Kategori: Kogebøger

Skøn sund salat

Skøn sund salat 

I "Skøn sund salat" giver Lis Høg os sunde, fantasifulde og delikate madopskrifter på salater til enhver lejlighed ...

Titel: Skøn sund salat
Forfatter: Lis Høg
Forlag: Klematis
Anmeldt: Nønne Lønne Votborg




Glæden ved at lave kreative, smagfulde og smukke salater gennemsyrer den første bog, som kokken Lis Høg har skrevet. Resultatet er lige så godt som den mad, vi er mange gæster, der har smagt fra Lis og gemalen René Isagers hånd, dengang de stod bag restauranten Prins Ferdinand.

Alverdens skønne salater
Nu har Lis Høg skiftet gourmetmaden ud med cafeen Lisager, der også er delikatesse og takeaway på samme tid. Og hvor er der herligt at opleve maden i "Skøn sund salat", der er kommet ned i øjenhøjde med det, de fleste af os realistisk set selv kan lykkes med i et køkken!

I "Skøn sund salat" giver Lis Høg os sunde, fantasifulde og delikate madopskrifter på salater til enhver lejlighed. Her er salater som tilbehør, middagsretter og søde salater til dessert - til hverdag og fest. Salater er som bekendt mange ting, og i Lis Høgs køkken møder vi udover de rå salater også salater, der er stegt, bagt og syltet!

Salater ungerne vil elske
Udover at vi voksne vil elske disse salater, er jeg overbevist om, at flere af de utraditionelle tilgange til, hvordan en salat skal og kan tilberedes, vil appellere til ungerne. Jeg testede Bagte rodfrugter med citrongræs på min datter, der er 8 år, som straks godkendte salaten dog med det forbehold, at hun næste gang gerne så, at vi tilsatte noget hvidløg. Et andet hit var de Bagte jordskokker med pesto. Endelig en måde, der kunne få min datter til at forstå, hvorfor jeg elsker den knoldede lille grøntsag så meget. Når bare hun får sin elskede basilikumsmag, er alt fryd og gammen.

Det bedste af Danmark
I det hele taget er "Skøn sund salat" fuld af dejlige danske råvarer i form af en bred palette af grøntsager, svampe, frugt, krydderurter og bær. Dertil kommer, at Lis Høg også forstår at bruge de vilde urter og spiselige blomster, som vinder mere og mere in.
Dejligt er det også at se, hvordan bælgfrugter, alverdens gode kornsorter og nudler fra østen får lov at lege med i de fantasifulde salater. Ud over at det smager godt, er det billigt og nemt at have med at gøre. Jeg faldt især for Wasabi-Kikærtesalat og Hvide bønner med figner og blå ost.

Gør hverdagen mere farverig
Alle opskrifter er ledsaget af skønne billeder, der ikke kan andet end at friste dig og lokke dig til at sætte mere "Skøn sund salat" på din madplan. Det vil hele din familie nyde, og madpakkerne bliver endnu mere farverige - hvis der da bliver noget tilovers dagen derpå …


Links:
Læs mere om Lis Høg og butikken Lisager på Lisager.com >>
Bestil online

Den Store Brødbog - af Martin Johansen

Savner du inspiration til sunde, skønne hjemmebagte brød, så er der rigtig meget at hente i bogen'Den Store Brødbog'. Her deler bogens forfatter, Martin Johansson, ud af sin store viden om gærbrød, surdejsbrød og fuldkornsbrød.

Læs mere
Mad I Fad - af Anne Van Der Merwed

At tilberede mad i fad, er ikke kun nemt og praktisk, men giver også en særlig intens oplevelse af, hvordan ingredienserne fungerer sammen.

Med Anne Van Der Merwedes bog ’Mad I Fad’ får man øjnene op for de mange muligheder og variationer, der er, når man tilbereder måltider i fad.

Læs mere
Valdemarsro – Aftensmad

Med mere end 50.000 solgte eksemplarer, er ’Valdemarsro – Aftensmad’, tidens absolutte bestseller indenfor kogebøger.

Læs mere
Valdemarsro - Grøn Aftensmad

Så er der grønne opskrifter fra tidens ubestridte populære leverandør af opskrifter. Med ’Valdemarsro – Grøn aftensmad’ deler Ann-Christine Hellerup Brandt sine dejligste opskrifter til det grønne køkken.

Læs mere
Glutenfri: 'Madpakker - Uden Gluten' af Karina Baagø

Døjer du med hyppige mavesmerter, diarré og ufrivilligt vægtab, så kan det dreje sig om en reaktion på glutenholdige madvarer.

Ved at undgå gluten i en periode, kan du udelukke om du har glutenintolerance, men at spise glutenfrit kan godt være lidt af en udfordring. Heldigvis er der rigtig god…

Læs mere
Keto: KETO og kulhydrater?

Alle der har taget KETO til sig som livsstil ved, at man i videst muligt omfang bør gå uden om kulhydrater. Grunden er - for dem der ikke er bekendt med KETO - at kroppen med KETO kost er i en tilstand af ketose, hvor den brænder fedt i stedet for at forbrænde kulhydrater.

Læs mere
Chad Robertson - Mere Af Det Gode Brød

Fra manden bag det berømte 'Tartine Bakery' i San Francisco, kommer en bagebog, hvor han deler 85 opskrifter på fuldkornsversioner af hans absolutte favoritter.

Læs mere
Low Carb og KETO opskrifter: 'De Bedste Fra Madbanditten'

Fra Jane Faerber, Danmarks ultimative ekspert i Keto og Low Carb kost og livsstil, kommer endnu en inspirerende bog, der vejleder og guider vej gennem Low Carb-junglen.

Den nye udgivelse 'De Bedste Fra Madbanditten' er til dem, der sigter efter vægttab med KETO, og dem, som bare nyder de mange…

Læs mere
Gaven til maven - Den videnskabelige vej til sund fordøjelse

Gennem 20 år har Anette Harbech Olesen arbejdet med formidling af mad og sundhed. Det er blandt andet blevet til bestsellerbøger som 'Mad, mening & magiske øjeblikke', 'Den glutenfri kogebog' og 'Søvnhormonet melatonin'.

Med sin nye udgivelse 'Gaven til maven', deler hun ud af sin store viden om…

Læs mere
Grønt i front i klimakøkkenet - Lækre og nemme klimavenlige retter af Ditte Ingemann

I Danmark er der stort fokus klima, bæredygtighed, dyrevelfærd og CO2. Alle bakker op om at der må gøres en indsats for at nedbringe overforbruget, men for den enkelte forbruger, er det ikke altid nemt at gennemskue, hvordan man bedst yder sit, for at værne om miljøet.

Læs mere
PinterestFacebookTwitterRSSInstagram
Nyhedsbrev
Tilmelding til KvindeGuidens nyhedsbrev
Nye Bøger
Shopping
^