Kategori: Kogebøger

Bistro - Pryd for øjet og fryd for maven

Bistro - Pryd for øjet og fryd for maven 

Den yderst lækre og rigt illustrerede kogebog giver opskriften på 299 franske specialiteter, som man ikke behøver et Michelin-stjernet gourmetkøkken for at udføre. Læs hele anmeldelsen ...

Titel: BISTRO
Forfatter: Stephane Reynaud
Omfang: 480 sider
Forlag: Lindhardt og Ringhof




Pryd for øjet og fryd for maven
Selv om Stéphane Reynaud er 3. generation i en familie af griseelskere og barnebarn af en landsbyslagter fra Ardechehøjsletten i Frankrig, så er hans seneste kogebog ”Bistro” (Lindhardt og Ringhof) ikke kun en hyldest til det øffende husdyr.
Den yderst lækre og rigt illustrerede kogebog giver opskriften på 299 franske specialiteter, som man ikke behøver et Michelin-stjernet gourmetkøkken for at udføre.

Her er alt fra dejlige omeletter, små toast-hapsere, lækre lammekasseroller, krebsesupper, oksekød i løgsauce, anderagout, frugtrige vandbakkelser og til 292 andre rustikke franske retter med danske mål og råvarer.

Indimellem kan der godt snige sig nogle typiske franske køkkengloser ind, som eksempelvis ”Bouquet Garni” og ”Piment d’Espelette”, men så er der henvisning andetsteds i bogen, som forklarer, at førstnævnte er en suppevisk bestående af bl.a. persille, timian og laurbærblade. Og sidstnævnte er et chilikrydderi fra det sydvestlige Frankrig, som i øvrigt kan erstattes af alm. stødt chili.

Finurlige indlæg og skæve illustrationer
Det som gør ”Bistro” til lidt mere end bare endnu en kogebog er Stéphane Reynauds små finurlige indlæg og persongallerier. Her er det ældre ægtepar Pierette og Claude, som elsker skovduer – og navnlig at tilberede og spise dem. Journalisten Jérôme, der egentligt burde have været kok i stedet, og som øser ud af sin lidenskab og erfaring med snegle. Og Salima, der laver Frankrigs bedste couscous.

Spredt ud med gavmild hånd er også et væld af gastronomiske såvel som vinøse informationer. Eksempelvis udskæringerne på gris, ko, får. Æggeredskaber. Loiredalens fyrsteslotte. Hvor mange flasker champagne er der i en Metusalem (8 flasker). Hvordan hjemmekonserverer man, og hvad er hemmeligheden bag en god confit de canard. Ovennævnte små tips og råd er illustreret med muntre tegninger af José Reis de Matos. Fotografierne af retter og personer er taget af mesterfotografen Marie-Pierre Morel, som formår - med sine smukke baggrunde – at gøre de enkle retter i gryderne til en nærmest illustrativ patos.

”Bistro” er en pryd for øjet på kogebogsreolen og en fryd for maven, når man kaster sig ud i de autentiske og uprætentiøse franske retter.

PS:
Stéhpane ejer Villa 9 Trois, en restaurant med speciale i gris, som ligger i forstadskvarteret Montreuil i det østlige Paris. Der er opskrifter på gris i ”Bistro”, men vil man have udelukkende gris på gaflen, har han begået endnu en bog, som også er udkommet på dansk tidligere i år: ”Gris & Søn”.



Bestil online

Det peruanske køkken

Det peruanske køkken er festligt, smagfuldt, elegant og farverigt. Med bogen "Ceviche - det peruanske køkken" præsenteres 100 lækre og simple opskrifter, som med garanti får mundvandet til at løbe hjemme i de danske køkkener.

Læs mere
Uimodståeligt asiatisk

Der er noget helt unikt over Asiens smagseksplosioner, hvor den rette balance af sødt, salt, surt og stærkt finder sammen i sitrende, skønne kombinationer. Den populære kok, Bill Granger, har elsket det asiatiske køkken, siden han var barn, og samler med bogen 'Uimodståeligt asiatisk' alle de…

Læs mere
Lakrids i maden
Lakrids i maden

I 'Lakrids i maden' har Johan Bulöw samlet intet mindre end 72 opskrifter, så du i eget køkken kan eksperimentere med både det søde og det salte lakrids.

Læs mere
Camilla & krydderierne

’Abracadabra – 1001 ret fra Camillas krydrede køkken’ er en fortryllende rejse gennem krydderiernes univers og verdens mange madkulturer, fortalt af Camilla Plum. Og der er meget at fortælle. 350 tætskrevne sider fyldt med krydderiernes historie, fakta om smag og egenskaber samt masser af tips til…

Læs mere
Dragsholm Slot
Dragsholm Slot

Bogen 'Dragsholm Slot' fortæller filosofien bag slottets restauranter og anmelderroste gourmetmad – fra fjord til jord til bord – og øser ud af vidunderlige opskrifter ...

Læs mere
Mørbradgryde
Mørbradgryde

En rigtig skøn efterårsret: Mørbradgryde med svampe og linser. Opskriften er fra Pia Andreassens nye, roste kogebog "Protein".

Læs mere
Heibergs søde tand
Heibergs søde tand

Morten Heiberg giver dig sine allerbedste desserter til både hverdag og fest, så du har et kæmpe udvalg af de mest delikate lækkerier både når det gælder desserttype og sværhedsgrad.

Læs mere
Liv og glade dage
Liv og glade dage

Der er hygge og masser af inspiration til liv og glade dage i Nicoline Olsen nye skønne bog Liv og glade dage - Opskrifter og kreative ideer til børnefamilier ...

Læs mere
Få gratis kogebog med kartoffelopskrifter

Økologiske kartoffelavlere har udgivet en fin øko-kogebog med kartoffelopskrifter af Anne Hjernøe og fakta om alle de gode fordelene, der er ved økologiske kartofler. Download gratis bogen her !

Læs mere
Kram i madkassen

Går du også op i at lave gode madpakker, og har du brug for frisk inspiration til at få nogle nye, nemme, sunde og velsmagende indslag i kassen? Så er denne bog lige noget for dig!

Læs mere
PinterestFacebookTwitterRSSInstagram
Nyhedsbrev
Tilmelding til KvindeGuidens nyhedsbrev
Nye Bøger
Shopping
^