Kategori: Kogebøger

Inspiration til vegetarisk, økologisk og solidarisk mad

Inspiration til vegetarisk, økologisk og solidarisk mad 

Vita Damsøs bog handler om vegetarmad og om hvorfor det er godt for både dig selv, klimaet, miljøet, dyrene og alle dine medmennesker ...

Titel: Fair food: inspiration til vegetarisk, økologisk og solidarisk mad
Forfatter: Vita Damsø
Forlag: Damsøforlaget




Fair food er en usædvanlig vegetarisk kogebog skrevet af en debutant på bogmarkedet: ernæringsterapeut Vita Damsø, der også har en uddannelse som laborant med i sin bagage og mangeårig erfaring med undervisning i vegetarisk madlavning.

Fair food - den gode grønne vej
Vita Damsø introducerer sin egen måde at leve sundt og rigtigt på: Fair food.

1. Fair food skal være vegetarisk og solidarisk
2. Fair food skal være økologisk og biodynamisk
3. Fair food fremmer sundhed og velvære
4. Fair food afspejler universets helhed
5. Fair food stimulerer alle smagssanser.

Alle 5 aspekter forklares grundigt og belyses ud fra flere forskellige vinkler. Alt sammen er spændende læsning, uanset om man er garvet vegetar eller politisk bevidst forbruger, som gerne køber, tilbereder og lever af vegetariske, økologiske og solidariske fødevarer og gerne vil have flere vægtige argumenter for at leve ud fra de principper, Vita Damsø præsenterer. Det er tydeligt, at forfatteren er meget dedikeret og brænder for at formidle Fair food, men har dyb respekt for forskelligheder hos alle mennesker. Det kan ikke andet end at inspirere.

Dejlig mad fra hele verden
Efterfølgende præsenterer Vita Damsø Fair food i praksis. Jeg var personligt spændt på, hvordan maden ville være, når Vita Damsø er så uhyre idealistisk og har så mange principper. Eksempelvis hedder det sig, at der skal spises så meget rå mad som muligt hver dag, at man skal spise grøntsager og frugt med så mange forskellige farver som muligt hver dag og spise plantedele fra både rødder, blade, frugter og frø hver dag - inklusiv fuldkornsprodukter samt spise mad med alle smage hver dag. Absolut en del udfordringer til dem af os, der ikke tænker så meget over den slags. For nogle vil det være fuldstændigt logisk, at Vita Damsø i sin ideal kost/levevis vælger at komprimere alverdens gode principper som vi kender fra Bircher-Benner, Rudolf Steiner (spis alle plantedele) og det ayurvediske system (spis alle smage hver dag), mens andre mennesker lader sig inspirere af andre kostprincipper.

For mig er det interessante imidlertid, at overvægten af de ideer, Vita Damsø støtter sig til, har ganske mange år på bagen og ikke kan betegnes som tilfældige modeluner. Det siger mig, at der må være en vis tyngde bag de principper og noget rigtigt deri.

Som en duft af liv og glæde er det ganefryd og stor fornøjelse i mund såvel som maven, der er resultatet efter mødet med Vita Damsøs kogekunst. Opskrifterne er selvsagt spækket med sunde ingredienser, og ernæringsindholdet er helt i top. Det er mad, der giver energi og glæde!

Vita Damsø tager os med på en kulinarisk rundrejse til en række lande, og dér møder vi den ene lækre ret efter den anden! Det er nemt og ligetil at gå i kast med den mad, Vita Damsø byder på. Alle kan være med, og det er begrænset hvor mange ting, man skal have fat i fra helsekostbutikken.

Opskriftsdelen er opdelt efter sommermad, efterårsmad, vintermad og forårsmad. Det absolut mest bemærkelsesværdige er, at de madplaner, Vita Damsø har udarbejdet til hver årstid, for hver en uge i fin oversigtsform viser, hvor enkelt det er at bygge en madplan op med morgenmad, frokost, mellemmåltider og aftensmad, der er 100 % Fair food! I tillæg viser madplanerne, hvordan man udnytter resterne, så der både spares tid og penge - og god mad smides selvfølgelig heller ikke ud til ingen verdens nytte!

Farvefotografierne, der vises sammen med de forskellige tilberedte retter, er af en ujævn kvalitet og uden en flot opsætning med fancy porcelæn. Billedsiden er det eneste, der kunne være gjort en del bedre, men må samtidigt siges at vise, hvordan det vel nok er realistisk, at maden vil tage sig ud i mange hjem. Og lad det være sagt med det samme, hvad jeg personlig mener: Det er bedre at købe økologiske eller biodynamiske produkter end dyre tekstiler til bordet og mundblæste glas, der koster det samme som ti af de almindelige.

