Kategori: Sundhed

Mænd overvurderer helbredet sammenlignet med kvinder 

Danske mænd synes selv, de er ved godt helbred, viser ny undersøgelse. Men der er stor forskel på mandens egen sundhedsopfattelse, og hvordan det i virkeligheden forholder sig – en forskel som kan få alvorlige konsekvenser og spænde ben for et bedre helbred, siger ekspert i mænds sundhed. Han understreger derfor vigtigheden af at tænke i alternative sundhedstilbud, når det kommer til mænd.

Til trods for at danske mænd ifølge statistikken er overrepræsenteret inden for de fleste sygdomme og lever 4-5 år kortere end kvinder, synes de selv, de er ved godt helbred, viser ny undersøgelse foretaget af analyseinstituttet YouGov for Sanofi. Ifølge undersøgelsen synes hele 74% af mændene, at deres helbred er godt eller meget godt, og 55% er tilfredse med deres helbred. Kun 8% svarer, at de vil beskrive deres helbred som dårligt eller meget dårligt, og kun 12% svarer, at de ikke er tilfredse med deres helbred.

Sammenligner man tallene med, hvordan kvinderne oplever deres helbred, ser billedet stort set ens ud. 72% af kvinderne svarer, at de vil beskrive deres helbred som godt eller meget godt, og 48% at de er tilfredse med deres helbred. Kun 11% svarer, at de synes deres helbred er dårligt eller meget dårligt, og 13% at de ikke er tilfredse med deres helbred.

Mænd overvurderer, kvinder undervurderer
At der ikke er synderlig forskel på, hvordan mænd og kvinder oplever deres helbred, på trods af at mænds helbred statistisk set er langt dårligere end kvinders, kommer ikke bag på Svend Aage Madsen, formand for Forum for Mænds Sundhed og chefpsykolog på Rigshospitalet. Undersøgelsens resultater er nemlig, ifølge Svend Aage Madsen, et klassisk eksempel på den måde, hvorpå de to køn vurderer deres eget helbred:
”Mænd har en tendens til at overvurdere deres helbred, hvorimod det hos kvinder ofte er omvendt. Det betyder, at det ofte kan se ud som om, at der ikke er den store forskel, når man spørger ind til kvinder og mænds helbred. Men virkeligheden er, at mænd er stærkt overrepræsenteret, når det kommer til stort set alle sygdomme, og at de dør tidligere end kvinder, som følge af sygdom”, fortæller Svend Aage Madsen.

Selvopfattelse kan spænde ben for helbredet
At manden har en anden og mere positiv opfattelse af eget helbred kommer yderligere til udtryk i undersøgelsen. Kun 13% af mændene svarer, at de er helt enige i, at de frygter at bliver ramt af en alvorlig sygdom som f.eks. kræft eller diabetes, hvorimod det blandt kvinderne er næsten dobbelt så mange, nemlig 23%.
Undersøgelsen viser også, at kvinder i højere grad end mænd passer på deres helbred. Eksempelvis er der flere kvinder end mænd, der svarer, at de prioriterer at passe på deres helbred i dagligdagen. Der er også flere kvinder end mænd, der svarer, at de spiser sundt, undlader at drikke for meget alkohol, sørger for at få nok søvn og passer på deres vægt – alt sammen for at passe på deres helbred. 

Fakta om undersøgelsen

Undersøgelsen er foretaget af analyseinstituttet YouGov for Sanofi. Der er i alt gennemført 1024 CAWI-interview med danskere (520 kvinder og 504 mænd) i alderen 18+ år, i perioden 16.-19. december 2016

  • 54% af mændene og 63% af kvinderne i undersøgelsen siger, at de prioriterer at passe på deres helbred i hverdagen
  • 53% af mændene og 65% af kvinderne siger, de spiser sundt og varieret for at passe på deres helbred
  • 42% af mændene og 58% af kvinderne siger, de lader være med at drikke for meget alkohol for at passe på deres helbred
  • 52% af mændene og 63% af kvinderne sørger for at få nok søvn for at passe på deres helbred
  • 43% af mændene og 58% af kvinderne passer på deres vægt for at passe på deres helbred

