Kategori: Kogebøger

Mad og gæster

Mad og gæster  

Inviter venner og familie på skøn gæstemad med Gordon Ramsays nye kogebog ! ...

Titel: Mad og gæster
Forfatter: Gordon Ramsay
Forlag: Lindhardt og Ringhof
Anmeldt: Skribent Nønne Lønne Votborg




Den temperamentsfulde og karismatiske kok Gordon Ramsay er kendt fra en lang række tv-shows, bl.a. “Hells Kitchen” og “Gordon Ramsays køkkenmareridt”. Knap så mange ved sikkert, at Ramsay har en restaurant i Chelsea, der har fået tre Michelinstjerner. Derudover har perfektionisten flere restauranter i både England og USA.

Forfatter til en stribe gode kogebøger
Gordon Ramsay er også en erfaren kogebogsforfatter. Han står bag en lang række populære udgivelser, hvoraf en række af kogebøgerne er udkommet på dansk. “Gør det nemt”, “Himmelsk nemt”, “Middag med familie og venner”, "Fastfood med god samvittighed" samt "Spis Sundt" er udkommet i lille Danmark.

Kogebogen til hyggeligt samvær med god mad
"Mad og gæster" er en lækker gæstekogebog med omkring 100 opskrifter. Alle opskrifter er relativt nemme at tilberede, og det meste kan laves i forvejen, så det er muligt at hygge sig med gæsterne. Eller også kan man lokke gæsterne med ud at deltage i de forskellige gøremål. En oplagt idé i en tid, hvor samtalekøkkener er blevet hvermandseje, og vi er mange, der spørger os selv, om de mon bliver brugt til andet end at stå til pynt. For det hele handler jo om at lave god mad, der smager, og hygge sig omkring gryderne. Noget der i øvrigt også fint kan harmonere med et slidt køkken. Skænk et glas vin op og nyd duften fra den dejlige og helt igennem velsmagende mad, som Ramsay altid er garant for!

Uprætentiøs mad der smager!
Ramsay er varm fortaler for det uprætentiøse og jævne køkken med masser af smag og kraft. Det er jordbundne retter lavet af absolut gode råvarer og uden så voldsomme mængder fedt, som kokke ellers gerne anvender. Sundhed har i lang tid været et nøgleord hos Ramsay, og det er befriende at se en kok, der kan lave god, gedigen mad af årstidens råvarer, som smager. Fløde, smør og oste bliver brugt tit og ofte, men i et reduceret omfang. Her er ingen svulstige fede pier og tunge saucer. Ramsay har selvfølgelig skåret ind til benet, så det væsentligste ved hver ret nu fremstår klart og præcist. Voila!

Stiller krav til dig
Jeg spotter imidlertid flere, små problemer hist og her. I bogen optræder en lang række ord og begreber, som en del læsere vil være ukendte med. Især, når vi har med en kendt tv-kok at gøre, vil bogen blive købt af mange - også de, der måske ikke læser så mange kogebøger. Når man ikke kender den finere kogekunst og de franske begreber, vil det indimellem være forvirrende læsning, eftersom Gordon Ramsay jævnt tit bruger termer som velouté, granita og marquise.

Engelsk mad når det er allerbedst
Som en konsekvens af, at opskrifterne imidlertid ér alt andet end forfinet gastronomi, har Ramsay valgt at søge tilbage til de typiske engelske retter. "Mad og gæster" er på sin vis en hyldest til det engelske køkken, når det er bedst. Problemerne opstår, når læseren som jeg sidder med en begrænset viden om det engelske køkken og studser over den indforståethed, der er. Det er selvfølgelig ikke Gordon Ramsays skyld, men en detalje, der burde være taget hånd om ved den danske bearbejdning. Her kunne man med fordel have lavet et Leksikon bagerst med fakta om ord, og begreber som ikke alle kender og et råvareleksikon havde også været oplagt at inkludere heri.

Kritik til kritikeren over alle
Mit kritikpunkt vedrørende råvarerne knytter sig til det faktum, at Ramsay gør så stor brug af ingredienser, der vil være mange læsere, der ikke umiddelbart kender - eller ikke har mulighed for at købe i deres lille by. Som eksempel gør bogen så rigeligt brug af alverdens gode oste: dolcelatte, stilton, mascarpone og gruyère. Jeg kender en del, der ikke vil vide, hvilke typer oste der er tale om, ikke har mulighed for at gå til en ostehandler og ej heller ved, hvad ostene hver især kan erstattes med.