At Vita Damsø har gjort et stort arbejde, tvivler man aldrig på som læser, dertil er hendes engagement for stort. Bagest i bogen findes en udførlig liste over kilder til bøger og hjemmesider. Her vil den aktive forbruger med interesse for bæredygtighed og sundhed finde megen inspiration til videre læsning.

Vi er mange, der er enige med Vita Damsø i, at det er vigtigt at passe på vores natur og skabe en mere retfærdig fordeling af mad i verden. At spise sundt og vælge vegetarisk er et naturligt valg - og Fair food er nøglen til mange gode oplevelser. Tusind tak for det!

Bestil online

Sund appetit - Saft, kraft og masser af grønt

Målet med Christian Bitz og Claus Holms nye kogebog 'Sund appetit' er at gøre hverdagens måltider til små, sanselige og sunde fester. Og det lykkes rigtig godt. Bogen, som præsenterer 80 opskrifter, byder på herlig inspiration fra hele verdens køkkener i retter baseret på nordiske råvarer og…

Læs mere
Sødt, sundere, syndigt

Hvis du, ligesom Xenia, har en ustyrlig trang til sødesager, men faktisk trives bedst uden mel og sukker, så kunne hendes nye, smukke bog 'Sødt, sundere, syndigt' gå hen og blive din favorit dessertbog.

"Jeg har altid været et kæmpe madøre med hang til søde ting" fortæller Xenia. "Men samtidig…

Læs mere
Detox med grønne juice og smoothies

Meningerne om detox og effekten af detox-kure er mange. Mens nogle mennesker synes at opleve fornyet energi ved at erstatte måltiderne med grønne juicer og smoothies, så findes der endnu ikke nogen videnskabelige undersøgelser, som bekræfter at detox-kure virkelig virker udrensende.

Til gengæld…

Læs mere
Køkkenterapi, af Anne-Sophie Lahme

Med en hverdag, der byder på lange arbejdsdage, korte aftner, og mange opgaver, kan det være svært at finde tid til at lave mad. Det ved Anne-Sophie Lahme, som i hverdagen er travlt beskæftiget i et kommunikationsbureau. Samtidig bliver frustrationen ikke mindre af, at netop det at tilberede et godt…

Læs mere
Bag med rug

Rug er meget mere end rugbrød. Med Line Friis´ bagehæfte 'Vi bager med rug' får du masser af inspiration til rustikke brød og boller med blød krumme, og sprød og knasende skorpe. Men også til kager med rug, som smager og passer perfekt til det nordiske køkken.

Læs mere
Juice for begyndere, af Louisa Lorang

'Juice for begyndere' er Louisa Lorang bog til alle dem, der elsker friskpresset juice baseret på ganske få og helt enkle råvarer. Alle juicer i bogen er uden tilsat sukker, uden mælkeprodukter og opskrifterne er simple, nemme og fulde af smag og sundhed!

Læs mere
Den Store Antiinflammatoriske Kostguide

Nu skal det være slut med ømme led og sener, eksem, kredsløbsproblemer og en generelt hensygnende krop, skriver forfatterne til bogen 'Den store antiinflammatoriske kostguide'. Med den nye bog giver ernæringskonsulent Martin Kreutzer og madskribenten Anne Larsen svaret på det meste.

Læs mere
Tobias Hamann-Pedersen

Hvis du har fulgt med i 'Den store bagedyst' på DR1, så har du oplevet Tobias Hamann og set hvordan han konstant overraskede dommerne med kreative, velsmagende og kunstneriske kager.

Læs mere
Den store amerikanske kogebog

Clementine Paddleford´s store, smukke og superinspirerende kogebog udkommer nu på dansk. Der er tale om en nyrevideret udgave af USA´s første og største samling af egnsretter med mere end 500 klassiske opskrifter fra alle stater. Bogen, der udkommer fra forlaget Lindhardt & Ringhof, har forord af…

Læs mere
KAGEKARMA, af Annemette Voss

De søde detaljer er i højsædet i denne nye bagebog, som indeholder 100 kreative opskrifter på kager og andre søde sager, fra den tidligere Bagedyst-vinder Annemette Voss.

Læs mere
PinterestFacebookTwitterRSSInstagram
Nyhedsbrev
Tilmelding til KvindeGuidens nyhedsbrev
Nye Bøger
Shopping
^