Kategori: Sundhed

Mænd overvurderer helbredet sammenlignet med kvinder 

Danske mænd synes selv, de er ved godt helbred, viser ny undersøgelse. Men der er stor forskel på mandens egen sundhedsopfattelse, og hvordan det i virkeligheden forholder sig – en forskel som kan få alvorlige konsekvenser og spænde ben for et bedre helbred, siger ekspert i mænds sundhed. Han understreger derfor vigtigheden af at tænke i alternative sundhedstilbud, når det kommer til mænd.

Til trods for at danske mænd ifølge statistikken er overrepræsenteret inden for de fleste sygdomme og lever 4-5 år kortere end kvinder, synes de selv, de er ved godt helbred, viser ny undersøgelse foretaget af analyseinstituttet YouGov for Sanofi. Ifølge undersøgelsen synes hele 74% af mændene, at deres helbred er godt eller meget godt, og 55% er tilfredse med deres helbred. Kun 8% svarer, at de vil beskrive deres helbred som dårligt eller meget dårligt, og kun 12% svarer, at de ikke er tilfredse med deres helbred.

Sammenligner man tallene med, hvordan kvinderne oplever deres helbred, ser billedet stort set ens ud. 72% af kvinderne svarer, at de vil beskrive deres helbred som godt eller meget godt, og 48% at de er tilfredse med deres helbred. Kun 11% svarer, at de synes deres helbred er dårligt eller meget dårligt, og 13% at de ikke er tilfredse med deres helbred.

Mænd overvurderer, kvinder undervurderer
At der ikke er synderlig forskel på, hvordan mænd og kvinder oplever deres helbred, på trods af at mænds helbred statistisk set er langt dårligere end kvinders, kommer ikke bag på Svend Aage Madsen, formand for Forum for Mænds Sundhed og chefpsykolog på Rigshospitalet. Undersøgelsens resultater er nemlig, ifølge Svend Aage Madsen, et klassisk eksempel på den måde, hvorpå de to køn vurderer deres eget helbred:
”Mænd har en tendens til at overvurdere deres helbred, hvorimod det hos kvinder ofte er omvendt. Det betyder, at det ofte kan se ud som om, at der ikke er den store forskel, når man spørger ind til kvinder og mænds helbred. Men virkeligheden er, at mænd er stærkt overrepræsenteret, når det kommer til stort set alle sygdomme, og at de dør tidligere end kvinder, som følge af sygdom”, fortæller Svend Aage Madsen.

Selvopfattelse kan spænde ben for helbredet
At manden har en anden og mere positiv opfattelse af eget helbred kommer yderligere til udtryk i undersøgelsen. Kun 13% af mændene svarer, at de er helt enige i, at de frygter at bliver ramt af en alvorlig sygdom som f.eks. kræft eller diabetes, hvorimod det blandt kvinderne er næsten dobbelt så mange, nemlig 23%.
Undersøgelsen viser også, at kvinder i højere grad end mænd passer på deres helbred. Eksempelvis er der flere kvinder end mænd, der svarer, at de prioriterer at passe på deres helbred i dagligdagen. Der er også flere kvinder end mænd, der svarer, at de spiser sundt, undlader at drikke for meget alkohol, sørger for at få nok søvn og passer på deres vægt – alt sammen for at passe på deres helbred. 

Fakta om undersøgelsen

Undersøgelsen er foretaget af analyseinstituttet YouGov for Sanofi. Der er i alt gennemført 1024 CAWI-interview med danskere (520 kvinder og 504 mænd) i alderen 18+ år, i perioden 16.-19. december 2016

  • 54% af mændene og 63% af kvinderne i undersøgelsen siger, at de prioriterer at passe på deres helbred i hverdagen
  • 53% af mændene og 65% af kvinderne siger, de spiser sundt og varieret for at passe på deres helbred
  • 42% af mændene og 58% af kvinderne siger, de lader være med at drikke for meget alkohol for at passe på deres helbred
  • 52% af mændene og 63% af kvinderne sørger for at få nok søvn for at passe på deres helbred
  • 43% af mændene og 58% af kvinderne passer på deres vægt for at passe på deres helbred

