Kategori: Kultur

Tillykke til matadors mor

Tillykke til matadors mor 

Når der den 14. juni vil være flag og festivitas flere steder, så skyldes det at en af de mest kendte og elskede forfattere i Danmark fylder 90 år...

Lise Nørgaard fylder 90 den 14. juni
Lise Nørgaard er om nogen et kulturelt ikon i Danmark og et stykke sprællevende Danmarkshistorie.
Den 14. juni fylder hun 90 år, hvilket blandt andet frejres med udgivelse af den prisbelønnede dokumentarist Per Wennicks to portrætprogrammer om hele Danmarks Lise Nørgaard, En kultiveret rappenskralde på dvd.
Med dvd´en får alle mulighed for et kært gensyn med Lise Nørgaard, i de to fine programmer, der både skildrer hendes opvækst, familieliv og karrieren som journalist og forfatter.

Tættere på end nogensinde
Alle danskere har et forhold til Lise Nørgaard og kender hende som journalisten, forfatteren og debattøren med den skarpe men oftest humoristiske pen. Programmerne, der første gang blev vist på DR i januar 2007, går en hel del tættere på og mere nuanceret til den Lise Nørgaard, som de fleste primært kender som ’Matadors mor’.

”Vi tror vi kender hende, men Lise Nørgaard er trods sin udadvendthed også et meget privat menneske. I de to programmer prøver jeg at komme lidt tættere på ikonet”, fortæller tilrettelægger Per Wennick, der tidligere har produceret bl.a. Grevinden på tredje, Ingen slinger i valsen, æblehovedet og kommandanten, samt Varvara - uden en mors velsignelse.

Det gør Per Wennick bl.a. ved at lade Lise Nørgaards tvillingedøtre medvirke i programmerne. ”Det er to personer, der kender Lise Nørgaard særdeles godt, og de kan sætte hendes liv og personlighed i perspektiv” fortsætter Per Wennick. De to døtre fortæller om en rigt facetteret, energisk og sjov mor, der altid sørgede for dynamik, leg og livlige diskussioner i hjemmet – men som samtidig målrettet fulgte sine egne ønsker om en journalistkarriere i København.

Lise Nørgaard siger selv i portrættet: ”Min adfærd har betydet, at jeg har givet andre nogle prøvelser. Når jeg tænker tilbage, synes jeg ikke, jeg klarede det så godt som jeg skulle. Eller rettere: Der er altid en pris…”

At det er lykkedes at vise nogle sider af Lise Nørgaard, som vi ikke har hørt så meget om, er også siden blevet bekræftet af Lise Nørgaard selv. ”Hun er glad for programmerne, men hun synes også, at der var nogle kameler, der skulle sluges” slutter Per Wennick.

Om programmerne
Første del af portrættet skildrer Lise Nørgaards liv fra fødslen i 1917 op til 1978 med opvæksten og ungdommen i Roskilde, uddannelsen og arbejdet som journalist og redaktør, ægteskaberne og skilsmissen. Medvirkende bl.a. skuespilleren Vera Gebuhr, husveninden Nora Sørensen og bulldoggen Viffer.

Anden del af portrættet beskriver Lise Nørgaards folkelige gennembrud for alvor med ’Matador’ og tiden frem til i dag. Medvirkende bl.a. sceneinstruktøren Peter Langdal, stylisten Dennis Knudsen og Dronning Margrethe.

Bent Fabricius-Bjerre har leveret musikken til begge udsendelser og sidder selv ved klaveret. Og seerne præsenteres også for flere af melodierne til den superaktuelle musical-udgave af MATADOR sammen med DR RadioUnderholdningsOrkestret.

Mere Lise Nørgaard og mere Matador
Samtidig med udsendelsen af En kultiveret rappenskralde på dvd, genudsender DR også to bøger. Et liv med Matador (Fødselsdagsudgave) hvor Lise Nørgaard fortæller om ideen til Matador og byder på et kig bag kulisserne. Og Lauras gæstebud (fødselsdagsudgave)der byder på en lang række opskrifter på de velsmagende retter, Laura lavede i sit uovertrufne køkken, samt anekdoter fra Matadortiden og gode råd om rengøring, borddækning, bordets regler og råd ved selskabelighed. Begge bøger kommer i en speciel fødselsdagsudgave.
Bestil online

Englen i Groznyj
Englen i Groznyj

En bog om dem, der lever med krig omkring sig - som bliver født i krig, og som dør i krig. I Englen i Groznyj sætter Åsne Seierstad fokus på ofrene for krigen i Tjetjenien - og bødlerne ...

Læs mere
Det rene land
Det rene land

En dramatisk fortælling om samuraier, magt og tragisk kærlighed ...

Læs mere
Den store fuglebog
Den store fuglebog

Den store fuglebog er en håndbog med medrivende og levende skrevet, og sammen med de dejlige billeder gør det bogen til en rigtig familiebog ...

Læs mere
Min søn er Helle Thorning
Min søn er Helle Thorning

Radio- og tv værten Lars Daneskov er aktuel med bogen ”Min søn er Helle Thorning - og 43 andre omveje til at blive voksen”...

Læs mere
Nyt lys over 1800-tallets danske maleri
Nyt lys over 1800-tallets danske maleri

En ny vidunderlig kunstbogGennem mere end 200 danske malerier indfanges spændvidden fra dansk guldalder til impressionismens frembrud og storhedstid ...

Læs mere
Vores ugeblade
Vores ugeblade

Bogen er en underholdende og farvestrålende kavalkade over de gamle ugeblade. Fotos og historier vil for nogle vil rumme gensyn - og for andre fornøjelig underholdning...

Læs mere
Jagtvej 69
Jagtvej 69

De seneste år har Jagtvej 69 især været forbundet med gentagne politiske konflikter mellem unge og kommunen. Men huset, og dets mere end 100 år lange historie har også lagt grund til mange milepæle for arbejder- og kvindebevægelsen...

Læs mere
Djævelens advokat
Djævelens advokat

Sanne Udsen, forfatter til adskillige fagbøger, ekspert i takt & tone - og brevkasseredaktør her på KvindeGuiden, har skrevet sin første roman ...

Læs mere
Den forbandede kærlighed
Den forbandede kærlighed

Bogens unge er homoseksuelle. Men bortset fra det er de meget forskellige. De er muslimer, kristne og ateister. Men de kæmper alle for at skabe sig et liv, hvor der er plads til kærlighed og frihed til at være den, man er...

Læs mere
Powermænd - maskulinitet, magt og succes
Powermænd - maskulinitet, magt og succes

En provokerende bog om mænd og maskulinitet. Vibeke Hartkorn går på opdagelse i mandeverdenen. Gennem udfordrende og grænseoverskridende interviews stiller hun skarpt på en række emner, som kvinder oftest må stille sig uforstående overfor...

Læs mere
PinterestFacebookTwitterRSSInstagram
Nyhedsbrev
Tilmelding til KvindeGuidens nyhedsbrev
Nye Bøger
Shopping
^