Kategori: Have

Lykken har rødder

Lykken har rødder 

Drømmer du om et sted, hvor du kan finde ro og slappe af ovenpå en hæsblæsende dag? Indret din helt egen og personlige version af en terapi- eller sansehave ...

Titel: Lykken har rødder - find glæde, ro og energi i haven
Forfatter: Inge A. Futtrup
Sideantal: 208
Forlag: Forlaget Darduse




Skab din egen terapihave
Drømmer du om et sted, hvor du kan finde ro og slappe af ovenpå en hæsblæsende dag - eller er du tit træt og stresset? Så kig på din have med helt nye øjne. Glem alt om græsslåning, pligter og ukrudt og brug i stedet haven som ven, terapeut og forlystelse, skriver forfatter og haveelsker Inge Futtrup. Hun har netop udgivet bogen Lykken har rødder, en anderledes, meget personlig og forfriskende havebog, der sætter fokus på livsglæde og livskvalitet. Bogen er fyldt med inspiration og anvisninger på, hvordan du nemt, enkelt - og uden at bruge en formue, kan indrette din helt egen og personlige version af en terapi- eller sansehave. Her er både råd og ideer til den helt uerfarne haveejer og spændende nytænkning for haveentusiasten.
"Haveterapi er en helt ny og spændende trend. Forskere og psykologer verden over er enige om, at haven er en fantastisk terapeut, og meget tyder ligefrem på, at løsningen på et af tidens største problemer, nemlig stress, findes lige udenfor vores dør.", skriver Inge A. Futtrup. "Haveterapi anvendes i stigende grad som behandlingstilbud til stressede og udbrændte mennesker, men alle vi andre, der ”bare” er udkørte og småstressede ovenpå en hæsblæsende dag, kan sandelig også få glæde af lidt terapi i egen have."

Personligt og stemningsfuldt
Men haveterapi handler først og fremmest om dig og dine behov. Derfor indeholder Lykken har rødder forslag og eksempler på alt lige fra det tankefulde haverum over den fortryllede have til legepladsen - for børn og barnlige sjæle. Her er ren nydelse, sanser, farver, dufte og smag - og for dem, der simpelthen stresser bedst af, når de har noget at rive i, er der skam også spændende afsnit om kreativitet og den et-årige have.

Om forfatteren
Forfatteren Inge A Futtrup er landskabsteknolog med speciale i haveanlæg. Med sikker hånd har hun tegnet en række enkle men smukke haveplaner, der tydeligt viser, hvordan ganske almindelige haver kan indrettes som små oaser, hvor du altid kan finde glæde, ro og energi. Hendes filosofi er at skabe vedligeholdelsesfri skønhed, så du får tid til at nyde livet i stedet for at knokle med hakkejern og slåmaskine.
Forfatteren har selv mærket stressen på egen krop, og i Lykken har rødder fortæller hun bl a om, hvordan haven hjalp hende til at genvinde livsglæden og energien. Hendes have er det bedste bevis på, at hun formår at omsætte sin erfaring og teoretiske viden til en blanding af skønhed og praktiske detaljer. Bogen slutter med en pragtfuld tur i hendes vidunderlige have, der bogstavelig talt oser af harmoni, ro og frodighed. Her er rendyrket livskvalitet i alle hjørner - og ikke et hakkejern i miles omkreds!

Bestil online

Pelargonier
Pelargonier

Haveskriver Marian Haugaard Steffensen giver i denne rigt illustrerede bog en inspirerende indføring i de mange pelargonietyper og deres særpræg i form, farve og duft ...

Læs mere
Min lille frugthave
Min lille frugthave

Christine Rysgaard bor i Herfølge med mand og søn i et ganske almindeligt parcelhus. Men hun kan noget særligt ...

Læs mere
Have, design, detaljer
Have, design, detaljer

Farvespil, belægninger, siddepladser, skupturelle indslag er det der giver haven en sjæl og et personligt præg...

Læs mere
Drivhusdrømme
Drivhusdrømme

Glashuse opfylder i høj grad manges drøm om et afslappende og hyggeligt opholdsrum, der kan forlænge udendørssæsonen ...

Læs mere
Klematis og klatreplanter
Klematis og klatreplanter

Klematis og andre klatreplanter giver haveejeren en lang række spændende muligheder. Aschehougs nye bog giver gode råd om beskæring formering samt pasning af dem ...

Læs mere
PinterestFacebookTwitterRSSInstagram
Nyhedsbrev
Tilmelding til KvindeGuidens nyhedsbrev
Nye Bøger
Shopping
^