Kategori: Sundhed

Listen over konsekvenserne ved den stillesiddende livsstil er så lang, at selv den tungeste sofakartoffel burde føle sig motiveret til at gøre en indsats. Den gode nyhed er, at der faktisk skal mindre til, end man tror.

Slip din indre sofakartoffel 

I vores samfund sidder vi stille som aldrig før - i bilen, foran skærmen på arbejdet og i sofaen derhjemme. Vi ved jo godt, at det er skidt for helbredet, men hvad kan man gøre, når man er op imod magelighed og faste rutiner? Det har videnskabsjournalisten Mikael Schneider et godt bud på. I sin bog 'Op af stolen' introducerer han 'aktive pauser' som en nem og overkommelig vej ud af stillesidning.

Det stillesiddende dødssyndrom
Næsten halvdelen af erhvervsaktive voksne danskere har stillesiddende arbejde. Det svarer til omkring en million mennesker, der i hverdagen sætter bagdelen godt til rette i en kontorstol, et bilsæde eller en helt tredje anordning, der sikrer dem fuld fokus på den opgave, de skal løse - men samtidig holder dem helt og aldeles i ro.
"Hjemme i stuen er det sofaen, der står model til vores bagdeles sidderi. Mere end 3 timer om dagen lider den gennemsnitlige sofahynde overlast, mens fjernsynet, iPad´en og telefonen holder os hen i absolut stillesidning" fastslår Mikael Schneider. "Sådan har det ikke altid været. Fænomenet er nyt, og derfor er det først nu, at forskerne kan løfte sløret for, hvilke effekter det har på os. Det ser ærlig talt skidt ud."
'Det stillesiddende dødssyndrom', kalder eksperterne det, når mennesker dør af at sidde stille.
"Og det gør vi" siger Mikael Schneider. "Om ikke bogstaveligt, så af følgevirkningerne af at sidde stille og være inaktive alt for længe hver dag. Stillesiddende adfærd øger risikoen for overvægt og en række livsstilssygdomme, som i sidste ende kan tage livet af os."

6 nemme og overkommelige råd til at undgå stillesidning
Mikael Schneiders bog handler ikke om motion eller hård fysisk aktivitet. Motion i sig selv kan nemlig ikke kompensere for for meget stillesiddende adfærd. Bogen handler i stedet om de små ting, der hjælper os i kampen mod det stillesiddende dødssyndrom.
"Vi skal slukke for skærmene, stå i stedet for at sidde, holde aktive pauser, finde syslerne frem igen. Alt hvad der kan få os op af stolen og øge vores energiforbrug bare en lille smugle. For de små forandringer kan have stor betydning i sidste ende" skriver forfatteren.

Med 6 nemme råd guider Mikael Schneider dig til en hverdag som ikke-stillesidder. Men først præsenteres du for forskningens svar på, hvorfor og hvad stillesiddende adfærd gør ved din krop og dit helbred. Her understreges alvoren, for listen over konsekvenserne ved den stillesiddende livsstil, er lang. Med den viden in mente, så vil selv den tungeste sofakartoffel være klar til at gøre en indsats. Den gode nyhed er, at der faktisk skal mindre til, end man tror.   

Titel: Op af stolen - Gode råd til at undgå stillesidning
Forfatter: Mikael Schneider
Forlag: Fadl´s Forlag

 

Sundhed
Med nedlukningen stiger graden af ensomhed og angst  

Når samfundet lukkes ned, stiger graden af ensomhed og angst blandt unge under 30 år og mennesker, som tidligere har været ramt af psykisk sygdom. Forskere fra Københavns Universitet og deres internationale kollegaer har undersøgt, hvordan pandemien påvirker vores psykiske helbred.

Læs mere
Sundhed
Kom med ud og gå 

I 2021 skal vi alle ud at gå - sammen og hver for sig, opfordrer Dansk Firmaidrætsforbund. Inviter familie, venner og kolleger med ud at gå inden for de tilladte corona-rammer. Del gå-oplevelser med hinanden. Kom med ud at gå, fordi gåture gør så godt for vores krop, fordi frisk luft og motion er…

Læs mere
Sundhed
COVID-19: Derfor skal du som nær kontakt testes to gange 

Har du været i nær kontakt med en COVID-19-smittet, er du selv i risiko for at være blevet smittet. Derfor er det vigtigt, at du som nær kontakt går i selvisolation og bliver testet – sådan er du med til at bryde smittekæderne, skriver Styrelsen for Patientsikkerhed. Men hvorfor er det vigtigt, at…

Læs mere
Sundhed
Ny forskning sår tvivl om myte om den ældre enkemand: Kan sagtens lave mad 

Når ældre mænd mister deres partner, hersker der en fordom om, at de på grund af traditionelle kønsroller er hjælpeløse i køkkenet og derfor 'går i hundene' og forfalder til færdigretter og kommunens madservice, fordi de aldrig selv har lært at lave mad.

Læs mere
Sundhed
Ny digital platform hjælper mennesker med demens og deres pårørende 

Nu lancerer Alzheimerforeningen en ny digital platform, der giver mennesker med demens og deres pårørende mulighed for at være sammen i digitale fællesskaber midt i en corona-tid.

Læs mere
Sundhed
Slank & Sund: Hov, hov! Hvad var nu det, der røg i indkøbskurven?  

Det siger sig selv: Har du kun sunde, fedtfattige og fiberrige sager i dine køkkenskabe, så vil det jo som regel være dét, du spiser. At købe fornuftigt ind er måske den allernemmeste vej til et slankere liv. Måske kan de 10 råd, som vi selv har haft succes med, også hjælpe dig til færre impulskøb.

Læs mere
Sundhed
Kost: Groft uden rug?  

Spørgsmål: Hvad kan man spise, hvis man skal undgå rug, men stadig ønsker at spise groft?, spørger Astrid. "Jeg er allergisk over for rug og det giver mig nogen problemer i forhold til at spise groft nok. Har I nogle idéer til, hvad jeg skal gøre med grovheden, så jeg ikke ender med blød, hvidt brød…

Læs mere
Sundhed
Her finder du fremover nøgletal for COVID-19 

Fremover vil Statens Serum Instituts daglige nøgletal for COVID-19 med nyeste opgørelser over antal testede, antal tilfælde, dødsfald og indlagte være at finde på et nyt, interaktivt dashboard.

Læs mere
Sundhed
Tip mod forstoppelse: Lilians morgensmoothie 

Døjer du med træg mave, så start dagen med Lilians sunde – og effektive – morgensmoothie.

Læs mere
Sundhed
Slut, prut - finale - Om irritabel tyktarm 

Rigtig mange danskere er så generet af problemer med fordøjelsen, at det påvirker deres livskvalitet. Specialister indenfor mave-tarmsygdomme vurderer, at helt op mod 15% af danskerne lider af irritabel tyktarm med symptomer som ondt i maven, oppustethed, uregelmæssig afføring, forstoppelse og…

Læs mere
PinterestFacebookTwitterRSSInstagram
Nyhedsbrev
Tilmelding til KvindeGuidens nyhedsbrev
Nye Bøger
Shopping
^