Kategori: Kogebøger

Gode råd til dig og din husholdning

Gode råd til dig og din husholdning 

Få madbudgettet til at strække lidt længere med Rolf Lund og Nønne Lønne Votborg ...

af Nønne Lønne Votborg, KvindeGuiden.dk

Gode råd til dig og din husholdning
Den prisbevidste og madglade bromatolog Rolf Lund står bag rækken af kogebøger for fattigrøve, der altid har været uhyre populære. Og hvorfor så det? Ja, lad det være sagt med det samme. Hos mig er madbudgettet også en enorm stor post, der så og sige æder og æder de penge, vi gerne ville bruge til sjov og oplevelser. Nu er sundhed og lækker mad imidlertid uhyre vigtigt, så derfor synes jeg personligt, der er god fornuft i at bruge pengene på økologiske og biodynamiske varer frem for et overlækkert Uniform køkken.

Med sin baggrund som bromatolog dvs. levnedsmiddelingeniør og samtidig optaget af at få mest muligt ud af pengene stod Rolf Lund tilbage i 1992 med sin første kogebog til fattigrøve bag et interessant udregningssystem, der gav læseren viden om hvilke fødevarer, der mættede bedst til prisen. Smart!
For hver opskrift var der angivet energifordeling i kJ, fedt, kulhydrat og protein samt pris for den færdige ret. Desuden indeholdt fattigrøvens kogebog tidligere en råvaretabel, hvor læseren kunne se, hvad den enkelte vare indeholder af kJ, og hvad den kostede omregnet til månedsforbrug.

Rolf Lund sørgede dengang dygtigt for, at læseren tog forbehold for skævheder i beregningssystemet pga. tomme kulhydrater etc.
Pointen var, at Rolf Lund med sine første kogebøger gjorde sig stor umage med at lære læseren om, hvad der mætter godt, og hvordan madbudgettet kunne strækkes. I dag halter det desværre lidt.

5 spareråd
Efter mange år sidder jeg i dag med en flot og lækker ny kogebog fra Rolf Lund. Nu er de bedste opskrifter samlet. Væk er stort set alle de værdifulde informationer om, hvordan man som fattigrøv griber husholdningen an og kan servere alsidig, velsmagende og sund mad til en billig penge hele ugen.
Tilbage er kun et lille forord på to sider med Rolf Lunds bedste og vigtigste fem råd om, hvordan man lever billigt. Det ér bestemt gode og holdbare råd, som nu har mere end 20 år på bagen.
For vi ved jo godt, at der er ræson i at bage brødet selv, spise rigeligt groft - både af kulhydraterne og de gode danske grøntsager - og så er det selvfølgelig fornuft så det batter at gemme maden frem for at smide resterne ud. Det råd passer også som fod i hose med tidens tendenser om at være ansvarlig og etisk.
Som en krølle på halen råder Rolf Lund til at købe ind de billigste steder - og på tilbud.

Rolf Lund skriver normalt i en meget afslappet og hyggelig stil, der indimellem kan lokke et smil frem på læben hos læseren. Det virker som om, der er luget gevaldigt ud i de fornøjelige medfølgende kommentarer, der tidligere var så karakteristiske for Fattigrøven. Fornøjelsen er dog stadig stor, når man sidder og læser Fattigrøvens bud på mad til det lille budget.

Fattigrøv i Rolls Royce
Godt - Billigt - Sundt. Det er hele tre ting på én gang - kan Rolf Lund nu leve op til det? Svaret må blive et klart og tydeligt ja! Godt nok siger vi med den blankpolerede lækre lys blå Rolls Royce her farvel til den ægte fattigrøv, som vi kendte ham engang, men maden er den samme. Det er gammel vin på nye flasker - på den gode måde! Her får du en pæn og præsentabel kogebog, som man kan være bekendt at have stående på reolen og hive frem, når endnu en af Rolf Lunds opskrifter har fristet så meget, at bogen skal med ud i køkkenet.

Fattigrøven er med sit nye trendy format blevet stueren. De klamme retter med torskerogn er passé. Det samme er alle de håbløse overlevelseskiks, som det sikkert kun var fuglene, der kunne klare. Plathederne er begravet. Væk er også lidt af charmen.
Nu er det blevet tid til at fokusere på Fattigrøvens forcer: brødbagning, supper og de retter, der er inspireret af rejser til alverdens fjerne himmelstrøg.

Gem jeres madrester - spar penge - spar tid
I en af sine seneste bøger giver Rolf Lund ideer til at genbruge rester. Under overskriften: Strækøvelser, videregav han dengang Gulerodsknebet, Pizzamodellen, Gratinløsningen etc. Nu hedder det Restemad, og ideerne er de samme, da der jo er tale om en slags Greatest Hits.
Personligt synes jeg, ideen er god og princippet rigtigt. I en verden som vores er det et urimeligt madsvineri, at fin og frisk mad kasseres uden grund. Jeg ved af erfaring, at der kan spares både penge og masser af tid, når I gemmer madresterne og derudfra har et nemt udgangspunkt til næste dags middag.

