Kategori: Kogebøger

Madlavning i en travl hverdag

Madlavning i en travl hverdag 

Vi anmelder en ny kogebog for travle småbørnsfamilier - og giver dig tips til madplaner og gode redskaber der letter arbejdet i køkkenet ...

Af Nønne Lønne Votborg

Titel: Den dovne kok: du kan nå det hele - på den halve tid!
Forfatter: Gitte Heidi Rasmussen og Inge Skovdal


Skøn kogebog for travle småbørnsfamilier og alle os andre, der sætter pris på sund, hurtig og enkel mad, har set dagens lys. Synonym med "den dovne kok" er makkerparret madskribenten Gitte Heidi Rasmussen og fotografen Inge Skovdal. Sammen har de to udgivet flere kogebøger og en dejlig gavebog med lækkerier til maven.

Den samme mad på en hurtigere måde
Den dovne kok: du kan nå det hele - på den halve tid! er et spændende bud på, hvordan vi kan servere lødig mad for hele familien ved at tænke lidt anderledes og omlægge nogle handlemønstre.
I det korte forord præsenterer de to forfattere det koncept, at vi udmærket kan få velsmagende mad, der i smag og udseende matcher det, der normalt kræver timer i køkkenet. Det kræver blot, at læseren vælger nye råvarer, som kræver kortere tilberedningstid, og at man er villig til at købe sig til en vis del af det tilbehør, der normalt kræver en del tilberedningstid.
"Den dovne kok er den kloge kok. Han undgår selvfølgelig at springe over, hvor gærdet er højest. Han sætter sine kræfter ind de rigtige steder …" hedder det i forordet, idet vi bliver anbefalet at købe ind i specialbutikker og "… de, danske supermarkeder, som har serier af tilbehør af høj kvalitet".

Fremtryl de lækreste tapas
Af gode råd omkring specialiteter falder der da også et par af på vejen i bogen. Både Princip- og Tapaz-serierne bliver rost. Begge kan fås i de større dagligvare supermarkeder.
Netop små lækkerier som tapas hører naturligt med i "Den dovne kok: du kan nå det hele - på den halve tid!". Skønt missionen er at servere skøn mad på kort tid, er lækkerier som tapas på ingen måde fravalgt. Det bugner med delikate tapas, der får læseren til at føle sig hensat til en lille gade i Malaga.

Pizza
Enhver familie kender også fredagstravlheden, når der skal laves pizza til hele flokken. Her er gode råd dyre. Og jeg ventede spændt på at se, hvilke opfindsomme råd Gitte Heidi Rasmussen og Inge Skovdal havde klar, så vores pizzaer kunne komme på bordet endnu hurtigere. Der blev såmænd blot foreslået "1 rulle pizzadej", og det var ikke just svaret på mine bønner. Som i mange familier mener vi, at det optimale er at bage pizzabunden selv. Men vi har erkendt, at det tidsmæssigt bliver for snert med det projekt. Derfor har vi set os om efter en velsmagende økologisk bund. Og det var da også det, jeg havde håbet at forfatterparret havde valgt at gøre for deres læsere. Undersøge markedet og finde det eller de bedste halv- eller helfabrikata, der kan gøre madlavningen en tand hurtigere.

Hvor og hvordan sparer jeg "den halve tid"?
Når jeg kigger rundt i "Den dovne kok: du kan nå det hele - på den halve tid!" øjner jeg desværre ikke en eneste opskrift, hvor der tidsmæssigt er noget at vinde i forhold til de opskrifter, vi normalt støder på. Det skulle da lige være, når der en enkelt gang foreslås et halvfabrikata af ukendt oprindelse og beskaffenhed. I mine øjne er det overordentligt trist, at læserne ikke får vejledning om, hvornår det er i orden at hoppe over, når gærdet er lavest, og købe halv- og helfabrikata. Samtidig mener jeg, det er tvingende nødvendigt at der sættes navn på hvilke produkter, vi kan anvende med god samvittighed, når vi ønsker et godt resultat for os selv og vores sundhed. Navne på et par gode serier gør det ikke helt.

Almindelige opskrifter
De fleste opskrifter ser fuldstændigt almindelige ud, og det kan undre mig meget, at forfatterne ikke har valgt at forsyne opskrifterne med en introduktion, der præsenterer retten, fortæller, hvad det er der gør, at den er hurtig, og giver deres bedste tip. Jeg føler mig overbevist om, at bogen ville få mere værdi på sigt og i andre sammenhænge, hvis læserne igennem sådanne små introduktioner fik øje for, hvordan retter kan gøres hurtige at tilberede jf. makkerparret Gitte Heidi Rasmussen og Inge Skovdals idéer.

For mig forbliver det desværre ret utydeligt hvilke principper, der bliver bragt i anvendelse, for at madlavningen bliver hurtigere. Kun princippet med at forenkle maden kan jeg se, men det er trods alt et princip, vi ser i megen madlavning i dag.

Kræver travle indkøb
Uanset hvor meget maden kan friste med sin velsmag, så føler jeg bekymring for, at den travle småbørnsmor vil blive skuffet, når hun kommer hjem og ser, at opskrifterne kræver indkøb i etniske butikker og en tur til fiskehandlen efter friske muslinger. Det er for mig ikke lig "Du kan nå det hele - på den halve tid".

