Kategori: Kogebøger

Kendte top-madfolk laver restemad

Kendte top-madfolk laver restemad 

Forbrugerbevægelsen lancerer i dag på forlaget Gyldendal bogen ”Stop spild af mad -

en kogebog med mere”, hvori top-kokke giver opskrifter på lækre reste-retter ...

Forfatter: Selina Juul
Forlag: Gyldendal


Stop Spild Af Mad – Danmarks største forbrugerbevægelse mod madspild – offentliggør mandag reste-kogebogen ”Stop spild af mad - en kogebog med mere”. Heri giver en række danske top-madfolk deres bud på lækker mad fremstillet af gode madrester.

Kendte laver restemad
Francis Cardenau, Katrine Klinken, Camilla Plum, Thomas Rode Andersen og Suhrs Madakademiet har alle bidraget ulønnet og frivilligt til den gode sag. Bogen rammer en tendens, hvori danskerne ifølge Danmarks Statistik smider mindre mad ud end for tre år siden. I gennemsnit køber hver husstand 109 kg mindre mad end for tre år siden. Ikke desto mindre svarer danskeres madspild stadig til 16 mia. kr. om året – vel at mærke frisk og spiselig mad. Reste-kogebogen appellerer til ansvarlighed og lægger afstand til brug-og-smid-væk kulturen.
"Vores reste-kogebog indeholder alt fra praktiske råd, madplaner og omfattende facts om madspild til lækre reste-retter både i gourmet- og hverdags-klassen. Reste-kogebogen er lidt en milepæl i Stop Spild Af Mad, som de sidste tre år har sat fokus på madspild. Nu er vi ikke kun en hjemmeside eller en Facebook gruppe – nu har vi udgivet en fysisk bog, som er et grundigt værktøj i kampen mod madspild," siger Selina Juul, stifter af forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad og idékvinde og primus motor bag kogebogen.

Sådan sparer du 10.000
En gennemsnitsfamilie kan spare op til 10.000 kr. om året ved at mindske deres madspild. Og ikke mindst i lyset af finanskrisen og stigende fødevarepriser kan sådanne beløb finde bedre anvendelse end på bunden af en skraldespand.
”Vi håber, at bogen vil inspirere danskerne til at anvende deres friske madrester til nye lækre madretter og til kun at købe det ind, de også spiser – frem for at smide god, spiselig mad ud. Med bogen får man en række konkrete værktøjer til indsatsen mod madspild. Bogen indeholder en række lettilgængelige opskrifter på restemad – retter for en hver smag og til et hvert fagligt niveau. Vi tager hele turen fra tips til indkøbssedlen og besøget i supermarkedet over grundreglerne i køkkenet, videre til det danske køkken og ender ude alverdens køkkener og absolut top-gastronomi. Der er retter fra hele verden, til enhver pengepung og selvfølgelig også til alle de gode madrester, vi alle er vant til at have til overs i hverdagen,” lover Selina Juul.
Bogen er indrettet, så man i et register kan slå op på de rester, man ønsker at lave en ny ret af. I bogen er der også gode råd om forebyggelse af madspild fra 22 nuværende og tidligere danske toppolitikere – deriblandt Henrik Høegh, Poul Nyrup Rasmussen, Frank Jensen, Bertel Haarder, Helge Adam Møller, Gitte Seeberg, Ida Auken og Dan Jørgensen.
”Vi har oplevet massiv interesse for reste-kogebogen. Allerede for fire måneder siden begyndte vi at modtage mails fra folk, som ville Stop Spild Af Mad lidt stolte af, at landets største forlag, Gyldendal, samt førende danske madpersonligheder har troet på projektet og derved blåstempler vores organisation og vores sag. Vi vil bruge bogen som afsæt til de næste skridt i kampen mod madspild. Emnet er stort, og vi er kun lige begyndt. Vi håber på at kunne udgive en reste-kogebog nr. 2, da vi allerede har 12 top-madnavne, som har vist interesse i at medvirke," slutter Selina Juul.
Den andel af et evt. overskud på bogen, som tilfalder forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad vil 100 % gå til yderligere informationsarbejder.


Links ..:


Bestil online

Fokus på korn
Fokus på korn

Ny opskriftsamling fra Samvirke sætter fokus på korn. Opskrifterne, der er udviklet af Mia Irene Kristensen, er nemme at gå til og har samtidig fået små, lækre kulinariske tvists, som giver helt nye smagsoplevelser.

Læs mere
Smagen af moderne Mexico
Smagen af moderne Mexico

Sprøde tacos, varme quesadillas, stærke salsaer. Mexicansk mad er store smagsoplevelser, og ikke svært at tilberede. Ny bog om mexikansk mad hitter !

Læs mere
Lêlês grønne køkken

Til dig der elsker grønt og sundt, kan Anh Lê´s 'LêLês grønne køkken' være den helt store inspirationskilde til masser af velsmagende retter fra det vietnamesiske køkken.

Læs mere
Fremtidens brød
Fremtidens brød

Alt om de gamle kornsorter spelt, emmer og enkorn ...

Læs mere
Bagelyst, af Annemette Voss
Bagelyst, af Annemette Voss

Bagelyst er, udover opskrifter på 60 skønne kager, fuld af kagedronningens bedste bagetips og -tricks ..

Læs mere
Sunde Søde Sager
Sunde Søde Sager

Med Ditte Ingemanns lækre bog "Sunde Søde Sager" får du mere end 70 opskrifter på kager, tærter, is og desserter - alle uden sukker og hvedemel ...

Læs mere
Karolines tapas, picnic & brunch

Her er bogen til dig, der gerne vil diske op med lækkerier, tapas eller brunch, når familie og venner kigger forbi. Det er en bog fuld af både praktiske tips og nemme opskrifter på smagfulde småretter og appetizers, lækkerier til picnickurven og brunchen.

Læs mere
Grillbar, af Louisa Lorang
Grillbar, af Louisa Lorang

Der findes ikke den lækkerbisken, der ikke er grillbar. Bliv inspireret og udvid dit grill-repertoire med Louisa Lorangs nye grillbog ...

Læs mere
Bag glutenfrit
Bag glutenfrit

Karin Moberg og Oscar Måleviks "Bag glutenfrit" er en seriøs bagebog, som også giver lyst til at bage glutenfrit. Med sanselige og smukke billeder af Stefan Wettainen.

Læs mere
Biblen for alle hjemmebagere
Biblen for alle hjemmebagere

Mere end 500 opskrifter på al slags bagværk, samt tips om bageteknik og råvare ...

Læs mere
PinterestFacebookTwitterRSSInstagram
Nyhedsbrev
Tilmelding til KvindeGuidens nyhedsbrev
Nye Bøger
Shopping
^