Kategori: Kogebøger

A piece of cake

A piece of cake 

Der er dømt hygge og nostalgi med Leila Lindholms bagebog A piece of cake - De allerbedste brød og kager ...

Anmeldelse og klumme af Nønne Lønne Votborg

Titel: A piece of cake: De allerbedste brød og kager
Forfatter: Leila Lindholm


”Der bor en bager”
Der er dømt hygge og nostalgi med bagebogen A piece of cake - De allerbedste brød og kager. Den populære svenske tv-kok og kogebogsforfatter Leila Lindholm åbner her op for et sandt overflødighedshorn af lækkerier. Vi får den ene skønne søde opskrift efter den anden og masser af herlige variationer over samme tema. Det er med andre ord en fyldig bagebog med et hav af opskrifter til den søde tand!

Passioneret
Leila Lindholm har udgivet 3 kogebøger i Sverige og blev for godt 10 år siden kåret til landets bedste kvindelige kok - siden fulgte også titlen som årets tv-kok. Der er da også tale om en passioneret forfatter, der brænder for sit fag. I bogen her lægger Leila Lindholm megen kærlighed i at servere velsmagende bagværk og formidle opskrifterne, så både nybegyndere og erfarne hjemmebagere kan gøre hende kunsten efter. Resultatet er strålende.

”Du kan få lige, hvad du vil ha´ …”
Opskrifterne i A piece of cake - De allerbedste brød og kager favner bredt: småkager, rørekager, tærter, cupcakes, muffins, flotte festkager, boller, madbrød og knækbrød. Dertil kommer, at Leila Lindholm også byder på skønne opskrifter på hjemmelavet saft, sauce, creme og marmelade, der kan nydes til alt det dejlige bagværk. Det er prikken over i'et, er vi nogen, der vil sige!
A piece of cake - de allerbedste brød og kager hjælper også med gode råd, når og hvis bageriet driller. Så træder Leila Lindholm til med ”Førstehjælp i køkkenet” og ”Magi i køkkenet”. Her får læseren gode råd og tips som dem, enhver mormor har i ærmet. Det er med til at gøre bogen til mere end en sædvanlig opskriftsbog.

En rejse til Småland
De smukke billeder gør bogen indbydende og hensætter tankerne imod en lun sommerdag i Emils Småland. Jo, der er en stemning af Madicken, Pippi og ”Vi børn i Bulderby” overalt, hvor der er glade unger, der guffer kager, eller stemningsfulde billeder fra det skønne sommerlige Sverige. På den anden side er der også en vis portion lækkerhed og tjekket smart stemning a la et livsstilsmagasin. Ikke helt tilfældigt. Leila Lindholm har nemlig også udgivet sit eget livsstilsmagasin : Leilas Country Living.

Vellykket
Smagen er fantastisk, og opskrifterne er lette at gå til på de par opskrifter, vi har prøvebagt. Vi glæder os allerede til at hive A piece of cake - De allerbedste brød og kager ned fra reolen på ny. Så vil vi for en stund drømme os til Småland, samtidig med vi nyder fremragende bagværk skabt af Sveriges vel nok bedste kok. Det er et super hit!

Bestil online

Små retter stor smag, af Timm Vladimir

'Små retter', 'tapas', 'mezze', 'antipasti' – kært barn har mange navne. I sin bog 'Små retter stor smag' præsenterer Tim Vladimir 80 opskrifter på retter med stor smag fra hele verden.

Læs mere
Rug – Meget mere end rugbrød

Danmarks nationalbrød, rugbrødet, og hvad rugmel og kerner også kan bruges til i madlavningen. Bogen fortæller om, hvorfor rug er så fantastisk.

Læs mere
KÅL

Kål er lækkert. Kål er sundt. Og kål er billigt og tilgængeligt for alle. I køkkenet er der mange variations-muligheder med kålen. To passionerede kål-entusiaster kokken Peter Nøhr og ekspert i madkultur Asmus Gamdrup har sammen skrevet kogebogen 'KÅL'.

Læs mere
Spiselige Svampe

– Og lækre svamperetter.

Læs mere
Mit grønne køkken

Fra forfatteren bag 'Salater fra The Food Club' kommer nu en ny inspirerende kogebog med 80 velsmagende retter med det grønne som omdrejningspunkt.

Læs mere
Smagen af rabarber

Rabarberens syrlige smag er herlig sammen med søde jordbær og hvid chokolade, men også med både stjerneanis, fed and eller makrel - og så kan rabarber også blive til god chutney, marmelade, saft og vin.

Læs mere
Fisk på gaflen

Synes du også, at det er svært at få nok fisk i løbet af ugen? Rasmus Grønbech har skrevet 'Fisk på gaflen' lige netop til dig!

Læs mere
Plenty more - Forny dit grønne køkken

Yotam Ottolenghis grønne revolution fortsætter! Fuld af inspirerende opskrifter og farverige fotos er hans nye kogebog 'Plenty More' et must-have for såvel kødspisere som vegetarer.

Læs mere
Mit cowgirlkøkken

Louisa Lorang har en kæmpe kærlighed til Texas og hele den amerikanske madkultur. I 'Mit cowgirlkøkken' tager hun os med på et gastronomisk roadtrip, hvor hun gavmildt deler ud af sine bedste opskrifter.

Læs mere
Køkkenfest

Har du nogenside tænkt over, hvorfor en fest altid ender i køkkenet?

Læs mere
PinterestFacebookTwitterRSSInstagram
Nyhedsbrev
Tilmelding til KvindeGuidens nyhedsbrev
Nye Bøger
Shopping
^