske problemstillinger pakket ind i underfundige fortællinger. Julia Butschkow ser bagom de store sten og bakker, der gemmer sig i det danske landskab – samfund -, og får øje på de ting, vi har tendens til at overse bevidst eller ubevist. Hun åbner vores øjne, så vi stille og rolig bliver parat til at se mere end det, der står skrevet. En flot detalje der gør, at glæden derfor er aldeles stor og oprigtig over ”Der er ingen bjerge i Danmark”.

Tristesse
Julia Butschkow lader en stille tristesse hvile ned over land og by, mens hun beskriver rammende og præcist. Og dog uden at svaret kan aflæses i linjerne, men derimod i de åbne slutninger, der præger de allerfleste noveller. Kun en enkelt novelle har en positiv udgang. På afstand kan vi iagttage personerne forspilde muligheder og vedblive at stå i et vadested uden perspektiv, mens de fylder sig selv eller hinanden med selvbedrag og løgne. Drømme er der, men de giver ikke næring til at vores personer kommer til at blomstre. Alle disse visne blomster gør ondt at iagttage. Men samtidig er det heri at bogens kvalitet skal findes. For vi ved at det er sandt! ”Der er ingen bjerge i Danmark” er derfor en absolut anbefalelsesværdig novellesamling. Bestil online

Primtallenes ensomhed
Primtallenes ensomhed

Paolo Giordanos "Primtallenes ensomhed" er en stærk roman om ensomhed og længsel. Romanen, der har ligget på den italienske bestsellerliste et helt år, har modtaget flere priser ...

Læs mere
Den sidste mand
Den sidste mand

Alle taler om den, og flere lande har allerede før udgivelsen i Danmark sikret sig retten til at udgive Den sidste gode mand. Filmrettighederne er solgt til Zentropa ...

Læs mere
En jeg kender
En jeg kender

Netop udkommet og allerede meget anmelderrost. Missu Schneidermann´s beretninger fra et 35-årigt liv levet af en københavnsk kvinde ...

Læs mere
Carries dagbog 1
Carries dagbog 1

Den 8. juni udkommer den første af to bøger

om Carrie Bradshaw fra Sex and the City og

hendes ungdomsår på high school – lang tid før

hun mødte veninderne Samantha, Miranda og

Charlotte i New York ...

Læs mere
Livet for let øvede
Livet for let øvede

En sjov og fængende udveksling af tanker, erfaringer og meninger mellem den engelske forfatter Fay Weldon og den danske Maise Njor ...

Læs mere
Helt skudt i Mads Mikkelsen
Helt skudt i Mads Mikkelsen

Den unge norsk debutant Hedda H. Robertsons har skrevet en stærk roman om en ung kvindes erotiske fantasier om en mand, hun knap nok kender ...

Læs mere
Min broders vogter
Min broders vogter

Leif Davidsen er tilbage ! Magnus kommer på en lang rejse, der kulminerer i Stalins Sovjetunionen ...

Læs mere
Sumobrødre - bestil til særpris
Sumobrødre - bestil til særpris

Endelig er Morten Ramsland tilbage med en efterfølger til Hundehoved ! Sumobrødre er en humoristisk og varm roman om at være dreng og blive bare en lille smule voksen ...

Læs mere
Nomaden
Nomaden

Ayaan Hirsi Ali´s nye bog er en stærk, uafrystelig og dybt personlig rejse. Bogen er i Holland røget direkte ind på bestsellerlisternes top 5. ...

Læs mere
Pigen med de ni parykker
Pigen med de ni parykker

Læs den anmelderroste hollandske bestseller ...

Læs mere
PinterestFacebookTwitterRSSInstagram
Nyhedsbrev
Tilmelding til KvindeGuidens nyhedsbrev
Nye Bøger
Shopping
^