Kategori: Kogebøger

Klimakogebogen

Klimakogebogen 

Vores valg på supermarkedets hylder og i køkkenet har betydning for klimaet. Denne kogebog reflekterer over emnet ...

Af Nønne Lønne Votborg

Lækre opskrifter til dit klimakøkken
Helt op imod 1/3 af verdens CO2-udledning i den vestlige verden skyldes det, vi spiser og drikker. Vi kan reducere store mænger CO2 alene ved at ændre vores kost og den måde, vi tilbereder maden på. FDB har valgt at udgive en Klimakogebog for at hjælpe forbrugerne godt på vej. Forrest går den dygtige kogebogsforfatter Susanne Engelstoft og viser vej i indkøbsjunglen og kreerer den dejligste mad. Som prikken over i´et lanceres et nyt webunivers, der også fortæller om klimamad. Dog kunne en del være bedre.

Moderne mad på den klimarigtige facon
Klimakogebog er en farverig og spændende kogebog med dejlige opskrifter til den travle forbruger. Susanne Engelstofts tilgang til emnet er ligetil og jordnær. Her er ingen radikale ændringer, hverken når det gælder det, der spises, eller de handlingsanvisninger, der er, til hvordan man i øvrigt træffer klimarigtige valg.

Små skridt i den rigtige retning
Alle kan være med og få stor glæde af de gode tips og råd til, hvordan man træffer klimarigtige valg, i forbindelse med indkøb og madlavning. Bare rolig - du behøver langt fra at blive vegetar, selv om det klart er det bedste for miljøet; det handler stadig om afbalancerede valg som er realistiske, og som du og din familie også vil synes om i morgen og om en måned. Derfor får vi heller ingen løftede pegefingre om, at alle de hårde hvidevarer bør skiftes ud til nye med mærket A++.

Generelle råd frem for vejledninger og instruktion
Vi bliver derimod mindet om at spare på energien ved at bruge låg på gryderne, køle madvarerne af, inden de kommer på køl, og tø op i køleskabet. Men mest af alt er det gode råd frem for decideret vejledninger, og der vil uden tvivl være flere læsere, der alligevel ikke er klar over, hvad der menes, når der f.eks. står: "Mange tror, at der skal meget vand i gryden for at koge kartofler og grønstager". Det er efter min opfattelse ikke nok at skrive sådan. Her må man angive, hvor lidt vand der kan anvendes til at dampe ½ kg grøntsager eller koge 4 æg osv. Alternativt burde der være henvisning til diverse hjemmesider med klimavenlige råd.

Manglen på litteratur om miljø og energi glimrer
Jeg savner i det hele taget en litteraturliste og links til videre læsning. Af bogen fremgår det end ikke, at der til den hører en hjemmeside. Men her er der ej heller links til en eneste ekstern internetressource. Hvor ville det være oplagt at bruge nettet til at kommunikere budskabet om, at forbrugerne kan passe på klimaet, når de vælger en mindre CO2-tung mad og madlavning.

Politisk korrekt tiltag fra FDBs side
Det må siges at være tankevækkende, at FDB har fravalgt disse muligheder. Jeg spørger mig selv om, hvorvidt bogen mere er et mediestunt og en politisk korrekt handling end det, FDB selv sagde ved udgivelsen 1. september. Dengang hed det sig, at FDB følte behov for også at tage et medansvar og handle i en tid med alvorlige klimaproblemer. De ville tilsyneladende gerne udgive Klimakogebog, så deres kunder fik en håndsrækning i forhold til den klimaproblematik, de oplever.

Dygtig kogebogsforfatter
Klimakogebogs opskrifter er i sig selv ganske lækre og smagfulde. Smagen er i top. Her er fokus på de danske råvarer, krydderurter, masser af grøntsager og fornuftige tilberedninger. Susanne Engelstoft er uden tvivl kapabel til det at skrive en klimakogebog til flertallet, der ikke ønsker alt for store omvæltninger, men som sætter pris på at gøre en forskel. Kogebogen er opbygget, så vi præsenteres for ugeplaner med tilhørende indkøbslister. Det vil uden tvivl være en kærkommen hjælp for mange travle familier. Så ville det blot være smart, hvis FDB havde valgt at lægge indkøbslisterne ud på nettet. Mon ikke det ville appellere til mange mennesker.