Fakta om mænd sundhed

  • Mænd i Danmark lever 4-5 år kortere end kvinder.
  • Enlige mænd lever omkring 7 år kortere end mænd i parforhold.
  • Mænd er overrepræsenteret inden for de fleste sygdomme sammenlignet med kvinder. Det skyldes en kombination af dårlig livsstil, og at mænd ofte ikke kommer til lægen i tide.
  • Mænd går 30 pct. mindre til deres praktiserende læge sammenlignet med kvinderne.
  • Omkring 6.000 mænd i Danmark dør årligt, før de fylder 65 år – det er næsten dobbelt så mange som kvinder. 
Sundhed
Forældre spiser mere usundt, når børnene ikke er der  

Danske forældre med hjemmeboende børn opfordrer troligt til at spise både agurker og gulerødder i hverdagen. Men så snart ungerne er lagt i seng, bliver slik og chokolade fundet frem fra skuffer og skabe. Det viser en ny undersøgelse for Sæson. Om dagen fokuserer forældrene på de gode, grønne og…

Læs mere
Sundhed
Kvindeløb: Løb dig glad og i godt humør 

Vil du have bedre humør og større livskvalitet? Så er motion god medicin, og her i foråret er det oplagt, at få sin motion gennem løbetræning

Læs mere
Sundhed
Mange forældre tjekker ikke børnene for lus 

Der er en god forklaring på, hvorfor danske børnefamilier igen og igen må tage kampen op mod lusene. En undersøgelse gennemført af Meda viser, at 30% af de danske forældre kun tjekker for lus en gang om måneden – eller sjældnere. Godt nok tjekker 2 ud af 3 forældre minimum hver 2. uge, om deres børn…

Læs mere
Sundhed
Sådan bliver gåturen en effektiv motionsform 

Mange har fået øjnene op for de mange fordele, der er ved at gøre gåture til den primære motionsform i hverdagen. Med gåture som træningsform, får man både den fleksibilitet i træningen, som mange har brug for i en fuldbooket hverdag, og samtidig al den dagslys, frisk luft og natur, som er så…

Læs mere
Sundhed
Forskere: Frivilligt arbejde fordobler chancen for høj mental sundhed 

Er man engageret i frivilligt arbejde, har man dobbelt så stor chance for mentalt at have det så godt som muligt. Det konkluderer forskere ved Statens Institut for Folkesundhed på baggrund af nyt studie blandt 14.000 i Skandinavien.

Læs mere
Sundhed
Hjerteforeningen: Butikkernes ’mersalg’ gør os tykke 

Mange danskere er trætte af, at butikker og fastfoodrestauranter lokker dem til at købe flere usunde mad- eller drikkevarer, end de havde tænkt sig. Hjerteforeningen, Diabetesforeningen og Kræftens Bekæmpelse sætter fokus på det såkaldte mersalg. For det medvirker til overvægt og usunde vaner.

Læs mere
Sundhed
Mange på 65+ får for lidt protein 

Folk over 65 år har brug for ekstra proteinrig kost for at bevare deres muskelkraft. Det er dog kun halvdelen af de 65-75 årige, der får den protein, de har brug for. Det viser en rapport fra DTU Fødevareinstituttet, og derfor udgiver Fødevarestyrelsen nu en stribe gode kostråd særligt rettet ældre.

Læs mere
Sundhed
Få styr på maven - Fra ende til anden 

Hver dag har tusindvis af danskere problemer med afføringen. Det kan være kilde til stort ubehag - både fysisk og psykisk, og det kan være årsag til, at man trækker sig fra sociale sammenhænge og ikke lever sit liv fuldt ud. Men problemer som forstoppelse, diarre, luft i maven og irritabel tyktarm…

Læs mere
Sundhed
400.000 danskere lider af helårsallergi 

Ubehandlet allergi kan udvikle sig til astma, og her i den kolde tid risikerer mange danskere ikke at få den korrekte behandling, da de forveksler deres allergisymptomer med forkølelse.

Læs mere
Sundhed
Hvorfor lade sig vaccinere, når man er sund og rask?  

Flere ældre og kronisk syge lader sig vaccinere mod influenza. Det er positivt, lyder det fra Sundhedsstyrelsen, men desværre er det ikke nok. Næsten alle dem, der sidste år havde alvorlige influenzaforløb med indlæggelser, tilhørte en af risikogrupperne, og heraf var cirka 6 ud af 10 ikke…

Læs mere
PinterestFacebookTwitterRSSInstagram
Nyhedsbrev
Tilmelding til KvindeGuidens nyhedsbrev
Nye Bøger
Shopping
^