Kategori: Sundhed

Mænd overvurderer helbredet sammenlignet med kvinder 

Danske mænd synes selv, de er ved godt helbred, viser ny undersøgelse. Men der er stor forskel på mandens egen sundhedsopfattelse, og hvordan det i virkeligheden forholder sig – en forskel som kan få alvorlige konsekvenser og spænde ben for et bedre helbred, siger ekspert i mænds sundhed. Han understreger derfor vigtigheden af at tænke i alternative sundhedstilbud, når det kommer til mænd.

Til trods for at danske mænd ifølge statistikken er overrepræsenteret inden for de fleste sygdomme og lever 4-5 år kortere end kvinder, synes de selv, de er ved godt helbred, viser ny undersøgelse foretaget af analyseinstituttet YouGov for Sanofi. Ifølge undersøgelsen synes hele 74% af mændene, at deres helbred er godt eller meget godt, og 55% er tilfredse med deres helbred. Kun 8% svarer, at de vil beskrive deres helbred som dårligt eller meget dårligt, og kun 12% svarer, at de ikke er tilfredse med deres helbred.

Sammenligner man tallene med, hvordan kvinderne oplever deres helbred, ser billedet stort set ens ud. 72% af kvinderne svarer, at de vil beskrive deres helbred som godt eller meget godt, og 48% at de er tilfredse med deres helbred. Kun 11% svarer, at de synes deres helbred er dårligt eller meget dårligt, og 13% at de ikke er tilfredse med deres helbred.

Mænd overvurderer, kvinder undervurderer
At der ikke er synderlig forskel på, hvordan mænd og kvinder oplever deres helbred, på trods af at mænds helbred statistisk set er langt dårligere end kvinders, kommer ikke bag på Svend Aage Madsen, formand for Forum for Mænds Sundhed og chefpsykolog på Rigshospitalet. Undersøgelsens resultater er nemlig, ifølge Svend Aage Madsen, et klassisk eksempel på den måde, hvorpå de to køn vurderer deres eget helbred:
”Mænd har en tendens til at overvurdere deres helbred, hvorimod det hos kvinder ofte er omvendt. Det betyder, at det ofte kan se ud som om, at der ikke er den store forskel, når man spørger ind til kvinder og mænds helbred. Men virkeligheden er, at mænd er stærkt overrepræsenteret, når det kommer til stort set alle sygdomme, og at de dør tidligere end kvinder, som følge af sygdom”, fortæller Svend Aage Madsen.

Selvopfattelse kan spænde ben for helbredet
At manden har en anden og mere positiv opfattelse af eget helbred kommer yderligere til udtryk i undersøgelsen. Kun 13% af mændene svarer, at de er helt enige i, at de frygter at bliver ramt af en alvorlig sygdom som f.eks. kræft eller diabetes, hvorimod det blandt kvinderne er næsten dobbelt så mange, nemlig 23%.
Undersøgelsen viser også, at kvinder i højere grad end mænd passer på deres helbred. Eksempelvis er der flere kvinder end mænd, der svarer, at de prioriterer at passe på deres helbred i dagligdagen. Der er også flere kvinder end mænd, der svarer, at de spiser sundt, undlader at drikke for meget alkohol, sørger for at få nok søvn og passer på deres vægt – alt sammen for at passe på deres helbred. 

Fakta om undersøgelsen

Undersøgelsen er foretaget af analyseinstituttet YouGov for Sanofi. Der er i alt gennemført 1024 CAWI-interview med danskere (520 kvinder og 504 mænd) i alderen 18+ år, i perioden 16.-19. december 2016

  • 54% af mændene og 63% af kvinderne i undersøgelsen siger, at de prioriterer at passe på deres helbred i hverdagen
  • 53% af mændene og 65% af kvinderne siger, de spiser sundt og varieret for at passe på deres helbred
  • 42% af mændene og 58% af kvinderne siger, de lader være med at drikke for meget alkohol for at passe på deres helbred
  • 52% af mændene og 63% af kvinderne sørger for at få nok søvn for at passe på deres helbred
  • 43% af mændene og 58% af kvinderne passer på deres vægt for at passe på deres helbred