Småting, der undrer
Hist og pist præsenteres vi for ting, der er gode i det klimavenlige køkken. Eksempelvis får vi at vide, at en trykkoger er en nyttig gryde, eftersom den nedsætter tilberedningstiden. Men igen står vi uden yderligere information om, hvor vi kan købe den, og hvorledes en trykkoger fungerer i praksis. Det er ærgerligt.

Væsentlige mangler
Bogen går nu og da ned i små petitesser og kan f.eks. problematisere det at reducere en sauce, som kræver mere energi. Når den slags medtages, kan det kun undre, at et emne som naturens store gratis spisekammer ikke er medtaget. Jeg skulle mene, at det batter mere, at vi får øjnene op for alle de gaver, der er i naturen hele året rundt lige fra vilde og naturlige urter, svampe, bær, rødder, løg, kål, blade til nødder. Naturen er som et enormt skatkammer. Og så er der vores egne have, der som Dansk Naturfredningsforening lige har påtalt, bugner med gode fødevarer, vi ikke får anvendt og blot lader rådne op. Det er et forfærdeligt madspilde.
Lad os sætte fokus på dét og hjælpe naboer, ældre familiemedlemmer og andre, der har svært ved selv at samle alt det op/ind, som deres have giver dem, eller som ikke selv kan spise det hele. Vi har i mine øjne en dum blufærdighed, så vi ikke kan få os til at spørge, om nogle kolleger mon vil have en pose eller spand æbler, pærer eller blommer, når træerne bugner - for slet ikke at tale om, hvor pinligt det er, når der er tale om nedfaldsfrugt, der "kun" kan bruges til most eller måske grød, hvis man "gider" at skære det dårlige væk. Og hvem gør det i dag? Jeg så gerne, at en klimakogebog også var et talerør for, at vi har respekt for maden.

Endnu en smutter
Et andet emne, som Klimakogebogen helt forbigår, er fisk: Hvorfra de kommer, og hvilke man bør vælge. Eller er det okay at være ligeglad, sådan som Klimakogebogen tilsyneladende signalerer, at vi gerne må være?
Jeg mener absolut ikke, det er lige meget, om vi køber den ene eller anden art, og hvor fisken har svømmet: I det ene eller andet hav, opdrættet på konventionel vis eller på økologisk vis. Det er nemlig ikke lige meget set i en klimamæssig kontekst, hvilke fisk og skaldyr der vælges. Og derfor havde jeg også meget gerne set det omtalt af forfatteren eller en ekspert på området. Her spiller det etiske aspekt ind, og hvad, der belaster miljøet, er selvsagt uhyre væsentligt!
Når det gælder skaldyr, må vi også se på, om de er fra havet eller opdrættet - og hvor og hvordan. Igen påvirker visse former for opdræt vores miljø på uhyggelig vis.

Ignorerer fisk og skaldyr
Måske har FDB fravalgt at belyse emner som fisk og skaldyr i en klimamæssig kontekst, fordi det ikke vil være godt, når vi sammenligner med de varer, der i dag er at finde på hylderne. I forbindelse med Klimakogebogens udgivelse udtalte Thomas Bagge Olesen, adm. direktør for FDB følgende:
”Det har været vigtigt for os ikke at løfte pegefingre og rynke bryn. Klimaproblemerne er tunge og alvorlige - og typisk føler man sig lidt afmægtig overfor dem. Med bogen ønsker vi at gøre det let og sjovt og oven i købet velsmagende for den enkelte at bidrage til et bedre klima.”