Rolf Lund er ganske idérig, og det vil formodentligt være en god øjenåbner for mange læsere, men selv hælder jeg nok til at føle mig frem, og visse strækøvelser melder jeg helt pas overfor. Jeg vil opfordre til, at man laver sit eget lille idéark med de Strækøvelser, som familien selv kan lide.

Endnu flere strækøvelser - fra din skribents køkken
Hos os har vi en række andre Strækøvelser, som jeg gerne giver videre: Vi er glade for pitabrød med rester fra i går, tortillas med fyld, empanadas, samosas, taco med fyld, pirogger med fyld fra i går, fyldte grøntsager/farserede grøntsager, tilberede quesiladas (diverse grøntsagsrester og ost indeni en foldet tortilla, der efterfølgende varmes op), stegte ris med alt godt fra køleskabet, grøntsagsbiksemad, lave supper af grøntsagsrester, lave kartoffelfrikadeller af gårsdagens kartofler osv.

At gemme maden og lave et par gode strækøvelser skal blive min opfordring til dig som læser her på falderebet. Gør det for at spare tid og penge - og glæd dig over, at det samtidig er guld værd for miljøet. Med det udbytte efter endt læsning af Fattigrøvens Bedste Opskrifter kan jeg kun sige, at jeg er super glad for, at jeg læste den.

Stræææk din mad - og miljøet vil være glad!

Kærlig hilsen
Nønne Lønne Votborg

Link:
• Fattigrøvens bedste opskrifter af Rolf Lund
Bestil online

Det peruanske køkken

Det peruanske køkken er festligt, smagfuldt, elegant og farverigt. Med bogen "Ceviche - det peruanske køkken" præsenteres 100 lækre og simple opskrifter, som med garanti får mundvandet til at løbe hjemme i de danske køkkener.

Læs mere
Uimodståeligt asiatisk

Der er noget helt unikt over Asiens smagseksplosioner, hvor den rette balance af sødt, salt, surt og stærkt finder sammen i sitrende, skønne kombinationer. Den populære kok, Bill Granger, har elsket det asiatiske køkken, siden han var barn, og samler med bogen 'Uimodståeligt asiatisk' alle de…

Læs mere
Lakrids i maden
Lakrids i maden

I 'Lakrids i maden' har Johan Bulöw samlet intet mindre end 72 opskrifter, så du i eget køkken kan eksperimentere med både det søde og det salte lakrids.

Læs mere
Camilla & krydderierne

’Abracadabra – 1001 ret fra Camillas krydrede køkken’ er en fortryllende rejse gennem krydderiernes univers og verdens mange madkulturer, fortalt af Camilla Plum. Og der er meget at fortælle. 350 tætskrevne sider fyldt med krydderiernes historie, fakta om smag og egenskaber samt masser af tips til…

Læs mere
Dragsholm Slot
Dragsholm Slot

Bogen 'Dragsholm Slot' fortæller filosofien bag slottets restauranter og anmelderroste gourmetmad – fra fjord til jord til bord – og øser ud af vidunderlige opskrifter ...

Læs mere
Mørbradgryde
Mørbradgryde

En rigtig skøn efterårsret: Mørbradgryde med svampe og linser. Opskriften er fra Pia Andreassens nye, roste kogebog "Protein".

Læs mere
Heibergs søde tand
Heibergs søde tand

Morten Heiberg giver dig sine allerbedste desserter til både hverdag og fest, så du har et kæmpe udvalg af de mest delikate lækkerier både når det gælder desserttype og sværhedsgrad.

Læs mere
Liv og glade dage
Liv og glade dage

Der er hygge og masser af inspiration til liv og glade dage i Nicoline Olsen nye skønne bog Liv og glade dage - Opskrifter og kreative ideer til børnefamilier ...

Læs mere
Få gratis kogebog med kartoffelopskrifter

Økologiske kartoffelavlere har udgivet en fin øko-kogebog med kartoffelopskrifter af Anne Hjernøe og fakta om alle de gode fordelene, der er ved økologiske kartofler. Download gratis bogen her !

Læs mere
Kram i madkassen

Går du også op i at lave gode madpakker, og har du brug for frisk inspiration til at få nogle nye, nemme, sunde og velsmagende indslag i kassen? Så er denne bog lige noget for dig!

Læs mere
PinterestFacebookTwitterRSSInstagram
Nyhedsbrev
Tilmelding til KvindeGuidens nyhedsbrev
Nye Bøger
Shopping
^