Fakta om mænd sundhed

  • Mænd i Danmark lever 4-5 år kortere end kvinder.
  • Enlige mænd lever omkring 7 år kortere end mænd i parforhold.
  • Mænd er overrepræsenteret inden for de fleste sygdomme sammenlignet med kvinder. Det skyldes en kombination af dårlig livsstil, og at mænd ofte ikke kommer til lægen i tide.
  • Mænd går 30 pct. mindre til deres praktiserende læge sammenlignet med kvinderne.
  • Omkring 6.000 mænd i Danmark dør årligt, før de fylder 65 år – det er næsten dobbelt så mange som kvinder. 
Glad for sild?
Sundhed
Glad for sild? 

Sild er sundt og en god kilde til omega-3 fedtsyrer og andre sunde næringsstoffer. Nyd den f.eks. røget på et godt stykke rugbrød med radisser, æg og purløg. Det er nem og lækker sommerspise !

Læs mere
Generer maven?
Sundhed
Generer maven? 

Mere end hver anden dansker oplever jævnligt mavekneb eller uro i maven. Det påvirker os både fysisk og psykisk og går ud over vores livskvalitet. Samtidig savner en stor del af danskerne viden om, hvordan de forebygger maveproblemer.

Læs mere
Eks-rygere skal hjælpe rygere til at droppe tobakken
Sundhed
Eks-rygere skal hjælpe rygere til at droppe tobakken 

Nu opfordres alle eks-rygere til at dele deres erfaringer med at blive røgfri. Håbet er at de gode erfaringer kan hjælpe flere til at kvitte smøgerne.

Læs mere
Kraftig sol øger risikoen for øjenlidelser
Sundhed
Kraftig sol øger risikoen for øjenlidelser 

I dag ved de fleste danskere godt, at overdreven solbadning er skadeligt for huden, men det er langt fra almenviden, at det er mindst lige så vigtigt at passe på synet.

Læs mere
Store forventninger til årets Støt Brysterne kampagne
Sundhed
Store forventninger til årets Støt Brysterne kampagne 

Lørdag den 29. oktober markerer Kræftens Bekæmpelse afslutningen på årets Støt Brysterne kampagne med BrystGalla på TV3 ...

Læs mere
Lidt mere aktiv - meget mindre stress
Sundhed
Lidt mere aktiv - meget mindre stress 

Der skal blot fire timers ugentlig moderat fysisk aktivitet til at forbedre ens velbefindende...

Læs mere
Super fit
Sundhed
Super fit 

Trænger du til at komme i form, tabe dig og få mere overskud - og gider du hverken fitnesscentre eller at investere i dyrt træningsudstyr, så træn med Ida Krak …

Læs mere
Fakta om brystkræft
Sundhed
Fakta om brystkræft 

Hver 9. danske kvinde rammes af brystkræft, og hvert år dør knap 1.300 kvinder af sygdommen. Læs mere om brystkræft, om hvad du kan gøre for ikke at øge risikoen og hvad du kan gøre for at opdage sygdommen i tide...

Læs mere
Nyt slankemiddel til svært overvægtige
Sundhed
Nyt slankemiddel til svært overvægtige  

For svært overvægtige, dvs. overvægtige med et BMI på over 30, kan et nyt slankemiddel, blive vejen til en sundere og lettere hverdag.

Læs mere
Spis dig til et supersyn
Sundhed
Spis dig til et supersyn 

Hvis du vil holde dine øjne raske og skarpe langt op i alderen, skal du hverken begynde hos øjenlægen eller hos optikeren ...

Læs mere
PinterestFacebookTwitterRSSInstagram
Nyhedsbrev
Tilmelding til KvindeGuidens nyhedsbrev
Nye Bøger
Shopping
^