Springer over, hvor gærdet er lavest
Jeg er fuldstændig enig i, at vores hverdag ikke skal eller kan ændres radikalt. Det skal stadig være sjovt at lave mad, og indkøbene skal være indenfor økonomisk rækkevidde. Men i mine øjne springer FDB over, hvor gærdet er lavest, og kommer for nemt om ved det at reducere CO2 i forbindelse med madlavningen. Der er et meget større potentiale. Også uden at det bliver dyrt, svært og kedeligt.

Dejlig mad, men for lidt om klimaet!
Susanne Engelstoft har lavet en dejlig buket opskrifter, der er et udmærket udgangspunkt. Med endnu mere omtanke kan vi nedbringe vores CO2 forbrug endnu mere, end bogen anviser. Elsparefonden vejleder os på bedste vis i den forbindelse. Læs deres råd og bliv klædt på til at lave mad, der er bedre for miljøet, og søg endnu mere viden på internettet og i bøger om, hvordan I kan spare på energien og jordens ressourcer. Det er der sund fornuft i!

Elsparefondens gode råd om komfurer og madlavning
Læs de gode råd om komfurer, og lær at bruge dem energieffektivt:
Komfurtyper
Der findes 3 typer af elkomfurer:
• Masse: Komfur med masseplader
• Keramik: Komfur med keramisk kogeplader
• Induktion: Komfur med induktionskogeplader
Spar strøm ved at indstille kogepladen rigtigt
Bring maden i kog på højeste trin. Kog videre på lavest mulige trin, uden maden går af kog. Hvordan du gør det afhænger af kogepladetype, men kogepladerne kan groft deles op i 2 grupper:

Kogeplader uden automatik
Start på højeste indstilling, og skru mest muligt ned, når maden koger.

Kogeplader med automatik
Der findes forskellige typer automatik, f.eks. termostatplader, plader med opkogningsautomatik og plader med kogesensor. Her skal du fra start vælge den rette indstilling for viderekogning. Så sørger kogepladen selv for at skrue ned. Den rigtige indstilling fremgår af brugsanvisningen.

Rigtigt grej
Hvis bunden af gryden eller panden er skæv eller bulet, bruger du op til 50 % mere el. Gryde eller pande skal passe til kogepladen. Hellere for stor gryde end for lille. Hvis en gryde på 16 cm sættes på en 18 cm kogeplade på højeste trin, bruger du ca. 25 % mere el.

Mindre vand
Pasta, ris, kartofler, grøntsager og æg kan du koge i langt mindre vand, end de fleste plejer. Du kan f.eks. spare 30 % strøm ved at koge kartofler med lidt vand i stedet for den traditionelle metode, hvor kartoflerne er helt dækkede.

Udnyt eftervarmen
En almindelig kogeplade er varm, længe efter den er slukket. Den varme kan du udnytte ved at slukke, nogle minutter før maden er helt færdig.

Gryde i stedet for ovn
Hvis det er muligt, så tilbered maden på kogepladen eller i mikroovnen i stedet for i ovnen. Så sparer du op til 70 % på din elregning.

Tø maden op
De fleste frosne madvarer skal tøs op, inden du tilbereder dem. F.eks. er elforbruget op til 50 % højere, hvis koteletter ikke er tøet op, før de steges.

Trykkoger
Trykkogeren er velegnet til retter, der normalt kræver lang kogetid, dvs. mindst 1 time. Her kan trykkogeren give en elbesparelse på 40 %, fordi retten er færdig på 1/3 af tiden.

Kilde: Elsparefonden

Læs også tips om at lave mad på en energirigtig måde her:
Energimidt.dk >>

Links:
Klimakogebogen kan bestilles her >>
• På FDBs hjemmeside: "Bliv Klimaklog i køkkenet" >>
Red lidt af verden mellem 5 og 7 >>

Links om energi:
Sparenergi.dk >>
Energirigtig.dk >>
Elsparefonden.dk >>
1tonmindre.dk >>

Links om fisk:
Hvadforenfisk.dk >>





Bestil online

Den dovne vegetar, Camilla Skov

Camilla Skovs kogebog 'Den dovne vegetar' bringer et frisk pust til vegetarkogebogslitteraturen. Med en halvtravl hverdag har jeg fundet stor glæde i de enkle og hurtige opskrifter, der ikke kræver et væld af ingredienser. 

