Kategori: Sundhed

Grøn og guddommelig med sophie uliano!

Grøn og guddommelig med sophie uliano! 

En sand overflod af idéer, råd, viden, henvisninger og referencer til hvordan livet kan leves bæredygtigt med grønne alternativer. Start i et hjørne - eller kør hele programmet ...

Anmeldelse og klumme af Nønne Lønne Votborg

Gør en forskel med Grøn og skøn på 8 uger
De fleste har den opfattelse, at en grøn, bæredygtig og miljøvenlig levevis både er kedelig og fattig på luksus og lækre ting, som kvinder ofte sætter pris på. ”Grøn og skøn på 8 uger” er en interessant, lærerig og overraskende bog, der introducerer den moderne kvinde for 8 enkle trin til et bæredygtigt liv - uden kompromiser!

Godt at være grøn!
Forfatteren har selv været af den opfattelse, at en fornuftig miljøvenlig levevis var lig med kedelige fodformede sandaler og trist tofu på tallerkenen. Heldigvis har Sophie Uliano dedikeret sig til den grønne sag som miljøaktivist i USA og samtidig insisteret på, at det skulle være muligt at være positiv og som kvinde at leve et bæredygtigt liv - uden at føle sig midt i et bedrøveligt liv!

Grøn transformation
Grøn og skøn på 8 uger gør op med myten om, at vi behøver at være behårede som aber og leve som stenalder mennesker for at være gode grønne godter! I bogen her, der er tilpasset danske forhold på glimrende vis, bliver vi skridt for skridt introduceret for en fabelagtig verden af lækre produkter og muligheder for at være både grøn, guddommelig lækker og veltilpas på samme tid. Det er nemlig muligt at finde både neglelak, jeans, læbestift og mousse til håret, der ikke skader omverden eller en selv for den sags skyld!

Vejen til et grønt liv
Grøn og skøn på 8 uger giver læseren en lang række konkret viden, tips og idéer, når det gælder:
• grønne skønhedsvaner
• et kemikaliefrit hjem
• shopping med grøn samvittighed
• fitness og træning i fitnesscenter
• madlavning & opskrifter
• giv din kost en grøn makeover
• dit personlige grønne ansvar og valgmulighederne

Sophie Uliano brænder selv for den grønne sag og med sin oprigtige engagement, er det let at forstå, at bogen sprudler af gode idéer, forslag, råd og informationer om, hvordan læseren kan gribe en mere grøn og bæredygtig tilgang til livet an på.

Brugsbog med holdninger
Et stort plus ved bogen er det store antal af konkrete henvisninger og referencer til produkter og hjemmesider, og netop det handlings anvisende element gør bogen til noget særligt. Sophie Ulianos nøjes ikke med at tale om at vælge mere bæredygtigt og finde mere grønne alternativer; hun gør det!
For at få noget ud af bogen mener jeg, det er meget vigtigt at tro på, at alle små skridt i den rigtige retning tæller. Min opfattelse er, at det er de færreste, der vil eller kan tage alle Sophie Ulianos gode råd til sig, men derfor er hver en lille ændring lig med en vigtig forandring i dit liv, i omgivelserne, du påvirker direkte, og politisk med det vigtige signal, du sender!

Kom godt i gang
Som læser er det forholdsvist let og ligetil at træde i forfatterens kloge fodspor, fordi hun både forklarer, hvorfor det er vigtigt at træffe de grønne valg, og viser, hvordan det gøres i praksis. Det ville naturligvis være rart, hvis endnu flere produkter og muligheder fandtes i Danmark, og ikke skulle bestilles via nettet. Måske kunne en dansk udgave indeholde det næstbedste valg, som alt andet lige må være bedre, at læseren træffer, frem for slet ikke at ændre noget. Bogen er spækket med links til videre læsning, øvelser, opskrifter, små opgaver, tips, fakta, tjeklister og tests. Du vælger selv, om du vil læse den fra ende til anden eller bruge den som opslagsværk indenfor de områder, der har din interesse.

