Kategori: Sundhed

Mænd overvurderer helbredet sammenlignet med kvinder 

Danske mænd synes selv, de er ved godt helbred, viser ny undersøgelse. Men der er stor forskel på mandens egen sundhedsopfattelse, og hvordan det i virkeligheden forholder sig – en forskel som kan få alvorlige konsekvenser og spænde ben for et bedre helbred, siger ekspert i mænds sundhed. Han understreger derfor vigtigheden af at tænke i alternative sundhedstilbud, når det kommer til mænd.

Til trods for at danske mænd ifølge statistikken er overrepræsenteret inden for de fleste sygdomme og lever 4-5 år kortere end kvinder, synes de selv, de er ved godt helbred, viser ny undersøgelse foretaget af analyseinstituttet YouGov for Sanofi. Ifølge undersøgelsen synes hele 74% af mændene, at deres helbred er godt eller meget godt, og 55% er tilfredse med deres helbred. Kun 8% svarer, at de vil beskrive deres helbred som dårligt eller meget dårligt, og kun 12% svarer, at de ikke er tilfredse med deres helbred.

Sammenligner man tallene med, hvordan kvinderne oplever deres helbred, ser billedet stort set ens ud. 72% af kvinderne svarer, at de vil beskrive deres helbred som godt eller meget godt, og 48% at de er tilfredse med deres helbred. Kun 11% svarer, at de synes deres helbred er dårligt eller meget dårligt, og 13% at de ikke er tilfredse med deres helbred.

Mænd overvurderer, kvinder undervurderer
At der ikke er synderlig forskel på, hvordan mænd og kvinder oplever deres helbred, på trods af at mænds helbred statistisk set er langt dårligere end kvinders, kommer ikke bag på Svend Aage Madsen, formand for Forum for Mænds Sundhed og chefpsykolog på Rigshospitalet. Undersøgelsens resultater er nemlig, ifølge Svend Aage Madsen, et klassisk eksempel på den måde, hvorpå de to køn vurderer deres eget helbred:
”Mænd har en tendens til at overvurdere deres helbred, hvorimod det hos kvinder ofte er omvendt. Det betyder, at det ofte kan se ud som om, at der ikke er den store forskel, når man spørger ind til kvinder og mænds helbred. Men virkeligheden er, at mænd er stærkt overrepræsenteret, når det kommer til stort set alle sygdomme, og at de dør tidligere end kvinder, som følge af sygdom”, fortæller Svend Aage Madsen.

Selvopfattelse kan spænde ben for helbredet
At manden har en anden og mere positiv opfattelse af eget helbred kommer yderligere til udtryk i undersøgelsen. Kun 13% af mændene svarer, at de er helt enige i, at de frygter at bliver ramt af en alvorlig sygdom som f.eks. kræft eller diabetes, hvorimod det blandt kvinderne er næsten dobbelt så mange, nemlig 23%.
Undersøgelsen viser også, at kvinder i højere grad end mænd passer på deres helbred. Eksempelvis er der flere kvinder end mænd, der svarer, at de prioriterer at passe på deres helbred i dagligdagen. Der er også flere kvinder end mænd, der svarer, at de spiser sundt, undlader at drikke for meget alkohol, sørger for at få nok søvn og passer på deres vægt – alt sammen for at passe på deres helbred. 

Fakta om undersøgelsen

Undersøgelsen er foretaget af analyseinstituttet YouGov for Sanofi. Der er i alt gennemført 1024 CAWI-interview med danskere (520 kvinder og 504 mænd) i alderen 18+ år, i perioden 16.-19. december 2016

  • 54% af mændene og 63% af kvinderne i undersøgelsen siger, at de prioriterer at passe på deres helbred i hverdagen
  • 53% af mændene og 65% af kvinderne siger, de spiser sundt og varieret for at passe på deres helbred
  • 42% af mændene og 58% af kvinderne siger, de lader være med at drikke for meget alkohol for at passe på deres helbred
  • 52% af mændene og 63% af kvinderne sørger for at få nok søvn for at passe på deres helbred
  • 43% af mændene og 58% af kvinderne passer på deres vægt for at passe på deres helbred

Fakta om mænd sundhed

  • Mænd i Danmark lever 4-5 år kortere end kvinder.
  • Enlige mænd lever omkring 7 år kortere end mænd i parforhold.
  • Mænd er overrepræsenteret inden for de fleste sygdomme sammenlignet med kvinder. Det skyldes en kombination af dårlig livsstil, og at mænd ofte ikke kommer til lægen i tide.
  • Mænd går 30 pct. mindre til deres praktiserende læge sammenlignet med kvinderne.
  • Omkring 6.000 mænd i Danmark dør årligt, før de fylder 65 år – det er næsten dobbelt så mange som kvinder. 
Flere får kræft
Sundhed
Flere får kræft  

"Det, vi ser, er resultatet af fortidens synder. Vi skal have opprioriteret forebyggelsesområdet..." siger overlæge Hans Storm, Kræftens Bekæmpelse.

Læs mere
Kaffens sundhedsfremmende virkninger
Sundhed
Kaffens sundhedsfremmende virkninger 

For kaffeelsker kan det godt være enerverende at skulle lægge øre til sundhedseksperters ernæringsmæssige forbehold til kaffe....

Læs mere
Duftallergi
Sundhed
Duftallergi 

Vi bombarderes daglig med en masse dufte, næsten alt er tilsat en eller anden form for parfume, og resultatet er, at flere og flere er kommet til at lide af duftallergi ...

Læs mere
Der hvor empatien sidder
Sundhed
Der hvor empatien sidder  

- om pandelapsdemens.Empati er evnen til at sætte sig i andre menneskers situation og forstå hvordan andre mennesker tænker og føler, derfor er empatien væsentlig for menneskets sociale adfærd og vores evne til at etablere nære relationer…

Læs mere
Let rygning slå også ihjel
Sundhed
Let rygning slå også ihjel 

Hver tredje dansker udsættes dagligt for andres tobaksrøg på arbejdspladsen...

Læs mere
Psoriasis
Sundhed
Psoriasis 

Danmarks Psoriasis Forening vil gerne skabe større opmærksomhed og forståelse for de psykologiske og behandlingsmæssige aspekter ved sygdommene psoriasis og psoriasisgigt. En sygdom med voldsomme konsekvenser..

Læs mere
Bog café
Sundhed
Bog café 

Fredag d.11.11. har du mulighed for at få en snak med Lægen Carsten Vagn Hansen hos Bønnespiren i Esbjerg. Gennem hele november afholdes bogcafé med personer som har gjort en forskel på folkesundheden ...

Læs mere
Hostemidler
Sundhed
Hostemidler 

Der blev sidste år solgt hostemedicin for 120 mil. kroner - også selvom hostemidler kun har en ganske beskeden dokumenteret effekt...

Læs mere
Vaccine mod livmoderhalskræft
Sundhed
Vaccine mod livmoderhalskræft  

Verdens første vaccine mod livmoderhalskræft er en realitet. Vaccinen virker 100 pct.

Læs mere
Psykologiske faktorer
Sundhed
Psykologiske faktorer 

Af forskellige årsager er kvinder langt mere tyngede af skam og lavt selvværd end mandlige alkoholikere...

Læs mere
PinterestFacebookTwitterRSSInstagram
Nyhedsbrev
Tilmelding til KvindeGuidens nyhedsbrev
Nye Bøger
Shopping
^