Kategori: Kogebøger

Mad med saft og kraft

Mad med saft og kraft 

Mad med saft og kraft er en skøn bog fra ende til anden, skriver KvindeGuidens anmelder Nønne Lønne ...

Titel: Den skaldede kok - mad med saft og kraft
Forfatter: Carsten Olsen
Sideantal: 200
Forlag: Lindhardt og Ringhof
Anmeldt af: Nønne Lønne




Her er herrekogebogen, der siger spar to!

Den skaldede kok præsenterer her en fantastisk bog, med et råt og sejt ydre, der gør den perfekt til manden, der elsker at gå i køkkenet. Især fordi afsnit som "Bål, røg og gløder", "Herreretter", "Tømmermandsmad" og "Forkæl din kæreste" er så rigtigt tænkt og veludført. Mænd vil elske den slags - og mon ikke mange forelskede kærester og søde koner gerne vil være med?!

Hoveddelen af Carsten Olsens nye kogebog kunne godt bære et andet navn. I stedet for "Med saft og kraft" kunne Den Skaldede Kok lige så godt have valgt at kalde kogebogen for "Dansk og dejligt" eller "Danske travere", for det er i sandhed det skønne danske køkken, vi her dykker ned i. Kærligheden til god mad, som vor mor lavede den, er stor - lige som Den Skaldede Kok selv er.

Mennesket bag Den Skaldede Kok
Med en oprigtig glæde og ægthed bliver vi taget ved hånden og får lært at lave de klassiske retter som labskovs, bankekød og æblekage med flødeskum og ribsgele. Den Skaldede Kok giver os også et par ord med på vejen om hans eget forhold til de forskellige retter; hvornår han første gang smagte det, og hvornår han spiser det i dag.
Historierne får vi fortalt på en fin og hyggelig måde, der giver læseren et mere nuanceret forhold til Den Skaldede Kok. Efter endt læsning var han pludseligt skilsmissebarnet Carsten, der måtte rejse forfærdeligt meget rundt med sin far, som var sælger i tandlægeudstyr. På den måde fik de set mangen et spisested og fascinationen af professionel kogekunst blev grundlagt, da han som 7-årig så en kok smide en rødspætte på stegepanden!

Hjemmelavet take away og madpakker
Carsten Olsen mestrer den gode mad, der er enkel og smager. I afsnittet "På farten" diskes der op med en flot buket af delikate retter, der er egnede, når kokken giver gas på sin super fede bike, men som vi alle sammen vil fryde os over, når vi skal ud af huset. Uanset om vi skal holde picnic, skovtur eller bare have en madpakke, så er der hjælp at hente her.

Forkæl din kæreste
Candlelight dinner og andre gode stunder, hvor kun Mars og Venus er i centrum, forstår Carsten Olsen sig absolut også på. Der gemmer sig en meget følsom og romantisk fyr bag Den Skaldede Kok. Hvem ved om en af os piger snart bliver taget på sengen med en skøn brunch, lavet som Carsten Olsen foreslår vores mænd at kaste sig ud i at anrette.

Imponerende engagement
Mad med saft og kraft er en skøn bog fra ende til anden. Helt igennem inspirerende at opleve det engagement, som Carsten Olsen lægger for dagen, først og fremmest i forhold til sin pragtfulde kogekunst, men også de klare holdninger, der er hele vejen igennem til mad og mennesker.

For meget kød!
Min eneste anke er, at selv om vi her har med solid husmandskost og tømmermandsmad at gøre m.m. så kunne - og skulle - der i mine øjne have været plads til meget mere af det grønne, og jeg havde også gerne set flere fiskeretter.
Det er en fordom, at der i gammel tid ikke blev spist grønt. Tværtimod. Dengang havde man slet ikke råd til alt det kød. Det bugnede med alkens slags grød, supper og grøntsagsretter. Det ville jeg gerne have Carsten Olsens bud på!

Heldigvis har Carsten Olsen endnu en bog klar her i år: "Slank - med mad der smager". Det bliver spændende at se, hvordan den dedikerede og dygtige kok vil diske op med sunde og lette retter, der samtidig smager. Jeg glæder mig meget til at se resultatet.

Utraditionel herrekogebog
Med "Mad med saft og kraft" får I en kogebog, der ikke kommer til at samle støv. Det er god mad, der smager, hele vejen igennem. Billederne er en sand fryd for øjet! Alt i alt en fantastisk fin kogebog, der henvender sig mest til mænd. Giv kogebogen til din mand - og glæd dig til et godt måltid. Din bror vil med garanti også blive glad for bogen til sin fødselsdag eller i julegave. Der ligger mange gode oplevelser gemt i "Mad med saft og kraft", når gutterne skal hygge sig.

Jeg har nydt at kikke med fra sidelinjen og vil gerne låne Carsten Olsens kogebog.
Nu drømmer jeg bare om at komme en tur i Tivoli og spise en middag i Carsten Olsens restaurant! Hvor må det være lækkert!


Yderligere oplysninger:
• Indtil du får købt dit eksemplar af "Mad med saft og kraft", kan du prøve et par opskrifter fra de tv-udsendelser, Carsten Olsen har medvirket i på dk4.
Besøg dv4 >>
• Om Carsten Olsens restaurant og Catering >>
Bestil online

Lykken er chokolade
Lykken er chokolade

Skøn bog fra de to chocoholics Anne Moltke Hansen og Maja Ambeck Vase inspirerer med

Læs mere
Dåseskjul
Dåseskjul

En kogebog, der hylder dåsemaden? Ja, du læste rigtigt. Med bogen ”Dåseskjul” præsenterer Helle Brønnum Carlsen og hendes datter Louise Brønnum Bech den ene fine opskrift efter den anden på lækker, alsidig mad med fokus på konserverede madvarer ...

Læs mere
Helt igennem sund & frisk
Helt igennem sund & frisk

Nu genudgives Jane Juuls populære bog "Helt igennem sund & frisk - lækker mad uden gluten, mælk og sukker" baseret på body-sds teorier ...

Læs mere
42°Raw
42°Raw

I 42°Raw får du 150 af bedste opskrifter fra Jesper Rydahl og Caroline Fibæks hippe 42°Raw-cafeer ...

Læs mere
Vild med mad
Vild med mad

Kom med i Louisa Lorangs køkken og se, hvor let det er være at lave enkel og skøn mad fuld af smag...

Læs mere
Blomsterbergs skønne klassikere
Blomsterbergs skønne klassikere

Mette Blomsterbergs bagebog er fuld af hendes favoritopskrifter på kendte og elskede, traditionelle kager og desserter ...

Læs mere
Vild med is
Vild med is

Til alle is-elskere har den svenske konditor og kogebogsforfatter Elisabeth Johansson samlet 170 suveræne is-opskrifter ...

Læs mere
Brød med bid i
Brød med bid i

Med Richard Bertinets "Brød med bid i" får du trin for trin-vejledninge til, hvordan nemt du bager godt og sundt brød af forskellige slags mel ...

Læs mere
Hverdagsmad
Hverdagsmad

Giv hverdagen et løft og smag på verden med Cofoco og Torben Klitbo ...

Læs mere
Den glutenfri kogebog
Den glutenfri kogebog

Har du uforklarlige symptomer, lider du af dårlig fordøjelse, ledsmerter, hudproblemer, depression eller stofskifteproblemer? En glutenfri hverdag kan være vejen til færre gener, skriver forfatterne. hjælpe dig.

Læs mere
PinterestFacebookTwitterRSSInstagram
Nyhedsbrev
Tilmelding til KvindeGuidens nyhedsbrev
Nye Bøger
Shopping
^