Lækkert liv – på den ansvarlige måde!
Grøn og skøn på 8 uger har hittet i flere lande, og jeg deler da også ubetinget den store begejstring for denne dejlige, livsbekræftende og kloge bog med masser af begavede og velovervejede valg. Sophie Ulianos engagement er smittende og særdeles positivt. Bogen her handler om meget mere end skønhed – det er en bog om grøn livsstil og holdninger for dig og alle omkring dig! Forfatteren brænder for at vise, at du sagtens kan leve et sundt, indholdsrigt, grønt og guddommelig lækkert liv – ligesom hun selv gør!

<link https: clk.tradedoubler.com _blank>Bogen kan bestilles online her >>

Sundhed
Danskerne lider af slidgigt og diskusprolaps 

Danskerne er et folkefærd plaget af lidelser i muskler og i skelettet. Omkring 1,2 mio. danskere lider af slidgigt, knogleskørhed, leddegigt, diskusprolaps eller andre rygsygdomme. Det viser en rapport fra Statens Institut for Folkesundhed, SDU. Instituttet har undersøgt, hvor mange voksne danskere…

Læs mere
Sundhed
Træthed, åndenød, væske i kroppen? Test dig selv for hjertesvigt 

Hjertesvigt er en kompliceret sygdom, og kan være svært at opdage tegnene i tide. Træthed, åndenød og væske i kroppen kan være nogle af symptomerne. Med kampagnen 'Hjertesvigt' oplyser hjerteforeningen.dk og hjertesvigt.dk om, hvad du skal være opmærksom på og her kan du også få testet dig selv.

Læs mere
Sundhed
Danskerne bliver tungere og tungere 

I løbet af 30 år er der sket en tredobling af andelen af svært overvægtige med en BMI på over 30.

Læs mere
Sundhed
Har du adgang til dit medicinkort? 

Ved at få adgang til dit medicinkort kan du få overblik over din medicin og se, om der ligger 'åbne' recepter fra din læge. Du kan også vælge at give andre, som har dig i behandling, adgang til oplysningerne, hvilket øger sikkerheden mod fejlmedicinering.

Læs mere
Sundhed
Hver femte lever med kronisk sygdom 

20 pct. af danskerne har mindst én af de hyppigste kroniske sygdomme, viser nye analyser fra Statens Serum Institut. Astma er den kroniske sygdom, der rammer flest, mens type 2-diabetes og KOL følger efter.

Læs mere
Sundhed
Hvor får du salt fra? 

Skal der spares på saltet, så skal man især være opmærksom på, at det meste fastfood indeholder store mængder salt. Men også fødevarer, vi bruger i forbindelse med madlavning, kan indeholde meget salt.

Læs mere
Sundhed
Vi gider ikke røg i hjemmet 

Der bliver aldrig røget i 75 pct. af danskernes hjem. For bare fem år siden gjaldt det kun for 59 pct. Selv dem, der ryger, har i stor stil sendt røgen udenfor. Det viser en ny undersøgelse foretaget af Gallup for Sundhedsstyrelsen, Kræftens Bekæmpelse, Hjerteforeningen og Lungeforeningen.

Læs mere
Sundhed
Motion i pilleform 

Banebrydende ny forskning fra Københavns Universitet og Sydney University åbner op for, at man i fremtiden potentielt set kan udvikle et lægemiddel med samme sundhedsfordele som motion.

Læs mere
Sundhed
For hver selfie donerer Estée Lauder 10 kroner til Dansk Brystkræft 

I anledning af brystkræftmåneden lancerer Estée Lauder Danmark to initiativer, som skal sætte fokus sygdommen og samtidig samle midler til Dansk Brystkræft Organisation.

Læs mere
Sundhed
Kender du dit kolesteroltal? 

Ny undersøgelse viser, at mere end 96% af danskerne ikke kender deres kolesteroltal eller aldrig har fået det målt.

Læs mere
PinterestFacebookTwitterRSSInstagram
Nyhedsbrev
Tilmelding til KvindeGuidens nyhedsbrev
Nye Bøger
Shopping
^