Kategori: Kogebøger

Anne Hjernøe - Annemad

Anne Hjernøe - Annemad 

AnneMad er lige så sprudlende og ligetil, som Anne Hjernøe selv er, skriver Nønne Lønne Votborg, som her anmelder bogen ...

Titel: AnneMad : Små retter fra hele verden
Forfatter: Anne Hjernøe
Anmeldt af: Nønne Lønne Votborg
Forlag: Politiken




Det er som om noget mangler, efter at Anne Hjernøe og AnneMad ikke mere glider over skærmen søndag på DR2. Hvor savner jeg altså bare hendes umiddelbarhed og ægte glæde ved at lave mad! Derfor har jeg kastet mig over AnneMad : Små retter fra hele verden, der indeholder opskrifterne fra de 8 madprogrammer, der netop er blevet genudsendt.

Verden rundt i 8 stop
AnneMad er lige så sprudlende og ligetil, som Anne Hjernøe selv er. Her får vi præsenteret mad fra hele verden mere eller mindre. Hvert afsnit behandler en type køkken, f.eks. det franske, det nordiske, det spanske, det asiatiske, det arabiske og det latinamerikanske.

Mange små retter frem for én 3-retters menu
Som altid er konceptet, at der laves mange små retter i stedet for de traditionelle 3-retters menuer. Anne Hjernøe formår at give retterne de respektive landes autenticitet med enkle virkemidler og uden, det bliver alt for indviklet. AnneMad er verdensmad, alle kan tilberede og nyde. Og så er retterne selvfølgelig tilsat et lidt strejf ”Anne Hjernøe”, så de smager på en helt speciel måde og trods deres ægthed adskiller sig med et lille twist. Det er Anne Hjernøes specialitet. Prikken over i'et.

En dansk Nigella?!
Jeg beundrer Anne Hjernøes kogekunst og passion for mad. Mon ikke det inspirerer mange, når hun toner frem i programmer som Frilandshaven med sin glæde ved udekøkkenet. I AnneMad bliver størstedelen tilberedt hjemme i Anne Hjernøes hyggelige køkken. Med sit snakketøj, de raske bevægelser og trangen til at smage på maden minder det alt sammen meget om Nigella Lawson, der også har optaget mange populære madprogrammer i sit køkken.

Nej tak til fois grais
AnneMad er en letlæst kogebog med dejlige billeder og skøn mad. Desværre oplevede jeg, at det var helt umuligt at skaffe flere af bogens ingredienser. Eksempelvis de soltørrede jordbær og hindbær måtte jeg give op over for. Min familie og jeg var ellers meget fristet af opskriften på varm solbærsaft med soltørrede bær. Modsat er jeg dybt forundret og modstander af, at Anne Hjernøe vælger at bruge fois grais. Det klæder sig absolut ikke.

Forførende favoritter
De dejlige smagsoplevelser står i kø, vi tog hul på dem allerede i løbet af madprogrammerne på tv. Hyldebærsyltet rødbedesalat med frisk peberrod er en guds gave til vores køkken. Det smager så englene synger! Ganske lækkert og delikat var også pissaladière (fransk pizza/foccia minus tomat men med løg, timian og rosmarin). Min datter på 8 år har hygget sig med frisk krydret myntete, efter at hun så det på tv, og et par af veninderne er også blevet ”omvendt” til denne liflige varme drik med frisk mynte, stjerneanis og citron. Alt i alt har vi fået flere favoritter på kort tid. Fælles for dem alle er, at de er meget enkle, og så bruger Anne Hjernøe som altid masser af friske krydderurter samt gode krydderier.

Vellavet
AnneMad er en af de kogebøger, der både er hyggelig at læse, men også bliver en brugsbog. En hel igennem velduftende og appetitlig bog, der vil vække glæde.
Bestil online

Rosas spanske køkken
Rosas spanske køkken

En personlig kogebog, fuld af anekdoter fra Rosas barndom og ungdom i Catalonien og med fortællinger om madens og råvarernes historie og traditioner ...

Læs mere
Japansk mad
Japansk mad

Det japanske køkken er det hurtigst voksende køkken i Vesten - ikke mindst sushi er populært. Men det japanske køkken er meget mere end sushi ...

Læs mere
Velværekuren
Velværekuren

En personlig guide til total velvære. Med mere end 100 lækre og nemme opskrifter og kostplaner for de første 12 uger, indeholder denne bog alt, hvad du behøver for at komme i gang med Velværekuren ...

Læs mere
Masser af kager
Masser af kager

Så er der kager til enhver ! Fristende opskrifter på små skønne kager til enhver lejlighed ...

Læs mere
Janes køkken
Janes køkken

******Jane Åmund har samlet opskrifter fra familie, venner og bekendte, og fortæller samtidig småhistorier og anekdoter om de personer, som i første omgang har lavet maden ...

Læs mere
Suveræne succeser
Suveræne succeser

Med "Suveræne succeser" har Sonja Bock og Tina Scheftelowitz plukket de bedste af de bedste opskrifter fra alle deres værker og suppleret med en samling spritnye opskrifter. Her får du opskriften på Andebryst i orangelage, lige til at printe ud...

Læs mere
Det gode brød
Det gode brød

"En meget spændende og anderledes bagebog", skriver vores boganmelder...

Læs mere
Franske cremedesserter
Franske cremedesserter

*****Hvis det risler ned ad ryggen af fryd, når du hører knækket af det stive sukkerlag på en créme brûlée, så er her løsningen ...

Læs mere
Franske oste
Franske oste

Er du en af dem, der fryder sig ved synet af et ostebord? Så er dette lige bogen for dig !

Læs mere
Lidt lækkert
Lidt lækkert

Tapas, antipasti, sushi og mezze. Glem den formelle treretters middag - tag et afslappet festmåltid af små lækkerier. Uformelt og afslappet - perfekt til gæster ...

Læs mere
PinterestFacebookTwitterRSSInstagram
Nyhedsbrev
Tilmelding til KvindeGuidens nyhedsbrev
Nye Bøger
Shopping
^