Læs mere
Bælgfrugt - Louisa Lorang

Vi ved, at det både er sundt for os og godt for planeten at spise flere plantebaserede proteiner og mindre kød. Den populære kogebogsforfatter, Louisa Lorang, gør det sjovt og spændende at inkorporere bælgfrugter i kosten med sin bog 'Bælgfrugt'. Hun viser, at det ikke behøver at være kedeligt at…

Læs mere
Klassisk vietnamesisk hverdagsmad - family style' bringer duften og smagen af Vietnam til dit bord, hvor fællesskabet er i centrum.
Spis ris til - Klassisk vietnamesisk hverdagsmad, af Nina Minh Gram Nquyen

Bogen 'Klassisk vietnamesisk hverdagsmad - family style' af Nina Minh inviterer læseren ind i hjertet af det vietnamesiske køkken, hvor maden ikke bare nærer kroppen, men også sjælen. 'Co m gia dinh', som betyder 'ris for hele familien' på vietnamesisk, er fundamentet for denne samling af…

Læs mere
Spis dig stærk, let og mæt - Anne Hjernøe

Fra den inspirerende kost- og livsstils ekspert, journalist Anne Hjernøe, kommer bogen 'Spis dig stærk, let og mæt' om forfatteres succes-koncept 'Stærk, let og mæt'.

Læs mere
Salattøsens - Sunde Fyldige Salater, af Mette Løvbom

Salater som hovedret er et hit, måske især fordi man føler sig godt tilpas efter en fyldig salat. For tii forskel fra tunge kødretter, så er middagssalater lette, mættende og nemmere at fordøje - og så er grøntsagerne jo fulde af vigtige næringsstoffer.

Salater kan sammensættes af lige præcis de…

Læs mere
Sunde grønne retter: Mummum - Kun Aftensmad, af Amanda Juul Jensen og Mathilde Munksø Bentsen

Nemme, sunde, grønne retter. Det er udgangspunktet for Amanda Juul Jensen og Mathilde Munksø Bentsens kogebog 'Mummum - Kun Aftensmad'.

Læs mere
Krydret, Anne Hjernøe & Ditte Ingemann

Med en fælles passion for mad og krydderier, har Anne Hjernøe og Ditte Ingemann udgivet den dejligste opskriftsamling fuld af inspiration til hvordan man nemt kan føje ekstra krydderi på tilværelsen.

Læs mere
Sænk Dit Kolesterol - af Jens Linnet og Jerk W. Langer

Fra de populære danske læger og forfattere, Jens Linnet og Jerk W. Langer, kommer bogen 'Sænk Dit Kolesterol'. Det er en vigtig bog, der gør dig klog på nøjagtigt hvilke konsekvenser det kan have, at leve med et højt kolesteroltal.

Læs mere
Krydderier fra A til Z - Stor smag til grøn mad

Bliv klogere på krydderier, og læs om, hvordan krydderier er helt afgørende for at give aromaer og smage til plantebaseret mad. Det er nemlig især, når vi skifter de kraftigt smagende kødretter ud med grønne alternativer, at krydderier spiller en særlig rolle, ved at tilføje aroma og smag.

Læs mere
Surdej - Kom Godt I Gang - af James Morton

Det behøver ikke være så svært, at bage skønne brød med surdej, og som alle ved, så er surdejsbrød et helt særlig sprødt og lækkert brød med dejlig, saftig krumme og stor smag.

Læs mere
PinterestFacebookTwitterRSSInstagram
Nyhedsbrev
Tilmelding til KvindeGuidens nyhedsbrev
Nye Bøger
Shopping
^