Mad til både sjæl og krop
Mest at alt er det i mine øjne ærgerligt, at læseren ikke kommer i "mesterlære" hos den dovne kok og bliver dygtigere til at spare tid i køkkenet. Så er det til gengæld super dejligt, at opskrifterne er vidunderlige og fulde af gode sager til øje, sind og den sultne mave!

"Den dovne kok: du kan nå det hele - på den halve tid!" vrimler med mad, der varmer, sødmefyldte retter og liflige små pikante lækkerier. Ingen tvivl om, at vi alle vil kunne finde opskrifter, der vil glæde smagsløgene. Den dovne kok er absolut en dygtig kok. Maden er skøn, og bogen kan klart anbefales overfor de, der ikke jager svaret på, hvordan de får dagligdagens mad lavet på den halve tid. Bogen er lækker - præcis som maden. Velbekomme. Pronto.

Tip til madlavning i den travle husholdning
Som ynder af god mad kan man ønske for andre, at de også kan finde tid og overskud til at sætte det gode måltid i centrum. Men faktisk kan det også her hos mig være sin sag at få madlavningen og det gode måltid til at falde på plads, når vi samtidig skal passe jobs, skole, sport og andre aftaler. Stress og jag kan meget hurtigt forplante sig til alle i hjemmet, og lysten til at gå i gang med at lave et ordentlig måltid kan være lille. Men vigtigt er det.

Da "Den dovne kok: du kan nå det hele - på den halve tid!" kom på gaden, håbede jeg, at læserne ville blive guidet igennem konkrete værktøjer og idéer, der gjorde det krystalklart, hvor og hvordan der kan reduceres i tidsforbruget. Men desværre.

Jeg synes dog, at idéen er super god. Og hermed bringer jeg nogle af mine bedste tip: spar tid med forberedelse og en madplan for en uge eller to, planlæg dine indkøb og reducer antallet af gange, du køber ind for dermed at spare tid, køb specialiteter og helsekost via internet, lav mad til flere dage (mad, der evt. kan fryses og piftes op), lav hurtige wokretter, lav retter, hvor al maden er samlet et sted: Römertopf (stegeso), brug mandolinjern og foodprocessor, hvis du er langsom med kniven, noter dine egne kommentarer og tips i dine opskrifter og kogebøger, så erfaringerne er lige indenfor rækkevidde, lav "strææækkeøvelser" (se artikel om Fattigrøvens Kogebog her >>), vær ikke bange for en trygkoger - den spare dig for masser af tid, lær familiens børn og unge at lave mad - i sidste ende er det en tidsmæssig gevinst når de kan aflaste dig, tænk i tilberedningsmetoder, der kræver mindre opvask bagefter - det er lig med tid til dig: lav mad i en stegepose: foliepakker og pergamentpapir (men her skal du være opmærksom på miljøet).


Bestil online

Små retter stor smag, af Timm Vladimir

'Små retter', 'tapas', 'mezze', 'antipasti' – kært barn har mange navne. I sin bog 'Små retter stor smag' præsenterer Tim Vladimir 80 opskrifter på retter med stor smag fra hele verden.

Læs mere
Rug – Meget mere end rugbrød

Danmarks nationalbrød, rugbrødet, og hvad rugmel og kerner også kan bruges til i madlavningen. Bogen fortæller om, hvorfor rug er så fantastisk.

Læs mere
KÅL

Kål er lækkert. Kål er sundt. Og kål er billigt og tilgængeligt for alle. I køkkenet er der mange variations-muligheder med kålen. To passionerede kål-entusiaster kokken Peter Nøhr og ekspert i madkultur Asmus Gamdrup har sammen skrevet kogebogen 'KÅL'.

Læs mere
Spiselige Svampe

– Og lækre svamperetter.

Læs mere
Mit grønne køkken

Fra forfatteren bag 'Salater fra The Food Club' kommer nu en ny inspirerende kogebog med 80 velsmagende retter med det grønne som omdrejningspunkt.

Læs mere
Smagen af rabarber

Rabarberens syrlige smag er herlig sammen med søde jordbær og hvid chokolade, men også med både stjerneanis, fed and eller makrel - og så kan rabarber også blive til god chutney, marmelade, saft og vin.

Læs mere
Fisk på gaflen

Synes du også, at det er svært at få nok fisk i løbet af ugen? Rasmus Grønbech har skrevet 'Fisk på gaflen' lige netop til dig!

Læs mere
Plenty more - Forny dit grønne køkken

Yotam Ottolenghis grønne revolution fortsætter! Fuld af inspirerende opskrifter og farverige fotos er hans nye kogebog 'Plenty More' et must-have for såvel kødspisere som vegetarer.

Læs mere
Mit cowgirlkøkken

Louisa Lorang har en kæmpe kærlighed til Texas og hele den amerikanske madkultur. I 'Mit cowgirlkøkken' tager hun os med på et gastronomisk roadtrip, hvor hun gavmildt deler ud af sine bedste opskrifter.

Læs mere
Køkkenfest

Har du nogenside tænkt over, hvorfor en fest altid ender i køkkenet?

Læs mere
PinterestFacebookTwitterRSSInstagram
Nyhedsbrev
Tilmelding til KvindeGuidens nyhedsbrev
Nye Bøger
Shopping
^