Fakta om mænd sundhed

  • Mænd i Danmark lever 4-5 år kortere end kvinder.
  • Enlige mænd lever omkring 7 år kortere end mænd i parforhold.
  • Mænd er overrepræsenteret inden for de fleste sygdomme sammenlignet med kvinder. Det skyldes en kombination af dårlig livsstil, og at mænd ofte ikke kommer til lægen i tide.
  • Mænd går 30 pct. mindre til deres praktiserende læge sammenlignet med kvinderne.
  • Omkring 6.000 mænd i Danmark dør årligt, før de fylder 65 år – det er næsten dobbelt så mange som kvinder. 
Sundhed
Seniortilværelse med tid til egenomsorg, oplevelser og berigende samvær med livskloge mennesker 

4850. Så mange aktiviteter arrangerer Ældre Sagen hvert år for deres 920.000 medlemmer.

Over hele landet sørger Ældre Sagens lokalafdelinger for at stille alverdens spændende oplevelser på benene. Fra foredrag, sprogkurser, sang- og musikundervisning - til rejseeventyr, samvær omkring kreative…

Læs mere
Sundhed
Bliv klogere på årsagen til smerter i underliv og bækken 

Det er ikke ualmindeligt at kvinder er i tvivl om hvad en generende fornemmelse, en diffus og måske forbigående smerte i underlivet, skyldes. Af samme grund handler mange af de henvendelser læger får fra deres kvindelige patienter netop om denne type symptomer.

Læs mere
Sundhed
Råd omkring kosmetisk operation 

Her kan du læse Sundhedsstyrelsens beskrivelse af, hvilken information lægen skal give dig, og hvad du i øvrigt bør være opmærksom på.

Læs mere
Sundhed
Fordele og ulemper ved fuldkorn og gluten 

Omfattende forskning giver ny viden om de sundhedsmæssige fordele der er ved at øge indtaget af korn og kerner, og undersøger samtidig fordele og ulemper ved at vælge en glutenfattig kost.

Læs mere
Sundhed
Forskere: Så meget forlænger Omega 3 fedtsyrer livet 

Niveauet af omega-3 fedtsyrer i blodet kan forudsige, hvor længe vi lever. Det skriver forskere fra Hospital del Mar Medical Research Institute, som, i samarbejde med institutter og universiteter i USA og Canada, gennem 11 år, har fulgt og observeret en forsøgsgruppe på 2.240 mennesker.

Læs mere
Sundhed
Rosacea: Årsag og behandling 

Rødme på næse, hage, pande og kinder, små bumselignende knopper, sviende øjne og tydelige blodkar er alle symptomer på den kroniske hudsygdom, rosacea. Hudlidelsen forekommer oftest i ansigtet, men kan også vise sig ved rødme på halsen og øvre del af brystet.

Rosacea rammer 5-10% af den voksne…

Læs mere
Sundhed
Lær at løbe på 28 dage 

Med en nænsom opstart kan du, i løbet af bare 28 dage, nyde at en løbetur, og tilbagelægge 4 kilometer uden at have brug for pauser.

Læs mere
Sundhed
Træt og uoplagt? 12 effektive råd til mere energi og overskud 

Går du og er småirriteret, glemsom og mangler lysten og energien til at få tingene gjort? Her får du 12 tips til, hvordan du kan gå hverdagen i møde med fornyet energi og overskud.

Læs mere
Sundhed
Sådan får du en god søvn 

Søvn optager en tredjedel af vores liv og er vital for vores velbefindende. Mens vi sover bearbejdes tanker og indtryk, og efter en en god nats søvn føler vi os oplagte og udhvilede, og klar til en ny dag. Men op mod hver femte voksne dansker lider af søvnproblemer og de følgerne af søvnløshed som…

Læs mere
Sundhed
Bønner mætter lige så godt som kød 

At et måltid giver god mæthedsfølelse, er ikke nødvendigvis ensbetydende med at det indeholder kød. Et studie fra Institut for Idræt og Ernæring ved Købehavns Universitet viser, at bælgfrugter mætter lige så godt som kød.

Læs mere
PinterestFacebookTwitterRSSInstagram
Nyhedsbrev
Tilmelding til KvindeGuidens nyhedsbrev
Nye Bøger
Shopping
^