Den svære toer

Den svære toer 

En herlig roman, der vækker eftertanke, smil på læben og respekt for en forfatter, der ikke har spor problemer med at skrive ”Den svære toer” med humorens hjælp.

Anmeldelse og klumme af Nønne Lønne Votborg

Titel: Den svære toer
Forfatter: Lone Aburas
Forlag: Gyldendal


Lille bog med stort format!
Genkendelighed kan gøre godt og det kan gøre ondt, når dygtige forfattere formår at præsentere et nøgternt, morsomt og sandfærdigt billede af samtiden, hvor også læseren kan se sig selv. I ”Den svære toer” af vores nye komet Lone Aburas møder vi et præcist, vittigt og satirisk billede på Danmark anno 2010. Hvor er det imponerende serveret med intelligent underspillet humor og ironi, der leger med læseren og normerne for hvordan en bog skal skrives. Resultatet er en herlig letlæst roman, der vækker eftertanke, smil på læben og respekt for en forfatter, der ikke har spor problemer med at skrive ”Den svære toer” med humorens hjælp.

Himmerigsmundfuld
”Den svære toer” er Lone Aburas anden roman som jo man nemt kan tænke sig til, og titlen lægger da også på fin vis op til bogens stil! Bag på bogen finder vi en ”Varedeklaration” og indledningsvis præsenteres vi for en ”Læsevejledning” . Allerede her fornemmer vi det komiske blik. Lone Aburas fortæller ét men gør det stik modsatte: den alvidende fortæller er milevidt fra alvidende og bogens personer, der skulle være lykkelige og glade har det ganske svært. Vores hovedperson er alt andet end indbegrebet af den lykkelige kernefamilie. Faktisk er han helt alene! Det er nemlig præcis som Varedeklarationen siger: »Obs. Denne bog indeholder ikke ironi«. Jo, denne bog oser af ironi, og det på et plan hvor vi også kan tale om metaironi. Vores forfatter elsker at udfordre normerne for hvordan litteratur skal formidles og det kommer der et fantastisk fint resultat ud af. Vi skal ikke i gang med komplicerede nye stilarter og genre der gør læseoplevelsen til en tung udfordring. Nej, Lone Aburas kommer her med alle tiders enkel og ligetil bog, vi kan nye i én lille lækker mundfuld.

Velskreven samtidsfarce
I bogen følger vi en underfundig gruppe mennesker, som spænder fra nyuddannede akademikere til frisører, svigermødre og -fædre, chefer, koner, centervagter og efterlønnere. Og så et par hunde m.fl. ikke at forglemme! Deres veje mødes på kryds og tværs, mens vi morer os over stereotyperne der ligner os selv, men selvfølgelig mest af alt ”alle de andre”.
Hovedpersonen er Kristoffer, der arbejder i Styrelsen og lever et ensomt liv efter at kæresten har forladt sig. Afhængigheden af internet og tv er løbet løbsk hvilket chefen påtaler. Nu påduttes Kristoffer golden retrieveren Rigmor, og via den møder han i en hundegård frisøren Lilly, som han indleder en affære med. Herefter tager begivenhederne fart i takt med at de forskellige karakterer vikles ind i fortællingen. Centervagten Lasse med hang til stoffer og ”jern”, er voldsomt jaloux på Kristoffer, da han selv er lun på Lilly. I Styrelsen kæmper Kristoffers kollega Klaus med en midtvejskrise og vælger at vinke farvel til kone og børn.
Kristoffers liv får pludselig al den spænding og farve der før manglede, men det er ikke lige let at magte når man pludselig står med to kvinder på en gang. Med andre ord: en vaskeægte samtidsfarce med bid, underspillet ironi og en forbløffende evne til at servere en sjov historie let og elegant!

Sublim skildring af det banale
Lone Aburas beskrivelser er så rammende og præcise at vi kan se det hele for os. Fortællingen har masser af fremdrift og bliver aldrig kedelig. ”Den svære toer” er ikke til at lægge fra sig og undervejs bliver fornøjelsen bare større og større endskønt man hele tiden tænker, at nu kan det da ikke blive bedre. Personerne bliver vedkommende og interessante på tværs af de sociale skel og segmenter. På den måde opnår forfatteren at, få os til at se at vi alle er ualmindelige og rummer de samme menneskelige aspekter. Vi kæmper alle med den samme grå hverdag, kedsomheden, arbejdet og samme vanskelige kærlighed. De ironiske regi-bemærkninger gør oplevelsen sublim og stærkt underholdende. Jeg elsker Lone Aburas tørre humor, der hæver den banale historie op til høj klasse, og får mig til at længes frem mod bog nr. tre. Og hvad mon den så skal hedde?
Bestil online

Krokodillens gule øjne
Krokodillens gule øjne

Franske Katherine Pancol har skrevet en succesroman. Det er historien om søstrene Iris og Joséphine, og deres problematiske forhold til hinanden og deres omgivelser: venner, familie og fransk middelklasse med kunstneriske og akademiske ambitioner ...

Læs mere
Bag det evigt smukke
Bag det evigt smukke

Med stor indlevelse og lune tager Katherine Boo os med ind i hjertet af en verden, de fleste af os kun har beskuet på bekvem afstand, fra turistbussen eller foran tv´et derhjemme ...

Læs mere
Der var engang en mand
Der var engang en mand

Med Maise Njors nye roman, får vi et kærligt, klogt og humoristisk bud på, hvorfor mange mænd har svært ved at finde rundt i manderollerne.

Læs mere
Tigerens kone
Tigerens kone

"Tigerens kone" af den kun 26-årige Téa Obreht kaldes en af de mest bemærkelsesværdige debutromaner i nyere tid. Romanan fik 6 ud af 6 stjerner i Berlingske Tidende ...

Læs mere
Tavshedens smerte
Tavshedens smerte

Vi anbefalerEn smuk, indsigtfuld og opsigtsvækkende debutroman om en amerikansk-muslimsk familie som slås med tro og det at høre til i et USA før 9/11 ... Læs den !

Læs mere
Lille hjerte
Lille hjerte

I et forsøg på at frigøre sig fra familieforpligtelser og forventninger forlader hun familien for at udleve sine kunstneriske ambitioner hos en gammel flamme i København. Men kan hun opgive sine børn?

Læs mere
Dette burde skrives i nutid
Dette burde skrives i nutid

De danske boghandleres pris De Gyldne Laurbær er netop blevet uddelt, og det blev Helle Helle, der løb med æren som boghandlernes yndlingsforfatter i 2011 ...

Læs mere
Vindue uden udsigt
Vindue uden udsigt

I Vindue uden udsigt fortæller Jane Aamund skæbnehistorier om 3 stærke kvinder, som servicerer herskabet i dagens Danmark som barnepiger, rengøringshjælp, hundeluftere og fuldtidstjenestepiger ...

Læs mere
Se på mig
Se på mig

Forførende selvbedrag og morbidt kærlighedsdrama. Læs den og blive mindet om, at du er chefen i dit eget liv. Og få en fornøjelig læseoplevelse, der rammer plet !

Læs mere
Hippie
Hippie

På en sandet og forblæst mark i Thy forsøgte tusindvis af unge hippier i sommeren 1970 at skabe et nyt samfund med totalt demokrati og frigjort lyst ...

Læs mere
PinterestFacebookTwitterRSSInstagram
Nyhedsbrev
Tilmelding til KvindeGuidens nyhedsbrev
Nye Bøger
Shopping
^