Kategori: Kogebøger

Aarstidernes nye livretter

Aarstidernes nye livretter 

Aarstidernes nye kogebog ”Aarstidernes nye livretter” er et fantastisk fint værktøj, når familien savner inspiration til hvordan kendte og ukendte råvarer tilberedes ...

Anmeldelse og klumme af Nønne Lønne Votborg

Aarstidernes grønne goodies - advanced!
Præcis som i filmens verden, hvor alle store succeser får en opfølger, er det også tilfældet for Aarstidernes første kogebog ”Aarstidernes Livretter”. Forfatterteamet er udvidet betragteligt i denne ombæring. Folkene fra Aarstidernes - Søren Ejlersen (medstifter), Thomas Hess og Sanne Venlov – har fået bistand af hele tre gæstekokke i egenskab af Carsten Kyster, Umahro Cadogan og Pernille Skjødt. Vi kender allerede de tre, som dygtige kokke og erfarne kogebogsforfattere med interessante profiler.

Eksperimenterende gæster
De tre gæster får i bogen lov at sætte et markant aftryk i retning af et endnu mere eksperimenterende køkken, hvor de mange grøntsager Aarstiderne er kendt for, får lov at optræde endnu mere sprælsk og særpræget. ”Aarstidernes nye livretter” er da også kendetegnet ved det vovede og nytænkende køkken, hvor kokkene i den grad tør! Her er tale om nye og ukendte kombinationer på kryds og tværs, som ofte vil forekomme besynderligt ved første øjekast. Langt de fleste mix falder imidlertid heldigt ud og meget tyder da også på at ”Aarstidernes nye livretter” vil blive en populær kogebog.

Nyt og gammel – resultatet er godt!
Det kræver lidt mod og is i maven for en del af os at kaste os ud i nye påfund som fx jordbærsmoothie med ingefær, rosmarin og peanutbutter eller en frosne valnødde-delights med grøn te og timian. Bogen byder imidlertid også på et overflødighedshorn af den slags opskrifter, vi er mange der forbinder med den første version af Aarstidernes Livretter. Her er det især kærligheden til grøntsagerne og det typisk nordiske, der er fremherskende. Vi møder kapers, sennep, laurbær og peberroden, som jeg i den grad holder af!

Enkelt – forenklet virkelighed
De tre gæstekokke Carsten Kyster, Umahro Cadogan og Pernille Skjødt skruer op under blusset og udvalget af krydderier. Vi møder de typisk indiske krydderier og ditto fra Mellemøsten. Alligevel kan jeg indimellem være lidt i tvivl omkring enkelte af retterne, der næsten virker lidt for enkelte og simpelt sat sammen. Det stiller uhyre store krav til råvarer og tilberedningen, da det jo desværre er en utopi, at vi alle kan hive vores aftensmad op direkte fra jord til bord. Vi kan elske idéen og hylde princippet, men reelt er der endnu langt før muligheden forelægger – også selvom vi har Aarstiderne som en god leverandør af fine økologiske råvarer.

Skønne billeder og fornuftigt register
”Aarstidernes nye livretter” byder på flotte og fristende billeder, fanget af den altid fantastiske fotograf Columbus Leth. Bogen er forsynet med hel tre registre: dels et opskriftregister fordelt på type, et alfabetisk råvareregister og endelig et alfabetisk stikordsregister fra A-Å. På den måde er det nemt at finde en opskrift, der passer til det du har i dit køkken eller modtager via en abonnementsordning fra fx Aarstiderne eller en anden aktør på markedet. I dag er der som bekendt flere, der leverer frugt og grønt med mere direkte til din dør. Som en lille detalje kunne jeg ønske, at hver opskrift var forsynet med signatur, der angiver hvem af de 6 forfattere, der har leveret opskriften.

En to´er der duer!
De fleste af os har for vane at købe det samme frugt og grønt, men det er som bekendt en god idé at spise mest muligt varieret. Derfor kan det være fornuftigt indimellem at købe frugt og grønt pr. abonnement, så familien introduceres til flere slags og om muligt også får lyst til at spise endnu mere af det gode grønne. Aarstidernes nye kogebog ”Aarstidernes nye livretter” er et fantastisk fint værktøj, når familien savner inspiration til hvordan kendte og ukendte råvarer tilberedes. Her er masser af sund, lækker og alsidig mad, der giver familien en spand kul til at klare hverdagene på den rigtig gode måde!

Titel: Aarstidernes nye livretter
Forfatter: Søren Ejlersen med Thomas Hess, Sanne Venlov, Carsten Kyster, Umahro Cadogan og Pernille Skjødt.

Bestil online

Stenalderkost
Stenalderkost

I sin bog fortæller gourmet-kokken Thomas Rode Andersen om sin kostomlægning, hvor han har kvittet pasta, ris, hvede og sukker og nu lever af palæo-kost.

Læs mere
Få styr på dit blodsukker - og tab dig!
Få styr på dit blodsukker - og tab dig!

Men i stedet for at stresse ned til træningscentret i starten af januar, så hyg dig med at lave lækre sunde snacks. Ny kogebog viser vejen ...

Læs mere
Suveræne salater - Året rundt
Suveræne salater - Året rundt

Nu er Tina Scheftelowitz tilbage med en ny salatbog, hvor hun kommer med sit bud på 90 nye suveræne salater og andre kolde og varme grøntsagsløsninger til middagsbordet ...

Læs mere
Lille køkken i Paris
Lille køkken i Paris

Tag med på et spændende og velsmagende fransk eventyr. Velkommen til Rachel Khoo´s "Lille køkken i Paris" ...

Læs mere
Claus Meyer - Chokolade
Claus Meyer - Chokolade

Her er Claus Meyers vidunderlige grundbog om chokolade med 100 mundvandsdrivende opskrifter ...

Læs mere
Kend din vin kvinde
Kend din vin kvinde

Dejlig uhøjtidelig bog om vin til kvinder – skrevet af kvinder. Kort og koncist bliver du taget i hånden og guidet rundt på en ganske fin og enkel måde ...

Læs mere
THAItapas
Thaitapas

Skønne retter som kan spises med fingrene, med en gaffel eller en ske 
– små lækre hapser, man næsten ikke kan få nok af ...

Læs mere
Hedeturen går til køkkenet
Hedeturen går til køkkenet

En bog fyldt med lækre og indbydende opskrifter med ingredienser, der med dokumenteret effekt kan reducere de klassiske symptomer og gener forbundet med overgangsalderen.

Læs mere
Newyorkerbyheart
Newyorkerbyheart

Da Birthe Lynggaard startede sin madblog newyorkerbyheart i 2006, havde hun på ingen måde kunnet forudse, hvor populær hendes blog ville blive. Nu kommer hendes bog !

Læs mere
Vinter
Vinter

I deres nye smukke og inspirerende kogebog præsenterer fødevarehuset Løgismose 80 opskrifter, som er enkle at gå til og tilberedt på de råvarer, som er tilgængelige i vintersæsonen ...

Læs mere
PinterestFacebookTwitterRSSInstagram
Nyhedsbrev
Tilmelding til KvindeGuidens nyhedsbrev
Nye Bøger
Shopping
^