Lad mig nævne et andet eksempel på, at manglende oplysninger om råvarerne kan være uhyre problematisk. I en af sine opskrifter bruger Ramsay cider. Der er - endnu - en del mennesker, der ikke er bekendt med, at cider ikke er det søde stads, børn og barnlige sjæle fornøjede drikker om sommeren. Denne sommers trend med liflig alkoholisk cider til voksne har ikke gjort det meget bedre. Det er stadigvæk milevidt fra engelsk cider, som Gordon Ramsay selvfølgelig har gjort brug af. Vi kan jo ikke alle være eksperter i madlavning. Alle har vi hver vores forcer.

Langt fra Helvedes køkken!
Gordon Ramsay stiller i sine tv-programmer ekstremt høje krav til andre. Derfor må det være fair, at jeg er ude med riven og giver kritik dér, hvor det er passende.
Så skal jeg nok holde min mund med, at jeg synes, det er irriterende, at Ramsay smider om sig med røget grisebasse her og der og alle vegne - manden er jo bidt af en bacon!

Det er mad der smager dejligt. Næsten så englene synger. Og så er vi tættere på himmelen end på Helvedes Køkken!

"Mad og gæster" er velsmagende mad til rart samvær og masser af hygge rundt om bordet. Ramsay har endnu en gang serveret en velskåret, mør og veltillavet kogebog. Mums!





Bestil online

Den økologiske bager
Den økologiske bager

Den dygtige bager Nicolai Halken Skytte har i samarbejde med emmerys samlet en lang række fantastiske opskrifter på appetitvækkende økologiske gourmetbrød- og kager ..

Læs mere
Lav mad med lakrids
Lav mad med lakrids

Nyd smagen af lakrids i forretter, hovedretter og desserter med Claus Holm ...

Læs mere
Vild med chokolade
Vild med chokolade

100 helt uimodståelige chokolade-opskrifter på kager, desserter, konfekt, trøfler, is og varme drikke. Sikke en fornøjelse !

Læs mere
Bær
Bær

Ritt Bjerregaard er glad for bær, og i bogen "Bær i haven og køkkenet" fortæller hun, sammen med sin gamle lærermester, professor Jørgen Vittrup om dyrkning af bær, deres sundhedsværdi og ikke mindst om de mange anvendelsesmuligheder ...

Læs mere
Ny Nordisk Hverdagsmad
Ny Nordisk Hverdagsmad

Plusbog til fordelspris KUN kr. 9 ! Arne Astrup og Claus Meyers vidunderlige kogebog til de mange, som gerne lave mad af typiske nordiske råvarer ...

Læs mere
Vild med is & desserter
Vild med is & desserter

Til alle is-elskere har den svenske konditor og kogebogsforfatter Elisabeth Johansson samlet 170 suveræne is-opskrifter ...

Læs mere
Salater fra The Food Club
Salater fra The Food Club

Mere end 80 enkle, farverige og sunde salater - lige til at stille på middagsbordet året rundt ...

Læs mere
Kagetid
Kagetid

En let tilgængelig bagebog, der henvender sig til alle hjemmebagere - også dem, der ikke har den store erfaring i køkkenet. Alt, hvad man har brug for, er lysten til at bage ...

Læs mere
Løgismose sommer
Løgismose sommer

Med Løgismose sommer samler Anders Vald opskrifter på 80 lette sommerlige retter tilberedt på de råvarer, der er tilgængelige i sommermånederne ...

Læs mere
Verdens bedste amerikanske kogebog
Verdens bedste amerikanske kogebog

Er du til amerikansk mad, så MÅ du eje "Newyorker by heart" som netop er blevet premieret som ikke mindre end "Verdens bedste amerikanske kogebog" ved The Gourmand World Cookbook Awards i Paris (2013) ...

Læs mere
PinterestFacebookTwitterRSSInstagram
Nyhedsbrev
Tilmelding til KvindeGuidens nyhedsbrev
Nye Bøger
Shopping
^